Når arbejdsretten flytter udenlands

Da byretten i London kriminaliserede faglig kamp – i Finland

Charles Hollander havde svært ved at skjule sin tilfredshed, da han torsdag den 16. juni forlod ”the Commercial Court” i London, en afdeling af Londons byret. Sammen med sine to advokat kolleger havde han netop indkasseret en total sejr for sin klient, det finske rederi Viking Line.

Mrs. Justice Gloster, den kvindelige dommer, havde købt hele deres historie, og med dommen i lommen, manglede han bare at finde vej til lufthavnen og se at få noteret dommen ved en finsk domstol. Så snart det var ordnet, ville det finske sømandsforbund med et slag være lammet og hans klient ville have frit slag til at gøre som det passede ham uden utidig faglig indblanding.

Sagen var, at Viking Line ville overflytte sin færge Rosella, som sejler mellem Helsingfors og Tallin til Estland. Fidusen var at slippe ud af den dyre finske overenskomst med det finske sømandsforbund og erstatte den med en billig estisk overenskomst.

Det lå lige for, men det finske forbund havde varslet strejke og sympatikonflikter mod udflagningen, og ITF, det internationale transportarbejderforbund havde meldt sin støtte til kampen. Det sidste var heldigt for advokaterne. ITF har adresse i London, derfor var chancen opstået for at rejse sagen ved byretten i London. Og derfor havde Charles Hollander og hans sagfører kolleger fået chancen.

Det var gået over al forventning.

Straf og erstatning

Dommer Gloster havde ikke bare forbudt ITF at røre en finger for at forhindre udflagningen af Rosella, nej, hun havde også forbudt de finske sømænd at gå i strejke eller på den mindste måde at ligge hindringer i vejen for rederiets planer. Justice Gloster havde gjort det, uanset at hun var helt klar over, at sømandsforbundets kampskridt var helt lovlige efter finsk lov og helt i overensstemmelse med traditionerne på det finske arbejdsmarked.

Fru Gloster havde ikke lagt fingrene imellem i sin dom: ITF og det finske forbund FSU vil blive stillet til ansvar, hvis de sad dommen overhørig, de ville komme til at erstatte ethvert tab Viking ville lide, og deres repræsentanter ville blive straffet. I sidste ende risikerede det finske forbunds repræsentanter arrestation, hvis de blæste på dommer Glosters beslutning og senere vovede sig til Storbritannien.

I strid med EU retten

Dommen åbnede store perspektiver – ikke bare for advokatforretningerne – men også for arbejdsgiverne. For dommer Gloster havde ment sig i stand til at afgøre, at de faglige aktioner var i strid med EU retten. Vikings tre sagførere havde præsenteret hende for det store skyts: At lægge hindringer i vejen for en udflagning ville være i strid med EU grundlæggende regler. Den frie etableringsret, den fri bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed – alle EU grundlæggende friheder ville være trådt under fode, hvis de finske sømænd fik lov til at aktionere mod udflagningen af Rosella.

Undervejs i retssagen havde dommeren ganske vist overvejet, om hun måske skulle spørge EF domstolen selv og få en såkaldt ”præjudiciel” udtalelse om sagen. Det er trods alt EF domstolen, som normalt overvåger, om EU retten overholdes. Men det var lykkedes Hollander og hans kolleger at overbevise fru Gloster om, at det ville tage alt for lang tid. De havde præsenteret statistik på ventetiden ved EF domstolen, og hun havde indset, at fagbevægelsen kunne nå at ødelægge deres klients forretning, inden EF domstolen ville når frem med en udtalelse.

Selvfølgelig ville ITF og finnerne anke dommen – men indtil en ankesag var afgjort ville forbuddet mod faglige aktioner være i kraft, og sømændene henvist til at sidde på hænderne. En ankesag ville blot betyde mere arbejde til Hollander og hans kolleger. (brink)

15.11.05