Notat om forfatningstraktat og EU- Charteret
Notat til Internationalt Udvalg
vedrørende forfatningstraktaten og
EU-charteret om grundlæggende rettigheder
LO’s mandat
Hovedbestyrelsen vedtog efter indstilling fra Internationalt Udvalg allerede i november 2000, at hvis EU-charteret skal ind i Traktaten, kan det gøres ved at henvise til charteret i traktatens artikel 6, stk. 2 EU.
Hovedbestyrelsen tilsluttede sig, at LO bør:
være positiv over for selv en ambitiøs indskrivning af det nuværende charter i Traktaten under forudsætning af, at det ikke medfører uønsket indblanding i nationale overenskomstforhandlinger og ikke lægger hindringer i vejen for det fagretlige system.
arbejde for at indskrivningen i Traktaten af charteret i videst mulig omfang understøtter retten til implementering ved kollektive overenskomster
På mødet i Internationalt Udvalg den 26. august 2002 blev en række supplerende indstillinger vedtaget:
Inden for rammerne af tidligere LO-beslutninger jf. ovenfor indstilles det vedrørende en indskrivning af charteret i EU-Traktaten,
at LO anbefaler en henvisning til charteret i EU-Traktatens artikel 6, stk. 2 (eller på tilsvarende måde i en kommende grundtraktat),
at denne henvisning kan kombineres med, at charteret knyttes til Traktaten som protokol eller på anden synlig måde jf. dog de ovenfor beskrevne forudsætninger,
at principperne i det svenske forslag vedrørende en henvisning til charteret i EF-Traktatens artikel 5 og 10 støttes,
at en indskrivning af charterets enkelte dele i Traktaten ikke afvises, men
at det understreges, at det er en forudsætning, at det ikke fører til uønsket EU-indblanding i nationale overenskomstforhandlinger og i det fagretlige system
at LO arbejder for, at diskussionen om charterets indhold ikke genåbnes.
Status
Præsidiet har i februar 2003 fremlagt sit forslag til artikel 5 om grundlæggende rettigheder i den kommende forfatningstraktat for konventets plenarforsamling.
Forslaget til artikel 5, stk. 1 lyder således:
Charteret om grundlæggende rettigheder udgør en integrerende del af forfatningen. Charteret findes (i anden del af/i en protokol knyttet til) denne forfatning.
Spørgsmålet om, hvordan charteret nærmere skal integreres i traktaten, blev med andre ord holdt åbent.
Debatten i plenum viste, at der er en bred tilslutning til, at charteret skal integreres. Et flertal gav udtryk for, at de ønsker hele charterets tekst indskrevet i den indledende grundlæggende del af traktaten. Som kompromis blev det dog foreslået, at charteret tilføjes som en ny anden (eventuelt tredje) traktatdel mellem den nuværende første og anden del af forfatningstraktaten (d.v.s. mellem den forfatningsmæssige del og delen med de enkelte politikområder i det foreliggende udkast til forfatningstraktat).
Et mindretal ønskede (som LO), at charteret skal integreres som en protokol.
Enkelte ønskede stramninger i teksten med henblik på at styrke respekten for de grundlæggende rettigheder (for eksempel den tyske udenrigsminister Joscka Fischer)
Andre ønskede understreget, at charteret primært er rettet til EU-Institutionerne, og at det ikke skaber nye kompetencer for EU jf. chartrets artikel 51 (for eksempel den britiske regerings repræsentant Peter Hain).
Meget tyder således på, at præsidiets reviderede udspil til forfatningstraktat, som ventes fremlagt den 30. maj 2003, vil indskrive charteret som en ny del mellem første og anden del af forfatningstraktaten.
I den forbindelse er det sandsynligt, at charterets retlige status jf. ønskerne fra Peter Hain vil blive præciseret.
EF-Domstolens kompetence
Det har i det EU-faglige nyhedsbrev Netop Nu været fremført, at en traktatfæstelse af charteret vil give EF-Domstolen vidtgående beføjelser.
I nyhedsbrevet citeres juraprofessor Jens Kristiansen for, at han ikke vil udelukke, at EF-Domstolen i sidste ende kan komme frem til måske på et tidspunkt at vurdere, at grundrettighederne i charteret forpligter medlemsstaterne direkte. ”Jeg tror ikke, det er den forståelse, der er lagt op til. Men det er bekymrende, at det i sidste ende er op til EF-Domstolen selv at drage grænserne og fastlægge indholdet i charteret”.
Jens Kristiansen er ligeledes inde på, at EF-Domstolen gennem sin fortolkning måske vil kunne give charterets bestemmelser et selvstændigt indhold. Ganske vist indrømmer Jens Kristiansen, at en naturlig læsning af charterets artikel 51 fører til, at charterets principper ikke er almene, men kun gælder på områder, EU har reguleret. Men det udelukker ikke på forhånd, at Domstolen på sigt kan give rettighederne et selvstændigt indhold, hedder det i Netop NU.
I forlængelse heraf peger Jens Kristiansen på, at Domstolen blandt andet vil kunne give charteret et særligt indhold i artikel 27 (information og høring), artikel 30 (ubegrundet opsigelse) og artikel 28 (konfliktret).
Vurdering
Jens Kristiansen udtrykker sig i nyhedsbrevet meget forsigtigt og med forbehold. Hans synspunkter har primært teoretisk karakter.
Han har selvfølgelig ret i, at man aldrig vil kunne garantere, hvad den suveræne EF-Domstol med tiden vil kunne komme frem til af selvstændige fortolkninger.
EF-Domstolen har allerede i sin nuværende praksis slået fast, at medlemsstaterne skal overholde EU’s grundrettigheder, således som de følger af den europæiske konvention om menneskerettigheder og de ”fælles forfatningsmæssige traditioner”, når de gennemfører EU-retten. EF-Domstolen har altså allerede i dag mulighed for at indfortolke grundlæggende principper i EU-retten og gør det.
Netop derfor har der i hele processen omkring charterets tilblivelse og i konventet om EU’s fremtid været stor opmærksomhed på dette spørgsmål.
Det har blandt andet ført til:
¡ Der er indbygget særlige bestemmelser i charteret (artikel 51), som sikrer, at charteret kun er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører (implementerer) EU-retten. Det slås fast, at charteret ikke skaber nye EU-kompetencer og ikke ændrer de bestående.
¡ I charterets sociale artikler inklusiv de tre (artikel 27, 28, 30), som Jens Kristiansen nævner, er der indbygget særlige garantier i form af en henvisning til, at de nærmere betingelser fastsættes i fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis. Det nærmere indhold i artiklerne skal med andre ord ikke søges i charteret, men andre steder.
¡ Der er udgivet en særlig udgave af charteret med bemærkninger til de enkelte artikler netop med det formål at understrege, hvilke allerede eksisterende regler bestemmelserne bygger på.
¡ I forbindelse med charterets tilblivelse har regeringen flere gange besvaret spørgsmål fra medlemmer af Folketingets Europaudvalg. I et svar til Europaudvalget (Spørgsmål nr. 2, Alm. Del) henvises til charterets artikel 51, og det slås fast, at charteret hverken udvider eller begrænser EF-Domstolens kompetencer og procedurer.
Som nævnt ovenfor, er det sandsynligt, at ovennævnte begrænsninger vil blive yderligere præciseret i forbindelse med charterets indskrivning som en ny anden del i den kommende forfatningstraktat.
Det må derfor vurderes, at LO har fået alle de garantier, som man med rimelighed kan forlange for, at charteret ikke medfører uønsket indblanding i nationale overenskomst-forhandlinger og heller ikke lægger nye hindringer i vejen for det fagretlige system.
Indstilling:
Det indstilles, at LO fortsat arbejder for, at charteret indskrives i den kommende forfatningstraktat på en juridisk bindende måde på de betingelser, som tidligere er fastlagt i Hovedbestyrelsen og Internationalt Udvalg.