For første gang skal Malernes Fagforening i København i direkte forhandling med Kristelig Arbejdsgiverforening – på bordet er et krav på godt 3 mil. kr. til ni polakker, som blev snydt af ukristeligt medlem af foreningen
Til september mødes Malernes Fagforening i København til forhandling med Kristelig Arbejdsgiverforening. Her vil malerne forsøge at hive det godt 3 mil. kr. hjem, som ni polske arbejdere har til gode hos Henrik Nissen, som er medlem af den kristelige arbejdsgiverforening.
Kristelig Arbejdsgiverforening har hidtil ikke grebet ind over for dets medlem, men har kontaktet Malernes Fagforening og er klar til at tale med dem.
– De har sagt at selvfølgelig skal polakkerne have de penge de har til gode. Nu får vi lejlighed til at se, om der er realiteter bag, siger næstformanden for Malerne i København, Bo Rosschou.
De ni polske arbejdere har lavet bygningsarbejde for Henrik Nissen på adressen Forhåbningsholms Allé 13 for 50 kr. i timen. Da arbejderne rejste krav om deres tilgodehavende løn gennem fagforeningen, blev de sendt på ‘ferie’ i Polen og efterfølgende fyret.
Men da Henrik Nissen er medlem hos de kristelige arbejdsgivere, så burde det være en sag for kristelig fagforening at sikre, at deres overenskomst blev overholdt.
– Men kristelig fagforening har intet gjort, og vi har intet hørt fra dem. Det er en ekstraordinær situation, men jeg er klar til at forhandle med hvem som helst, hvis det kan redde noget hjem til de ulykkelige mennesker, som er blevet snydt så vandet driver, siger Bo Rosschou.
Hjorten vil ikke røre en finger
 |
|
Thomas Adelskov (S), Elisabeth Geday (R) og Jørgen Arbo (El) var alle rystede efter at have besøgt de polske arbejdere på Forhåbningsholms Allé – alligevel fortsætter politikken med at forhåndsgodkende kristelige arbejdsgivere |
På baggrund sagen har Malernes Fagforening krævet, at Beskæftigelsesminister Claus Hjort stopper den automatiske forhåndsgodkendelse af arbejdsgivere, som er medlemmer af den kristelige arbejdsgiverorganisation. De kan i dag på linie med f.eks. medlemmer af Dansk Byggeri importerer østeuropæisk arbejdskraft. Udlændingestyrelsen anerkender at de to kristelige foreninger har en landsdækkende overenskomst, som angiveligt skulle sikre den udenlandske arbejdskraft anstændige vilkår.
– Men sagen viser, at ingen af organisationerne gør noget for at håndhæve overenskomster og sikre ordentlige vilkår, siger Bo Rosschou.
I et brev til malerne afviser beskæftigelsesministeren at gribe ind og stoppe forhåndsgodkendelserne.
– Overenskomst indgået mellem de 2 foreninger er anerkendt af Arbejdsretten som værende en kollektiv overenskomst. Kristelig Fagforening er således et overenskomstbærende fagforbund, skriver ministeren. Og henviser til, at han tidligere har understreget at det er op til parterne at håndhæve og sanktionere eventuelle omgåelser af overenskomsterne. Alligevel slutter Claus Hjort:
– Jeg finder derfor ikke grundlag for at foretage mig yderligere.
– Men den konkrete sag viser, at det netop ikke fungerer, parterne gør ikke noget for at sikre at aftalerne bliver overholdt. Det er os som må samle stumperne op. Derfor burde de kristelige fjernes fra forhåndsgodkendelsen, og det kunne politikerne gøre så nemt som at knipse med fingrene. Det er jo ikke noget Arbejdsretten afgør, siger Bo Rosschou.
Et gran salt eller mere
|
I 2002 afviste Arbejdsretten at anerkende at Kristelig Arbejdsgiverforening var en hovedorganisation på linie med DA og andre. I 2004 stiftede man Kristelig Arbejdsgiverforeningers Hovedorganisation (KAH) Arbejdsrettens kendelse at 3. november 2005 slår fast, at KAH heller ikke er en hovedorganisation i lovens forstand.: ”Det, der er oplyst om baggrunden for og formålet med oprettelsen af KAH samt |
|
– Og så skal man tage det med et gran salt, når beskæftigelsesministeren skriver, at ”Arbejdsretten har godkendt det.” Arbejdsretten er jo en partsdomstol, så han får det til at lyde som om, Da og LO har blåstemplet de kristelige, men det passer ikke. Den dom, ministeren bruger som figenblad for at godkende de kristelige, er afsagt af tre højesteretsdommere, som han – ganske vist efter indstilling fra organisationerne – selv har udnævnt, siger Bo Rosschou.
At ministerens henvisning til Arbejdsretten skal tages med en vis mængde salt, fremgår da også af en anden dom, hvor Arbejdsretten klart afviser at betragte Kristelig Arbejdsgiverforenings Hovedorganisation som en hovedorganisation på linie med f.eks. DA.
– Den dom gør Hjorts melding yderligere tvivlsom. Men jeg er ikke i tvivl om, at arbejdsgivere, der ikke har rent mel i posen, vil søge til de kristelige. Der er de jo sikre på, at der ikke sker nogen håndhævelse. Det er jo kun de sager vi opdager, hvor der sker noget, siger Bo Rosschou. (brink)