FOA og PMF stemte sammen med flere SiD’ere og RBF’ere nej til LO’s planer om EU arbejdsret og hovedaftale.
LO’s ledelse kom på kongressen igennem med en omskrevet udgave af deres planer for et supplerende arbejdsretsligt system i EU og en europæisk hovedaftale efter dansk model.
Men kongressen efterlader en splittet LO familie på spørgsmålet. FOA var med på ideen om et ”tvistløsningssystem” for de europæiske aftaler, der indgås. Men forbundet sagde klart fra overfor en hovedaftale på det offentlige område. Forbundet frygter, at det kan føre til fælles europæiske overenskomster for de offentligt ansatte. Og mente ikke, at amter og kommuner står over for at indgå grænseoverskridende aftaler.
Undervejs i forhandlingerne på kongressen, var den offentlige sektor trukket ud af forslaget. Det kompromis kunne FOA leve med. Men i nattens løb blev den offentlige sektor trukket ind i forslaget igen. Derfor endte FOA med at stemme imod LO’s EU planer. Også PMF og flere fra SiD’s delegation stemte nej til forslaget.
Kongressen fik ikke afklaret, om LO er klar til at arbejde for en arbejdsret, som en underafdeling af EF-Domstolen. Kongressens beslutning lader spørgsmålet om, hvordan en EU arbejdsret skal organiseres stå åbent. Det kan både blive en underret ved EF-Domstolen eller en slags permanent faglig voldgift uafhængig af EU systemet.
PMF opfordrede til, at overlade det til næste kongres at tage stilling til det spørgsmål. Men det blev afvist, så det nu er op til LO’s Hovedbestyrelse at tage stilling.
– Forslaget er LO’s fundament og ramme. Når det går i gang, så er det op til LO’s Hovedbestyrelse at give de konkrete mandater. Det går stærkt, vi kan ikke binde os til at vente til næste kongres, sagde LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, da hun afviste PMF’s forslag.
Dermed er sagen overladt til en Hovedbestyrelse, hvor der er et klart flertal for, at LO skal gå ind for en domstolsløsning, sådan som EFS (det europæiske ”LO”) kræver det.
Klods Hans eller kejserens nye klæder
Skal LO som en anden Klods Hans drage til Bruxelles og vinde Europa for den danske aftalemodel, eller er forslaget starten på eventyret om kejserens nye klæder? Er der noget stof at sy den europæiske hovedaftale med? Det var der delte meninger om på kongressen.
Det var overladt til LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger at foreligge forslaget for kongressen. Hun medgav, at der var lang vej til målet. Arbejdsgiverne skal først overbevises om, at de skal indgå i opbygningen af et europæisk aftalesystem.
– Men der er allerede sket utroligt meget de sidste 10 år. Hvis vi vedtager forslaget, er det et eksempel på, at vi kan sætte dagsordenen i Europa, sagde hun.
– Forslaget skal sikre, at vi er på forkant. Men har den danske model så udspillet sin rolle? Nej tværtimod. Den vil stadig være det bedste bolværk mod løntrykkeri, sagde hun.
Kampgejst
Peter Hougaard, TIB, støttede forslaget:
– Globaliseringen betyder, at virksomhederne opererer på tværs af grænserne. Den udvikling bliver der sat yderligere tempo på. Derfor er det bedste forsvar at gå i offensiven på det her. Oplægget er en stor udfordring, som kan skabe kampgejst, sagde han.
Anders Laubjerg, Metal støttede også forslaget, men:
– Der er forskel på at have ret og få ret. Aftalesystemet bygger på høj organisationsprocent, det er nødvendigt for også at få ret. Den faktiske håndhævelse af aftaler er det største problem, de europæiske lønmodtagere er uorganiseret. EFS (Euro-LO) siges at repræsentere 60 mil. lønmodtagere, men i mange lande er der kun 20 til 30 procent, der er organiseret, sagde han.
– Det vil tage år at bygge op, forslaget er et indledende bidrag. Men alternativet: At holde Danmark ude er og vil forblive et bagstræberisk og nostalgisk projekt, der er dømt til at mislykkes, mente Anders Laubjerg.
Vision eller nødvendigt redskab?
Mens Kirsten Nissen, SL, så en europæisk hovedaftale som en vision, hvor LO tager fat nu, så så flere andre forbundsformænd de europæiske aftaler, som et helt nødvendigt redskab, som tillidsfolkene står og mangler ude på arbejdspladserne allerede i dag. Det mente bl.a. Poul Monggaard, Frisør og Kosmetikforbundet. Han pegede på, at for hans medlemmer var det vigtigt, fordi de produkter, de arbejder med, er internationale. Derfor er der brug for et EU aftale-system, mente han.
Et argument som LO næstformanden greb i sin replik:
– For de konkrete medlemmer i deres arbejsvirkelighed, er det et redskab, der mangler. Det er det, det handler om, sagde hun.
Alt for mange uafklarede spørgsmål
Selvom SiD endte med at støtte vedtagelsen, så pegede forbundets næstformand, Steen Andersen på, at forudsætningerne for et detaljeret forslag til et europæisk system ikke er til stede. Der er en hel stribe uafklarede spørgsmål:
– En supplerende frivillig hovedaftale vil være et stort skridt i den rigtige retning. Men der er alt for mange uafklarede spørgsmål. Arbejdsgiverne i Danmark har meldt pas. I de nye medlemslande er arbejdsmarkedet svagt og uorganiseret, sagde han.
– Vil EU kommissionen respektere at blive sat uden for indflydelse ved en frivillig aftale? Det er heller ikke afklaret, hvilke konsekvenser EU aftaler får for det danske aftale system, sagde Steen Andersen. Som udlagde SiD’s støtte til forslaget, som et ja til forslaget om hovedaftale, men nej til en supplerende arbejdsret, indtil forudsætningerne for en frivillig EU hovedaftale er tilvejebragt.
Spørg medlemmerne
Finn Sørensen, SiD opfordrede kongressen til at sende forslaget tilbage i udvalg:
– Der er god tid til yderligere overvejelser. For hvad er konsekvenserne for demokratiet i fagbevægelsen?. Kernen i den danske model handler om medlemmernes direkte indflydelse på deres arbejdsvilkår, lad os spørge medlemmerne. Lad os få sikkerhed for, at medlemmernes indflydelse bliver bevaret, sagde Finn Sørensen. Som hæftede sig ved, at LO’s jurister selv har peget på, at forudsætningerne for en hovedaftale ikke er tilstede:
– Det kræver nemlig høj organisationsprocent og stor overenskomstdækning. Ingen af delene findes på EU plan. Der er ganske enkelt ingen parter, der kan føre forslaget ud i livet, sagde Finn Sørensen.
Hvem bestemmer
Klaus Lorentzen, SiD mente, at oplægget helt overser spørgsmålet om medlemmernes indflydelse:
– Hovedaftalen bygger på, at aftalerne er medlemmernes. Det er medlemmerne, der selv stemmer om deres aftaler. Det er totalt overset i LO’s oplæg. Men hvem ejer aftalerne? Hvem bestemmer, at de skal træde i kraft? Aftaler bunder i, at medlemmerne tager stilling, den dimension er svær at se i papirerne, sagde han.
– Har teleaftalen været til afstemning? Nej, vi afgiver mandater til LO og EFS, som laver en aftale. Men der er brug for at medlemsdemokratiet udbygges. Jeg tror ikke en pind på, at der er brug for et stort forkromet system. Der er indgået en aftale på EU plan (teleaftalen). Den aftale er dårlig håndværk, der står ikke noget om fortolkning og løbetid, men en dårlig aftale skal ikke få os til at lave et stort forkromet system for at reparere den, sagde Klaus Lorentzen.
– Når man diskutere en europæisk arbejdsretsdomstol, så leger man med ilden. Arbejdsretten i Danmark forholder sig til det, den bliver bedt om at behandle. Men EF Domstolen har en helt anden praksis. Den er dynamisk, den inddrager det, den selv mener er relevant. Og det er naivt at forestille sig en EU arbejdsret løsrevet fra EF Domstolen. I stedet er der brug for at udvikle det internationale arbejde. Lad os støtte de tillidsrepræsentanter, som vi har ude omkring i Europa, og så lige klappe hesten, opfordrede han. (brink)
Lagt på nettet 30.10.03