Både fagbevægelsen og en ny regering må sætte kampen mod social dumping øverst på dagsordenen, eller kan vi godt glemme alt om et velordnet arbejdsmarked, og snart vil der ikke være noget at holde trepartsforhandlingerne om, mener Mattias Tesfaye
Røret fra lokummet er røget sig en tur, og byggepladsen flyder bogstaveligt med menneskelig afføring.
– I skal ikke finde Jer i det!
– Vi er ikke svin, men vi er tyskere, prøver en fra sjakket at forklare.
Den episode, fik faglig sekretær hos BJMF i København, Mattias Tesfaye i gang med at skrive bogen, som bærer den tyske murers svar.
– Hvad er det, som får arbejdere fra et stolt folk som det tyske til at stå med bøjet nakke i vores land. Det ville jeg gerne finde ud af, hvad fanden er det der foregår. Hvad har frarøvet dem deres stolthed, hvorfor ranker de ikke ryggen, siger Mattias Tesfaye.
Han har sin daglige gang på byggepladserne i København og møder dagligt eksempler på social dumping og misbrug af udenlandsk arbejdskraft, og har de senere år blandet sig heftigt i debatten i medierne.
Bogens undertitel ”working poor på Danmarks dørtrin”, henviser til at millioner af tyskere i dag lever på fattigdomsgrænsen samtidig med de er i arbejde. Den tyske stat bruger 81 milliarder kr. til at supplere lavtlønnedes indtægt op til minimum, 1,3 millioner tyskere får suppleret lønnen op. (se: Tyskland: milliarder til statsstøttet underbetaling)
Samme udvikling foregår i hele Europa og USA, hvor fænomenet kaldes Working poor, arbejdende fattige.
Vi er også tyskere
– Men vi danskere er også tyskere. Med Tysklands placering og betydning og især efter vi har fået EU’s indre marked, så er det utænkeligt, at udviklingen ikke rammer os. Spørgsmålet er kun, hvad vi gør, siger han.
Og de arbejdende fattige er her allerede:
– Lønningerne rasler ned for tiden. Jeg møder danske murersvende, som tjener en fjerdedel mindre end for seks år siden. Pludselig er almindelige arbejdsmiljøforhold og velfærdsting til diskussion med mester. Presset fra den billige udenlandske arbejdskraft slår nu igennem, siger Mattias Tesfay.
– Det rammer ikke kun i byggefagene, især ufaglærte bliver ramt og det er allerede vidt udbredt inden for transport, rengøring og landbrug, siger han.
Pust til stoltheden
Udviklingen bringer mindelser om fagbevægelsens fødsel.
– Kampen for at løfte folk ud af fattigdomen var et omdrejningspunkt for fagbevægelsens fødsel. Dengang pustede man til folks stolthed. Man gik i processioner med fagets faner og gjorde folk stolte over deres arbejde, det var en måde at bane vejen til at kræve det ordentligt betalt, siger Mattias Tesfay.
– I min tid har det været sådan, at alle i arbejde har kunnet leve et anstændigt liv og kunnet være med på samfundsudviklingen. Men nu bøjer vi ryggen igen og bliver trykket tilbage socialt, vi får en ny
arbejdende underklasse, siger han.
Lav løn ikke en privat sag
Mattias Tesfay tror ikke, at der er nogen lette løsninger.
– Vi skal have en politisk erkendelse af, at alle der arbejder i Danmark skal kunne leve af deres løn her. Vi skal ikke acceptere, at f.eks. polske murere er tilfreds med 50 kr. i timen, så de måske kan knokle penge sammen til et hus derhjemme. Det er ikke op til deres ”frihed”, fordi deres lave løn påvirker hele samfundet, siger Mattias Tesfay.
– Social dumping skal have absolut topprioritet, både i fagbevægelsen og for en ny regering. Hvis vi får tyske tilstande, så bliver det fuldstændigt ligegyldigt at diskutere 12 minutters længere arbejdstid. Så kan man blive enige om hvad som helst i trepartsforhandlinger, det betyder ingenting – østarbejderne i landbruget vil fortsætte med at knokle videre derudad, siger han.
– Hvis vi ønsker et forholdsvis reguleret samfund, hvor vi kan forhandle og skrue på de forskellige knapper, så skal vi til at tænke os om. I USA og England har man erkendt, at samfundet ikke har indflydelse på arbejdsmarkedet, her regerer de grå markedskræfter. Derfor er social dumping ikke bare fagbevægelsens problem, det er folkestyrets problem. Vi får et helt andet samfund, hvor der ikke er nogen knapper tilbage at skrue på, siger Mattias Tesfay. (brink)
