Det er opløftende, når bygningsarbejderne på Askholm tager sagen i egen hånd, og nægter at samarbejde med uorganiserede, siger formanden for Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Henrik Lippert, Henrik Lippert
Efter ugers uro på byggepladsen Askholm i Københavns sydvestkvarter, lykkedes det til sidst håndværkerne sikre, at der kun arbejder organiserede på pladsen. (se: Konflikt på Askholm løst).
– Det er alle tiders, at det nu er kollegaerne, som tager diskussionen om medlemskab af de organisationer, som har overenskomsten. Vi kan som organisation kun appellerer til at folk melder sig ind. Vi har ikke andre værktøjer, slet ikke efter, at dommen ved menneskeretsdomstolen og regeringens ophøjelse af ”organisationsfrihed” til lov. Så det er både godt og forståeligt, at medlemmerne tager sagen i egne hænder, siger Henrik Lippert, formand for Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København.
– Overenskomstspørgsmålet var på plads, vi har overenskomst med det tyske firma. Nu er organisationsspørgsmålet på plads. Det næste er, at overenskomsten bliver overholdt. Derfor kører vi en fagretslig sag om efterbetaling, fordi vi har en mistanke om at de russiske arbejdere blev underbetalt, siger han
Forældet konflikt?
– Essensen i konflikten på Askholm handlede om medlemskab af den faglige organisation, som har overenskomsten. Det var ikke et spørgsmål om nationalitet. Problemet er det samme, uanset om folk kommer fra Værløse eller Warszawa, siger han.
Konflikten har da også fået Dansk Byggeri til i voldsomme vendinger at kritisere håndværkernes aktioner mod at der arbejdede uorganiserede på pladsen.
-Dansk Byggeri mener, at konflikter om medlemskab af fagforeninger hører fortiden til.
– Det er deres synspunkt. Men man kan ikke sige, at man vil bevare og forsvare den danske model, uden at man samtidig anerkender, at der skal to parter til, hvis systemet skal fungerer. Der skal to til at forhandle en overenskomst, og begge parter skal repræsentere noget. Det kræver, at de, som arbejder under overenskomsten, er organiseret, siger Henrik Lippert.
Flere konflikter i fremtiden
– Vores mulighed som fagforening er at prøve at overtale folk til at organisere sig. Men det alvorlige skridt er, når kollegerne siger til de uorganiserede: ”Vi vil ikke have noget med jer at gøre! Vi stopper samarbejdet.” Overenskomstsystemet koster penge at opretholde, det betaler de organiserede, mens de andre ikke betaler en dyt men får alle goderne, siger han.
Henrik Lippert kan godt forestille sig, at andre vil reagere på samme måde.
– Jeg tror og håber, at den bevidsthed har bredt sig. Der er flere arbejdspladser, som har udtrykt både forståelse og sympati for den konflikt de tog på Askholm. Så man kan godt forestille sig, at den vil blive taget igen, siger han.
Tvunget i tysk fagforening
En anden udløber af sagen handler om en bagvendt form for fagforeningstvang. Efter 3F opfattelse har de to danske entreprenørfirmaer, Composit og Pihl forsøgt at ”løse” problemet på byggepladsen ved at tvinge de russiske arbejdere til at melde sig ind i den tyske fagforening IG Bau.
Det tyske firma, som russerne arbejdede for er underleverandør til det danske firma Composit, som igen er underleverandør til Pihl.
– Vi har indklaget de to danske entreprenører for organisationsfjendtlige handlinger, fordi de, efter vores opfattelse, har tvunget de russiske arbejdere til at melde sig ind i den tyske fagforening. Det er en temmelig underlig opfattelse af organisationsfrihed de ligger for dagen. Det vil vi have dem dømt for, samtidig er det et signal til andre arbejdsgivere om at respektere organisationerne, siger Henrik Lippert.
– Det er et alvorligt skridt, men vi er rimeligt overbevist om, at det er det, der er foregået. Og vi er forholdsvis sikre på, at vi kan hente bevis for det, så de kan blive dømt i Arbejdsretten, siger han. (brink)