LO vil arbejde for at Charter bliver juridisk bindende.
LO er klar til at gøre EU’s Charter om grundlæggende rettigheder til en integreret del af en ny EU forfatning. I Konventet, som arbejder med den nye forfatning, ønsker et flertal at hele chartret bliver en del af forfatningen. LO har hele tiden været positiv overfor en indskrivning, men ”under forudsætning af, at det ikke medfører uønsket indblanding i nationale overenskomstforhandlinger og ikke lægger hindringer i vejen for det fagretlige system.”
I et notat til LO internationale udvalg om Chartrets rolle konkluderer LO ledelsen, at der nu er garantier nok for, at en indskrivning ikke vil betyde en indblanding i det danske system. Spørgsmålet er om EF-Domstolen med chartret i hånden, vil få vidtrækkende beføjelser, og vil kunne gå ind og fortolke chartret sådan, at det forpligter landene direkte.
I et interview med nyhedsbrevet Netop Nu udelukker juraprofessor Jens Kristiansen ikke, at det er det, der kan ske. ”Jeg tror ikke, det er den forståelse, der er lagt op til. Men det er bekymrende, at det i sidste ende er op til EF-Domstolen selv at drage grænserne og fastlægge indholdet i charteret,” siger han.
Jens Kristiansen er ligeledes inde på, at EF-Domstolen gennem sin fortolkning måske vil kunne give charterets bestemmelser et selvstændigt indhold. Ganske vist siger Jens Kristiansen, at en naturlig læsning af charterets artikel 51 fører til, at charterets principper ikke er almene, men kun gælder på områder, EU har reguleret. Men det udelukker ikke på forhånd, at Domstolen på sigt kan give rettighederne et selvstændigt indhold, hedder det i Netop NU.
Kun Teoretisk interesse
I Notatet vurderer LO professorens synspunkter sådan her:
” Jens Kristiansen udtrykker sig i nyhedsbrevet meget forsigtigt og med forbehold. Hans synspunkter har primært teoretisk karakter.
Han har selvfølgelig ret i, at man aldrig vil kunne garantere, hvad den suveræne EF-Domstol med tiden vil kunne komme frem til af selvstændige fortolkninger.
EF-Domstolen har allerede i sin nuværende praksis slået fast, at medlemsstaterne skal overholde EU’s grundrettigheder, således som de følger af den europæiske konvention om menneskerettigheder og de ”fælles forfatningsmæssige traditioner”, når de gennemfører EU-retten. EF-Domstolen har altså allerede i dag mulighed for at indfortolke grundlæggende principper i EU-retten og gør det,” hedder det i notatet.
LO vurderer, at der allerede er garantier nok for, at chartret ikke vil åbne op for, at EF-Domstolen kan blande sig i det fagretslige system, de peger dels på, at det sandsynligvis vil blive yderligere præciseret i den endelige traktat/forfatning. Dels mener de, at det allerede fremgår af Chartrets selv: ”Der er indbygget særlige bestemmelser i charteret (artikel 51), som sikrer, at charteret kun er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører (implementerer) EU-retten. Det slås fast, at charteret ikke skaber nye EU-kompetencer og ikke ændrer de bestående.”
Og videre:
”I charterets sociale artikler inklusiv de tre (artikel 27, 28, 30), som Jens Kristiansen nævner, er der indbygget særlige garantier i form af en henvisning til, at de nærmere betingelser fastsættes i fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis. Det nærmere indhold i artiklerne skal med andre ord ikke søges i charteret, men andre steder.”
Desuden peger notatet på, at der er udgivet en kommenteret udgave af chartret, som netop skal understrege at Chartret bygger på allerede eksisterende rettigheder. (Chartret var tænkt som en tydeliggørelse af de allerede eksisterende rettigheder, og føjer ikke nye til). Endelig nævner notatet, at også regeringen har svaret på spørgsmålet og konkluderet, at det ikke udvider eller begrænser EF-Domstolens kompetencer.
– Det må derfor vurderes, at LO har fået alle de garantier, som man med rimelighed kan forlange for, at charteret ikke medfører uønsket indblanding i nationale overenskomst-forhandlinger og heller ikke lægger nye hindringer i vejen for det fagretlige system, lyder konklusionen.
Luftige garantier
– Det er meget luftige garantier, LO nu siger de har. Når LO konkluderer, at der nu ikke ligger hindringer for det danske aftalesystem, hvis Chartret gøres juridisk bindende, så er det en påstand, der kræver mere, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
– Giver Chartret nye EU kompetencer? LO siger nej, men det er netop det Jens Kristiansen stiller spørgsmålstegn ved. LO svarer med at henvise til en kommenteret udgave af Chartret og at folketinget har fået nogle svar af regeringen, dengang Chartret blev lavet. Men det er ikke noget svar, for det strider mod alle erfaringer med Domstolens måde at handle på. Domstolens praksis viser noget helt andet.
– LO mener, at det er sandsynligt, at det bliver yderligere præciseret i en ny forfatning, men der er da en stor grad af usikkerhed om, hvad den endelige tekst bliver. Så det er lidt utroligt, at man fortsat indstiller til LO’s Hovedbestyrelse, at der skal arbejdes for at få skrevet chartret ind i forfatningen, siger Ole Jensen.