14 litauiske kvinder er klar til at gøre op med social dumping på danske gartnerier, sammen med 3F demonstrerer de hver morgen foran rosengarneriet Rosa ved Århus
– Inden jeg tog afsted regnede jeg med at komme til at arbejde og bo helt almindeligt og møde danskerne og få nye venner!
21 årige Rasa Silgalyte er træt, det gik ikke, som hun havde drømt om, og det har været nogle hektiske døgn, siden hun i sidste uge blev fyret fra gartneriet Rosa i Lading vest for Århus. Sammen med 13 andre litauiske kvinder befinder hun sig pludselig midt i en arbejdskonflikt i et fremmed land.
Vi møder hende og Saturnina Yurkuveniene, 48 til morgenmøde hos 3F Rymarken i Århus. De er netop tilbage efter morgenens demonstration foran deres tidligere arbejdsplads.
Faglig sekretær Pia Koborg er ”vært” og hjælper de litauiske kvinder, som netop i dag både skal til myndighederne og have orden i papirerne og så skal de genhuses, efter deres tidligere arbejdsgiver med dags varsel smed dem ud fra det hus, de var indlogeret i. Siden fredag har de boet på hotel, men nu har fagforeningen fundet et sted til dem. For de har tænkt sig at blive og tage kampen med gartneriet og E-work Aps, som er deres formelle arbejdsgiver. Firmaet har såkaldte entrepriser på arbejder for gartnerier over hele landet, og det hyrer østarbejdere til at udfører opgaverne til langt under overenskomsten.
Entreprisefidusen
Siden konflikten brød ud i sidste uge har det været umuligt at opdrive repræsentanter for E-Work, og gartneriet henholder sig konstruktionen. ”Man spørger jo heller ikke en håndværker, hvad han får i løn, når man har bestilt en opgave”, lyder forklaringen.
Den forklaring blev fulgt op af gartneriernes arbejdsgiverorganisation, GLS-A, hvor en repræsentant fik lejlighed til at forklare i P4, hvordan der er ”vandtætte jernskodder” mellem gartnerierne og deres entreprisepartnere.
Gartnerierne må slet ikke henvende sig til de ansatte eller blande sig i arbejdet. De må kun kontakte entreprenøren, understreges det. En forklaring som nok så meget er til benefice for Skat, som tidligere har underkendt lignende ”entrepriser.” Og den stemmer da heller ikke med Rasas Silgalyte og Saturninas Yurkuveniene erfaring.
– Det er ejeren, hans søn eller en ansat på Rosa, som leder vi snakker arbejde med. Mens E-Work står for løn og transport, forklarer de.
Uendelig arbejdstid
Rasa Silgalyte har arbejdet i gartneriet i tre måneder. Hun var arbejdsløs hjemme Litauen og hørte fra andre, at der var en måneds arbejde at få på Rosa.
– Jeg kom her til i bus og efter en måned, forlængede jeg kontrakten fordi der var mere arbejde. Jeg kom direkte til gartneriet, hvor der som kom folk fra E-Work og ordnede kontrakten, siger hun.
Men det blev ikke som i kontrakten. Her fremgår det at kvinderne skal have en timeløn på 65 kr. og arbejde i 160 timer om måneden.
– Men vi arbejder meget mere, vi skulle nå en bestemt mængde om dagen og blive ved til vi var færdige. Jeg har prøvet at arbejde til kl. tre om natten for at blive færdig, siger Rasa. Og det var ikke ualmindeligt at arbejdet fortsatte til både otte og 10 om aftenen.
– Problemerne begyndte helt tilbage i oktober. Men hverken E-Work eller Rosa ville tale med os, og vi anede ikke, hvad vi skulle gøre, siger Saturnina Yurkuveniene.
På et tidspunkt stoppede lønnen også helt, og der først noget da de strejkede en enkelt dag. Så dukkede E-Work om med nogle tusind kroner i kontanter til hver.
Gik til fagforeningen
Nogle danske venner gav dem til sidst råd om at gå til 3F.
– Vi tog her til fagforeningen, og det var godt vi fandt 3F, ellers ved jeg ikke, hvad der var sket, siger Saturnina Yurkuveniene.
3F Rymarkens Grønne gruppe gik ind i sagen og rejste krav om tilbagebetaling af 210.000 kr. i manglende løn og feriepenge samtidig varslede de konflikt mod E-Work for at få overenskomst.
Svaret kom promte:
– E-Work var meget vrede, hvis vi gik til 3F var det slut med arbejde og penge, og fagforeningen ville ikke kunne hjælpe og så ville vi stå uden penge. Men det gjorde vi jo allerede, siger Rasa Silgalyte.
Torsdag aften i sidste uge fik de besked på at tage hjem og at en bus ville hente dem. Samtidig skulle de være ude af det hus E-Work havde skaffet dem logi i næste dag kl. 10.00.
– Vi forsøgte at få det skriftligt, men han ville kun sige det. Men vi har jo kontrakt til marts, så nu er vi på ferie. Vi har stadig kontrakt på at arbejde for E-Work, smiler Rasa Silgalyte.
Kvinderne skulle betale 100 om dagen for logi på en gammel landejendom, hvor 15 mennesker delte et bad og et toilet. Lidt hovedregning giver 45.000 kr. om måneden i samlet husleje – en husleje der ville række langt på selv på Strandvejen.
Opfordring til at stå fast
– Nu håber vi at vi sammen med fagforeningen kan få gartneriet og E-Work til at forstå, at vi har alvorlige problemer. De må forstå situationen, og vi forsøger at fortælle andre om det både landsmænd, som er i Danmark, og derhjemme. Der er mange der ikke kender til fagforeningen, siger Saturnina Yurkuveniene.
Og der er masser af støtte fra både litauere der allerede arbejder i Danmark og derhjemme fra fortæller de:
– Vi får mange mail fra folk der støtter os og opfordrer os til at stå fast. De andre der arbejder for E-Work rundt omkring har de samme problemer. Nu kan de se, at de kan gå til fagforeningen og få hjælp. Så måske begynder E-Work også at forstå, at det ikke er godt at lyve for folk, siger Saturnina Yurkuveniene.
Normale forhold
Den økonomiske situationen i Litauen er vanskelig, derfor søger mange arbejde i andre EU-lande, forklarer de.
– Jeg kom til Danmark fordi jeg kan lide landet og min søn arbejder her, og så er dansk og litauisk kultur tæt på hinanden. Vi ville gerne have et normalt job og lære dansk og betale skat. Men det har været svært, når det har været arbejde til langt ud på aftenen, siger Saturnina Yurkuveniene.
– Jeg håber at finde et almindeligt job, jeg vil snart gerne møde normale danskere, det har der ikke været mange muligheder for med de arbejdstider vi har haft, siger Rasa Silgalyte.
Det er tid til opbrud, kvinderne skal tjekke ud på hotellet og videre til de danske myndigheder, så der er orden på papirerne.
Og i morgen tidlig står de der igen foran rosengartneriet Rosa for at kræve deres ret. (brink)
