Nedtur for arbejdsmiljøet = god brug for sygehusene
Regeringen får god brug for sin ekstra 1,5 mia. til sygehusvæsenet. Der skæres nemlig voldsomt ned på de regler og de instanser, der kunne forebygge ulykker og nedslidning på arbejdspladserne.
Nedtur for arbejdsmiljøet = god brug for sygehusene
Regeringen får god brug for sin ekstra 1,5 mia. til sygehusvæsenet. Der skæres nemlig voldsomt ned på de regler og de instanser, der kunne forebygge ulykker og nedslidning på arbejdspladserne.
Sidste år gennemførte den forrige regering med støtte fra SF og Enhedslisten en række gode ændringer på arbejdsmiljøområdet:
¡ Incitamentspakken:
– indførelse af en generel arbejdsmiljøafgift
– indførelse af arbejdsmiljøcertificering + tilskud til dem, der fik certifikat
– gebyrbelagt tilsyn i særligt belastede brancher (ville give 40 nye tilsynsførende i AT)
¡ Arbejdsmiljøkrav for udbydere
¡ Øget bygherreansvar for arbejdsmiljøet
¡ Indførelse af administrative bøder fra Arbejdstilsynet
¡ Udbygning af BST til alle brancher
¡ Nye § 17a-c i Arbejdsmiljøloven, der sikrer ansatte der nægter af at udføre farligt arbejde, mod repressalier og ret til erstatning, hvis dette sker (tidligere var kun SiR beskyttet)
¡ En gennemgribende og god arbejdsskadereform var på vej
Den nye regering vil frede arbejdsgiverne og lade dem selv bestemme arbejdsmiljø-niveauet.
VC-regeringen siger:
¡ Væk med administrative bøder for formelle overtrædelser (manglende APV, manglende sikkerhedsorganisation, manglende tilslutning til BST)
¡ Væk med arbejdsmiljøafgiften
¡ Væk med gebyrbelagt tilsyn
¡ Certificeringsordningen gøres frivillig
¡ BST-udbygningen (minus sygehussektoren) sættes i stå (men en forringelse på normeringen fastholdes)
¡ Kravet for oprettelse af sikkerhedsorganisation hæves fra 5 til 10 ansatte (i bygge-anlæg bevares reglen om 5 ansatte)
¡ Ved hjemmearbejde fjernes hviletidsbestemmelser, og AT må ikke lave kontrol
¡ 90 fyres fra Arbejdstilsynet i 2002, 20 fyres i 2003 og 20 fyres i 2004
¡ AT’s 14 kredse sammenlægges til 4 kredse
¡ 44 fyres på Arbejdsmiljøinstituttet, der forsker i arbejdsmiljø
¡ 50-90 fyres i Miljøstyrelsen (der bl.a. regulerer reglerne for stoffer og materialer)
¡ Forskningsprojekter vedr. arbejdsmiljø beskæres med ca. 35%
¡ Arbejdsskadereform er ”udsat” på ubestemt tid
Parterne skal selv bestemme
Regeringen vil have mindre ”myndighed” og flere frivillige aftaler. Arbejdsmarkedets parter (læs: arbejdsgiverne) skal selv styre arbejdsmiljøet. Men det er ligesom, at bankrøverne skal lave aftaler med bankerne. Vi kender til de aftaler, man kan indgå med arbejdsgiverne – de vil jo ikke noget, og så bliver det den absolut laveste fællesnævner, der bestemmer. Men det bliver trods alt en nødvendig vej at gå.
HVAD GØR VI NU?
Selvfølgelig er opgaven at vælte regeringen og vende tilbage til den tidligere regerings kurs, der viste tegn på forbedring og lagde pres på arbejdsgiverne. Indtil da kan vi ikke sidde stille:
¡ Der må pustes nyt liv i kravet om indførelse af regionale Sikkerhedsrepræsentanter, betalt af arbejdsgiverne, men valgt og ansat i fagbevægelsen.
¡ Liv, ære og velfærd (Normens §5.stk.2) bruges ved farligt arbejde til at standse arbejdet. Vi må prøve at bruge fagretslig behandling (mægling, voldgift, arbejdsret) i andre arbejdsmiljøsager for at afprøve arbejdsgivernes (parternes) vilje og evne til at løse arbejdsmiljøspørgsmål under henvisning til samme bestemmelser i Normen.
¡ Vi må bruge politiet som myndighed, hvis AT har sagt nej til at komme på en arbejdsplads, i forhold til at lægge pres og til at lave konkrete beskrivelser (som ved arbejdsulykker) til senere brug i de aktuelle sager.
¡ Samtidig skal der klages over AT til Beskæftigelsesministeriet, når de har sagt nej til at komme, for at tydeliggøre manglen på tilsynsførende.
¡ Vi kan kræve arbejdsmiljøforhold, der er klart over lovens niveau, ind i OK (f.eks. §9 med kortere frist). Evt. kræve ”Parterne er enige om, at Arbejdsmiljøloven med tilhørende bestemmelser skal overholdes”. Dermed bliver det både en aktiv forpligtelse og en sikkerhed for fagretslig behandling.
¡ Vi må lave aktiviteter der beviser overfor offentligheden, at der stadig er store problemer med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, og hvor mange mennesker der hvert år udsættes for arbejdsskader med tilhørende personlige lidelser.
¡ Vi må forklare offentligheden sammenhængen mellem det dårlige arbejdsmiljø og udgifterne til sundhedsvæsen, erstatninger osv., for derigennem at vinde forståelse for behovet for en forebyggende indsats i stedet for en (i bedste fald) helbredende indsats.
Henrik Forchhammer, SiD København – Lager & Handelsarbejdernes Forbund
Janne Hansen, AAA
Flemming Hansen, SiD København – Murersvendens Fagforening