Folkebevægelsen mod EU stemmer nej til traktatændring i parlamentet, hele lovkomplekset peger kun i en retning: Nedskæringer og forringede lønvilkår, siger Søren Søndergaard
– Det er helt uforståeligt, hvis der er faglige ledere, som kan se noget som helst positivt i det her. Det eneste positive er, at de kan få lov til at sidde med ved bordet og beslutte lønnedgang. Hvis man vil forsvare medlemmernes interesser, så kan man umuligt støtte det, så har man ikke set, hvad der vil ramme en, siger Sørens Søndergaard, folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet.
På torsdag skal EU-parlamentet tage stilling til en ændring af Lissabontraktaten, som skal bane vejen for en permanent krisefond for euro-landene.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har opfordret parlamentet til at stemme nej, fordi et ja vil bane vejen for en stribe af økonomiske indgreb, som ensidigt går efter at ramme løn og velfærd.
– Den foreslåede traktatændring vil åbne dørens for nedskæringer og selvom vi går ind for bedre økonomisk styring, så er det intet positivt i de foreliggende forslag, skriver EFS generalsekretær, John Monks i et personligt brev til hver enkelt parlamentsmedlem.
Søren Søndergaard er enig med EFS i, at forslagene skal ses som en sammenhæng.
– Topmødet har tre beslutninger, som hænger nøje sammen og som understøtter hinanden. Nemlig en traktatændring, en Euro-pagt og en ”six-pack” af direktiver fra kommissionen. Og alle tre peger kun i en retning. Konkurrencekraften skal i spidsen og det skal ske ved at skære i den offentlige sektor og ved lønpres og højere pensionsalder. Det er de elementer, der skal kigges på, siger han.
Lån på skrappe betingelser
Traktatændringen er forudsætningen for fonden, som skal kunne låne penge ud til lande i vanskeligheder.
– Men vi har set, hvad det er for skrappe betingelser, det skal foregå under. Det står ikke i traktatændringen, men fremgår af de andre elementer. Både Irland og Grækenland har fået foreskrevet, detaljerede besparelser og lønnedskæringer, som forudsætning for lånene. Og vi har set, hvordan man forsøger at presse Portugal til at låne for at styrke euroen, siger Søren Søndergaard.
– På samme måde, så er ingen sanktionsmuligheder i Europagten, men det er der til gengæld i ”six-packen” fra kommissionen. Så skal det ses i en helhed, som vi stemmer nej til i venstregruppen GUE-NGL, siger han.
Tæskehold
Han peger også på, at hele diskussionen om, hvilke midler kriseramte lande skal bruge bliver lagt i et lukket forum.
– Man skaber en mekanisme som er højt hævet over folkelige diskussioner. Lissbontraktaten skulle giv parlamentet mere indflydelse, nu laver man et mellemstatsligt samarbejde i Europagten, som parlamentet er helt uden for. Og som er milevidt fra faglig og folkelig indflydelse, siger Søren Søndergaard.
– Man løfter hele diskussionen ind i et lukket rum. Hvor kommissionen præsenterer sine krav, og hvor statslederne agerer tæskehold, som banker de enkelte lande på plads, siger han. (brink)
