Meningsmåling i Tyskland, Østrig og Svejts viser at mere end tre ud af fire afviser nedskæringspolitikken og vil have en ny økonomisk politik for at komme ud af krisen
Et stort flertal af befolkningen i Tyskland, Østrig og Svejts mener ikke at krisen i Europa kan løses med lønnedgang og nedbrydning af velfærdsordningerne. I stedet kræver det, at de rige, som til trods for krisen har øget deres formuer, skal bidrage mere.
Undersøgelsen er gennemført for de tre fagforbund Ver.di i Tyskland, det GPA-djp i Østrig og svejtiske Unia, og blev præsenteret på en pressekonference i Berlin fredag, rapporterer frifagbevegelse.no.
Dermed vender et markant flertal sig i de tre lande mod den medicin som de fleste europæiske regeringer har taget under krisen, og som EU-systemet og den såkaldte trojka har pålagt de kriseramte Sydeuropæiske lande.
Trojkaen (EU, den Europæiske Centralbank og Valutafonden) har løbende stillet betingelser til de gældsplagede lande i Grækenland, Portugal, Irland, Spanien og Italien om at skære i velfærden, fyre offentligt ansatte, skære i lønninger og pensioner.
Men de friske meningsmålinger fra de tre lande viser, at et stort flertal ønsker en hel anden politik.
– Forbundskansler Angela Merkel siger, at ”vi har levet over evne”, men spørgsmålet er hvem som har levet over evne. Mens Europa har været ramt af en omfattende økonomisk krise, har de rige øget sine formuer. Arbejdstagere, pensionister og arbejdsløse må betale, sagde Frank Bsirske, formand for Ver.di, som organiserer ansatte i den offentlige sektor og private tjenesteydende sektor. Ver.di har over to millioner medlemmer og er det næst største forbund i landsorganisationen DGB.
Han henviser til, at statsgælden i Tyskland blev øget med 400 milliarder euro, da den tyske stat reddede de to tyske banker HRE og Commerzbank. Bankkrisen blev forvandlet til en statskrise, mener Ver. I Europa har euro-landene en samlet statsgæld på omkring 10.000 milliarder euro, mens de private formuer udgør ca. 27. 000 milliarder euro.
10 procent af tyskerne ejer 67 procent av de private formuer . Den rigeste promille i Tyskland råder over 22 procent av den tyske nettoformue. Billedet er det samme i Østrig og Svejts.
– Det er altså penge nok. Det drejer sig om, at de som har råd, omsider må betale sin andel til fællesskabet, sagde Frank Bsirske.
Støtte til faglige krav
– Undersøgelsen viser, at et overvældende flertal i befolkningen støtter op om den linje fagbevægelsen har ført, nemlig at vejen ud af uføret ikke er at spare sig ihjel men at hente skattekroner ind, hvor det kan lade sig gøre og investere i produktion, øget købekraft, bedre uddannelse og gode sociale ordninger, sagde Frank Bsirske.
De tre forbund bag undersøgelsen frygter at den sparepolitik, som EU og Tyskland påtvinger de gældsplagede lande fører til endnu større økonomiske problemer med faldende købekraft.
Sparepolitikken vil give bagslag for de stærke eksportorienterede økonomier i Centraleuropa i form af mindre eksport og økonomisk tilbageslag.
Ver.di, GPA-djp og Unia kræver en helt anden og ny økonomisk politik. De vil sikre lønninger og sociale goder, øge investeringerne i produktion, miljø og uddannelse.
Det skal finansieres ved at de rige i Europa betaler deres andel i form øgede skatter for de rigeste, en engangsafgift for formuer over en million kroner. (brink)
