EU Parlamentet trak tænderne ud af kritisk betænkning om arbejdstiden
Mere end 4 mil. briter arbejder mere end 48 timer om ugen, og endnu flere britiske lønmodtagere har en individuel aftale om, at de vil arbejde mere, hvis arbejdsgiveren kræver det. Det kaldes på EU-sprog for en ”opt-out” aftale, og er en måde at omgå arbejdstidsdirektivet, som siden 1993 har forsøgt at lægge loft over arbejdstiden.
Opt-out aftaler er en engelsk specialitet, som landet fik ind i arbejdstidsdirektivet, dengang det blev vedtaget i 1993. Men nu skal direktivet ændres, og EU Kommissionen har lavet undersøgelser, der dokumenterer, at opt-out aftaler bruges til at omgå direktivets intentioner om at begrænse arbejdstiden. Fakta er, at den ugentlige arbejdstid er vokset i Storbritannien i de år, direktivet har været i kraft. Samtidig er der tegn på, at flere lande vil åbne op for opt-out aftaler, det gælder bl.a. de nye medlemslande.
På baggrund af den dystre udvikling har EU parlamentets social- og arbejdsmarkedsudvalg lavet en kritisk betænkning, som lagde op til at få stoppet omgåelsen af arbejdstidsdirektivet og som opfordrede Kommissionen til øjeblikkeligt at slæbe Storbritannien for domstolen for overtrædelse af direktivet.
Råddent kompromis
Under Parlamentets behandling af direktivet i sidste uge, forsvandt de kritiske ord om opt-out og kravet om en retssag mod Storbritannien. Selvom parlamentet vedtog betænkningen, så er de klar til at vente længe på, at hullet lukkes i direktivet. Bl.a. vil parlamentet afvente en ”grundig” undersøgelse af konsekvenserne for erhvervslivet, hvis muligheden for individuelle aftaler fjernes.
– Vi lægger nu op til, at der kan blive en lang overgangsordning og vil samtidig have undersøgt, hvor mange der i dag arbejder mere end de 48 timer, siger Socialdemokraternes medlem af parlamentet Helle Thorning-Schmidt til net-redaktionen.
Betænkningen blev vedtaget med 370 stemmer for og 116 imod. Parlamentet betænkning kommer inden EU-kommissionen har spillet ud med sit forslag til ændringer af direktivet. Kommissionen arbejder på ændringer af direktivet og har indkaldt høringssvar fra bl.a. arbejdsmarkedets parter. Helle Thorning-Schmidt mener derfor, at det er afgørende, at et stort flertal står bag parlamentets forslag.
– Dermed er det en klar udmelding til kommissionen om, i hvilken retning ændringerne skal gå, siger hun.
Det er Junibevægelsens medlem af parlamentet, Bent Hindrup Andersen ikke enig i:
– I udkastet til betænkningen var der en meget klar fordømmelse af de individuelle aftaler. Men fordømmelserne blev stemt ud af betænkningen af et meget stort flertal i EU-parlamentet. Resultatet af afstemningerne er meget modsætningsfyldt. På den ene side er det vedtaget, at der opfordres til en revision af det oprindelige direktiv med henblik på at udfase mulighederne af de individuelle aftaler. Samtidig er det også besluttet, at der ikke skal gennemføres ændringer, før konsekvenserne for erhvervslivet er analyseret. Det står nu klart, at der på kort sigt ikke lukkes for hullerne i lovgivningen, hvilket der er hårdt brug for, siger han.
Direktiv strider mod kollektive aftaler
Bent Hindrup Andersen mener, at sagen viser, at EU skal holde fingrene fra arbejdsmarkedspolitikken:
– Det er syg måde at lave arbejdsmarkedslovgivning på. Set med danske øjne støtter direktivet princippet om individuelle aftaler. Det er i modstrid med den kollektive aftalemodel, som bl.a. eksisterer i Danmark. Denne sag viser i al sin tydelighed, at EU ikke skal blande sig i arbejdsmarkedspolitikken. Desværre står vi nu i en situation, hvor EU allerede har lovgivet på området. Spørgsmålet er, om EU vil lukke hullerne i lovgivningen, siger Bent Hindrup Andersen. (brink)
17.2.04
EU-parlamentets vedtagne tekst
EU-kommissionens oprindelige direktiv