Europæisk overenskomster: utopi eller vejen frem
Kort før sommerferien blev der skrevet historie i EU. I hver fald, hvis man spørger den lille kreds af faglige funktionærer, som arbejder med EU stof. For første gang indgik arbejdsgivere og lønmodtagere en frivillig aftale en overenskomst, som dækker hele EU.
Aftalen handler om vilkårene for de stadig flere, som arbejder hjemme f.eks. ved en computer. På EU’sk hedder det telearbejde. Aftalen er en rammeaftale, som skal sikre de hjemmearbejdende lige vilkår med deres kolleger, som arbejder på selve virksomheden.
Rammeaftalen om telearbejde er indgået af de europæiske paraplyorganisationer for arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Lønmodtagernes ”LO” hedder EFS, her er både FTF og LO medlemmer. De to EU parter har tidligere lavet tre aftaler, som bagefter er blevet ophøjet til EU lovgivning som direktiver. Men denne gang er det en aftale, som skal overflødiggøre et direktiv.
LO har været hurtigt til at udråbe aftalen som et gennembrud for deres strategi. LO har i mange år forsøgt at undgå, at arbejdsmarkedet skulle belemres med direktiver og EU lovgivning. Mantraet har været ”den danske model” med aftaler mellem parterne frem for direktiv.
Problemet er, at i EU gælder det hovedprincip, at alle lønmodtagere skal være omfattet af reglerne. Det er ikke nok at 80 procent er dækket ind af en overenskomst. Derfor har Kommissionen forlangt, at EU direktiverne både skal skrives ind i overenskomsterne og gøres til lov. F.eks. gav EU direktivet om arbejdstid anledning til meget hovedbrud, LO forsøgte i årevis at argumentere for, at lovgivning var unødvendig. Men konklusionen var klar, direktivet skal dække alle.
Eksportvarer
De EU kritiske i EU-Fagligt netværk har i årevis advaret om, at ulven kom, at direktiverne ville æde sig dybere og dybere ned i de danske overenskomster Men med den nye aftale, så ser ikke bare LO et gennembrud for aftalesystemet. Venstres Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at EU er så vild med den danske model, at han vil ligefrem vil bruge det danske EU formandskabet til at eksportere modellen til de andre EU lande.
– Stemningen er vendt, jeg tror at EU har fået øjnene op for, at det danske system sikrer en optimal beskyttelse af lønmodtagerne, der så klart overgår det, man kan opnå via lovgivning, siger han. Beskæftigelsesministeren spår, at om 5 – 10 år, så er den danske model indført i hele EU.
Men foreløbig er rammeaftalen om hjemmearbejde kun den første lille fugl i hånden. For hvordan sikrer man, at den gennemføres?
LO konsulent Steven Vallik, som har været med til at forhandle aftalen, mener, at det er for tidligt at sige, hvad status rammeaftalen har EU retligt.
– Men samtidig er det vigtigt, at den bliver overholdt og kan håndhæves. Vi ser helst, at EU-Domstolen holder nallerne væk fra aftalen. Og at konflikter løses i det fagretslige system. Men der er ikke et EU fagretsligt system nu, som kan fortolke aftalen bindende, siger Steven Vallik.
Derfor har LO formand Hans Jensen også rejst spørgsmålet om at få skabt en egentligt EU-arbejdsret.
– Med aftalen om telearbejde er der skabt et gennembrud for de såkaldt frivillige aftaler i EU. Det agter vi at følge op i den kommende tid under det danske formandskab, siger Hans Jensen.
De to europæiske paraplyorganisationer skal på EU topmødet i København præsentere deres første fælles arbejdsprogram.
– Jeg håber, at det vil indeholde forslag til flere frivillige forhandlinger. Men jeg indrømmer at de europæiske arbejdsgivere hidtil ikke har være særligt samarbejdsvillige, siger Hans Jensen.
– Med udsigten til, at der indgås flere europæiske aftaler, er der behov for at lave et fagretsligt system, hvor uenigheder mellem parterne kan bilægges, siger han.
Aftalen et angreb
I tillidsmandsnetværket ”EU Fagligt netværk” er begejstringen for gennembruddet for ”den danske model” i EU til at overse:
– ”Den danske model” er andet og mere, end at nogle ”parter” har sat sig ned og lavet en ”aftale”. Kernen i den danske model er medlemmernes mulighed for at få direkte indflydelse på deres egne løn og arbejdsforhold. Retten til at sige nej, retten til at konflikte for et bedre resultat. Den mulighed forsvinder både med EU-lovgivning og med ”europæiske aftaler”, som er bindende for medlemslandenes faglige organisationer, siger Finn Sørensen fra netværket. Han er til daglig formand for de københavnske bryggeriarbejdere.
– Aftalen om telearbejde siger klart, at de nationale organisationer har en forpligtelse til at implementere den. Det danske overenskomstsystem bygger på, at parterne selv bestemmer, hvad der skal stå i overenskomsterne. Aftalen er derfor i virkeligheden et angreb på den danske model – det bliver ikke bedre af, at det er vore egne der fører kniven, siger han.
Utopi
Vilkårene for hjemmearbejde er ikke et problem, som organisationerne selv har fundet på at forhandle. EU Kommissionen har undervejs truet med at lave et direktiv for området, hvis der ikke blev lavet en frivillig aftale. Aftalen er formelt indgået under det sociale kapitel i EU traktaten. Det sociale kapitel giver en mulighed for at erstatte lovgivning med frivillige aftaler.
– Når LO siger, de vil udvikle et selvstændigt aftalesystem med en uafhængig mæglingsinstitution, så hænger det ikke sammen med LO´s praksis og målsætning. LO vil lave europæiske aftaler, som hænger sammen med traktatens sociale kapitel. Men de aftaler har EF-domstolen i den sidste ende ret til at fortolke, uanset hvor mange ”frivillige mellemled” man så har skudt ind i mellem, siger Finn Sørensen.
– LO ved godt, at ”arbejdsmarkedets parter” på EU plan ikke er repræsentative. Hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere er organiseret i et omfang, så de kan sikre deres indbyrdes aftaler nogen som helst retskraft. Derfor er et selvstændigt aftalesystem på europæisk plan en utopi, siger Finn Sørensen.
Han mener slet ikke det er ønskeligt med et EU aftalesystem:
– Det vil være bundet af traktatens bestemmelser om det indre marked, det betyder kapitalens interesser øverst. Vi har heller ikke brug for EU-lovgivning om arbejdsmarkedet. Overnationale retsinstanser fører kun til bureaukratisering og fremmedgørelse i forhold til folkene på gulvet, siger han.
Nødderne er europæiske
Hos Dansk Metals EU konsulent, Jens Bo Andersen er der 110 procents opbakning til LO’s ønsker om en arbejdsret i EU. Til gengæld er han ikke så forsigtig som LO, når det gælder EU regulering af arbejdsmarkedet.
– Lovgivning på arbejdsmarkedet er uundgåeligt, vi har haft det de sidste 15 år, og Kommissionen er på vej med flere nye initiativer. Vi har fået den fælles mønt og udvidelsen er på vej, det gør det nødvendigt med regulering. Der skal skabes en fælles ”bund,” så vi får en fair konkurrence fra de nye lande, og så deres arbejdere sikres et minimum af rettigheder, siger han.
– Der er brug for regulering. Der er brug for flere flertalsafgørelser i ministerrådet. Det med at ”nødderne klarer vi selv”, det er så gammeldags, at det skader os, hvis vi ikke gør op med det. Vi skal være offensive. Jeg kan ikke forstå, at de i EU-fagligt netværk holder fast i, at så snart, der er en EU hat på, så bliver det farligt og til skade for den ”danske model”, siger Jens Bo Andersen.
I Metal vil de også hellere have aftaler frem for direktiver.
– Men hovedproblemet er, at arbejdsgiverne tror, at de kan bruge EU til at undergrave de nationale overenskomster. F.eks. er Dansk Industri glade for aftaler, når de snakker herhjemme. Men nede i Europa, så er det det frie marked, de har på dagsordenen, siger Jens Bo Andersen.
– Teleaftalen er et klart fremskridt, men vi kan ikke nøjes med det. Hvordan sikrer vi, at aftalerne bliver gennemført, der er ingen vej uden om en EU arbejdsret.
– Er det ikke utopi, når man ser på hvor svag fagbevægelsen er i nogle lande?
– Det er rigtigt, at det i mange lande er meget mindre organiseret, end vi kender. Men skal vi bare lade det ligge, skal vi sige, de er så svage i de lande, at de må klare sig selv?