Litauiske arbejdere uden overenskomst, har arbejdet på Dong anlæg i Stigsnæs. Blokade og sympatiblokade mod den danske underentreprenør fra i dag.
Malernes Fagforening i Storkøbenhavn har taget DONG i at bruge underentreprenør, som bruger underbetalte litauiske arbejdere. Litauerne er nu overflyttet til næste led i licitationskæden
Malernes fagforening afslører, at DONG har været involveret i underbetaling af litauiske arbejdere, der udfører overfladebehandling af virksomhedens anlæg i Gulfhavnen, Stigsnæs.
Da Malernes fagforening rettede søgelys på sagen overfor DONG, blev de pågældende litauiske arbejdere ansat af næste led i entreprenørkæden, DS Semaco.
– DONG sikrer sig ikke imod, at de virksomheder man bruger, frigør sig fra ”den danske model” gennem underentrepriseaftaler med tvivlsomme foretagender, siger formanden for mener Malernes fagforening Storkøbenhavn, Bo Rosschou.
DONG bør leve op til den danske model
– Vi har en forventning om, at DONG – som jo er kontrolleret af den danske stat – stiller krav om, og rent faktisk også håndhæver, at deres leverandører skal følge den danske model. Det sker bare ikke og det er dybt utilfredsstillende, siger han.
Fagforeningen har iværksat blokade mod DAVAI, som leverer de litauiske arbejdere. I dag til morgen har en række forbund – bl.a. Dansk Metal og 3F – etableret sympatikonflikt til støtte for Malernes fagforenings krav om en overenskomst, der kan sikre de litauiske arbejdere lige vilkår med danske arbejdere.
Snydt for over en million kr.
Davai Aps, der indlejer de litauiske arbejdere fra dets datterselskab i Litauen,UAB Davai.
Kim Brüld Olesen, som står i spidsen for selskabet, har overfor fagforeningen erkendt, at de litauiske arbejdere underbetales i forhold til dansk overenskomst.
Alene på manglende pension og s/h betaling udgør den manglende betaling over 1 mill. kr. i 2008 til 2010. (brink)






