Til december tager Højesteret stilling til, om statsministeren skal i retten for grundlovsbrud, sagsøgerne organiserer sig i ny Folkeafstemningskomite
– Meningen med at rejse denne sag er såre enkel, nemlig at vi som borgere ønsker at sikre vores demokratiske ret til at kunne beslutte selve grundlaget for vores samfunds politiske indretning og funktion. Sagen er et led i kampen for demokratiet, skriver de 38 borgere, som har sagsøgt statsministeren for grundlovsbrud, fordi Lissabontraktaten blev vedtaget uden folkeafstemning.
Den 14. og 15. december får de 38 så langt om længe svar på, om de har får lov til at føre en sag mod Lars Løkke Rasmussen for brud på grundloven.
Her skal Højesteret tage stilling til, om statsministeren skal sagsøges, fordi Folketinget godkendte Lissabon-traktaten uden at spørge befolkningen ved en folkeafstemning.
Hidtil har to retsinstanser afvist, at almindelige borgere har retslig interesse i, om statsministeren har overholdt grundloven. Den sidste var Østre Landsret, der i oktober sidste år afviste sagen.
Men i sidste uge tog satte Højesteret sagen på domskalenderen til december, hvor syv dommere skal på sagen.
Ny komite til støtte for sagen
De 38 bag sagen stiftet en ny organisation, en ‘Folkeafstemningskomité 2010’, som er åben for alle, der støtter retssagen.
‘Det er en sag, der kommer alle danske borgere ved. Den angår grundlaget for vores demokrati. Dens betydning fremgår af, at vi har fået fri proces efter en særregel ”i sager, som er af principiel karakter og af almindelig offentlig interesse”, skriver den nystiftede forening.
Regeringen afviser, at Lisabon-traktaten griber ind i Danmarks suverænitet, og derfor var det heller ikke nødvendigt med en folkeafstemning.
Sagen svarer nøje til sagen i 1990´erne om Maastricht-traktaten. Ligesom dengang har Landsretten ved dom afvist sagen, altså nægtet gruppen ret til at føre sagen – med den begrundelse, at sagsøgerne ikke berøres på nogen væsentlig måde af Lissabon-traktaten.
I Maastricht-sagen fastslog Højesteret, at grundlovsspørgsmålet skulle afgøres af domstolene, med følgende ord:
”På grund af tiltrædelseslovens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstande prøvet”
– Vi har derfor anket dommen til Højesteret og forventer på den på baggrund, at Højesteret i dette forår vil omstøde Landsrettens dom og tilkende os ret til at føre sagen, siger Helge Rørtoft-Madsen, som er en af sagsøgerne. (brink)
