Løndumping på finsk

Det finske bygningsarbejderforbund kræver skærpet lovgivning om bestilleransvar for at modgå social dumping

Den finske lovgivning, som skulle forhindre misbrug af udenlandske arbejdere, rækker ikke til at overvåge de udenlandske arbejderes lønninger, mener den finske fagbevægelse. Det finske Bygningsarbejderforbund kræver nu loven om bestilleransvar skærpet. Der skal en ”ordentlig skærpelse til for at sikre at entreprenørerne betaler overenskomstens lønninger, mener forbundet.

Loven om bestilleransvar kom for nogle år siden og meningen var at komme efter underleverandører som fusker med lønnen. Men den har vist sig ikke at fungere, fordi bestilleren kun skal have bevis på, at den første underleverandør lever op til kravene. Derfor har der udviklet sig en praksis, hvor underleverandører sælger projekterne videre, det skriver den finlandsvenske hjemmeside, svenska.yle.fi.

Et udvalg nedsat af arbejdsministeren arbejder på et forslag til forbedring, men de finske arbejdsgivere modsætter sig enhver skærpelse af loven.

Grove eksempler

Og som i de andre nordiske lande er eksemplerne på social dumping mange og problemt voksende både i byggebranchen og i hotel og restarationsbranchen. Som i Sverige har der også været grove eksempler med underbetaling af bærplukkere.

Bygningsarbejderforbundet har set grumme eksempler siger regionsformand, Jari Lindqvist Sveska Yles.
– Vi har set sager, hvor arbejderne sover i sammen rum og lønnen er 2,5 euro i timen. Arbejdsgiveren har blåøjet påpeget, at han da sandelig har betalt rejsen til Finland. Virksomhederne ser ind imellem grumme ud, siger han.

Selvom det ikke er almindeligt, så er der problemer med underbetaling på næste alle byggepladser. Jari Lindquist har besøgt 350 pladser i år. Kun på en
håndfuld var alt i orden.

– Det er sjældent vi kan sige, alt i orden bare fortsæt arbejdet. Som regel fusker arbejdsgiveren med lønnen, siger han.
Svenska Yles har været med forbundet på byggepladsbesøg i Helsingfors. Her mødte de underbetalte estiske bygningsarbejdere, som fik 10 euro i timen direkte i hånden. De fik ingen overtidsbetaling eller feriepenge.

Reelt er deres timeløn fire til fem euro i timen, ifølge forbundets beregninger. De estiske arbejderes ”aftale” er et typisk eksempel på den jungle af aftaler, som findes i byggebranchen.

De er ansat af en estisk underleverandør på et renoveringsprojekt, som involverer en kæde af fire underleverandører.

Den finske landsorganisation SAK vurderer, at der er omkring 40.000 udstationerede arbejdere i Finland.
SAK frygter at hvis der ikke bliver grebet ind, så risikerer Finland et todelt arbejdsmarked med et A- og B-hold Med en arbejdsløshed på 8 procent forlanger fagbevægelsen at regeringen gør noget for at skaffe arbejdere til de finske arbejdsløse. Migrant arbejdere skal ikke erstatte finske arbejdere men supplerer dem, mener SAK.  (brink)