Mens torsdagens topmøde skal diskutere yderligere magt til EU-kommissionen over de nationale økonomier, så varmer den tyske kansler og EU-præsidenten op til mere radikale skridt
På et møde i sidste uge diskuterede den tyske kansler Angela Merkel sine planer om at give mere magt til EU-kommissionen over eurolandenes budgetter med EU-præsident, Herman Van Rompuy, rapporterer Der Spiegel.
Hun vil styrke kommissionens indflydelse over de nationale budgetter bl.a. ved at kommissionen skal kunne indgå bindende kontrakter om at ”øge konkurrenceevnen,” eller det kan være bindende aftaler om, hvordan et land præcist skal leve op til EU’s budgetdisciplin. Til gengæld skal sådanne kontraktlande kunne få økonomisk bistand i en omstillingsperiode.
Men en sådan styrkelse af EU-kommissionens rolle vil grundlæggende ændrer de gældende spilleregler i EU, og det vil kræve traktatændringer, skriver Spiegel.
Merkels planer kommer næppe på bordet på torsdagens og fredagens topmøde, hvor EU-lederne dog forventes at nå et stykke videre med planerne om at styrke EU’s kontrol med de nationale budgetter.
Finanspagten fra sidste år har allerede formuleringer om en forhåndskoordinering med EU af større reformer før de vedtages. Og på topmødet i juni blev det besluttet, at der skal arbejdes med at lave kontrakter mellem EU og medlemslandene om at gennemføre de reformer, som topmøderne anbefaler de enkelte medlemslande.
EU har dog endnu ikke fastlagt en procedure for, hvordan det skal ske. Det forventer regeringen heller ikke vil ske denne gang, men først på topmødet til december, fremgår det af en redegørelse til Folketingets Europaudvalg.
I EU-kommissionens forslag er der lagt op til, at det bliver frivilligt for de EU -lande, der ikke har euroen som mønt, mens det bliver en fast procedure for de lande, der har euroen.
Den danske regering vil støtte tiltag, der kan styrke ” det økonomiske samarbejde” i EU, og den vil derfor ” indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne,” som det hedder i redegørelsen.
Fagligt svar
Samtidig med EU-toppen diskuterer, hvordan budgetdisciplinen kan sikres endnu bedre, vokser protesterne over den økonomiske politik, som EU har været med til at dikterer i de kriseramte lande.
Fredag gik offentligt ansatte i strejke i Italien i protest mod regeringens finanslovsforslag for 2014. Ifølge forslaget vil regeringen blandt andet fastfryse de offentligt ansattes løn. Strejken medførte at op imod 80 procent af busserne i hovedstaden Rom stod stille, og flere end 100 fly blev aflyst.
Op imod 70.000 demonstrerede i Roms gader lørdag. Ifølge Reuters forbereder fagbevægelsen en generalstrejke mod regeringens nedskæringer.
Og lørdag gik op mod 50.000 på gaden i den portugisiske hovedstad Lissabon og i landets anden største by Porto i protest mod næste års finanslov.
Regeringen vil skære mellem 2,5 og 12 procent af lønnen for offentligt ansatte, der tjener mere en 600 euro om måneden, hvilket svarer til godt 4475 kroner. Regeringen vil også skære 10 procent af pensionen for tidligere offentligt ansatte.
I Grækenland forbereder fagbevægelsen en generalstrejke den 6. november i protest mod den græske regerings nedskæringskurs.
Den græske landsorganisation på det private område, GSEE opfordrer sine medlemmer til at gøre den 6. november til store strejkedag med en 24 timers proteststrejke mod regeringens nedskæringskurs.
Endelig protesterer Irsk LO mod angreb de planlagte angreb på pensionerne i næste års finanslov, det sker med en demonstration ved det irske parlament i eftermiddag. (brink)
