Kringlet vej til indflydelse

Kommission sætter skrappe regler til underskriftsindsamlinger

Lissbontraktaten åbner for, at borgerne kan blande sig direkte i EU-politikken. Hvis en million skriver under på et forslag om ny lovgivning eller ændring af den eksisterende, så skal EU-kommissionen forholde sig til det.

Det nye ”værktøj for borgerindflydelse” har været frenhævet som en demokratisk fremskidt ved Lissabontraktaten.
Men nu har kommissionen offentliggjort reglerne for underskriftsindsamlingerne og de er betydelig mere kringlede, end forventet, skriver Europaportalen.

Der er ret omstændelige krav til de oplysninger den enkelte skal give for at underskriften er gyldig. Udover navn og adresse, så skal fødested og personnummer angives, og inden underskrifterne sendes videre til EU skal medlemslandene kontrollerer underskrifternes gyldighed.

En underskriftsindsamling skal dække mindst en tredjedel af medlemslandene, og der er en mindstegrænse for, hvor mange underskrifter der skal samles i et land for at de tæller med. For Danmark betyder det, at mindst 9.950 skal skrive under (750 gange antallet af danske medlemmer i EU-parlamentet).
– Vi vil have ægte europæiske initiativer som repræsenterer hele Unionen. Derfor er der visse forholdsregler for at undgå misbrug, forklarede kommisionens næstformand, Maroš Šefčovič ved præsentationen.

Folket på linje med regeringer og parlament?

Trods de omstændelige regler er EU-.kommissionen ikke i tvivl om, at underskirftsindsamlinger kan giv almindelige mennesker næsten lige så stor indflydelse som politikerne.

– Forslaget giver borgerne næsten sammen ret som EU-parlamentet og landenes regeringer til at påvirke EU. Det vil gøre mennesker mere interesserede i, hvad der sker i Bruxelles, sagde Maroš Šefčovič.
Men en million underskrifter er i sig selv ingen garanti for, at ”folket bliver hørt”. EU-kommissionen er kun forpligtet til at overveje en sag, hvis den bakkes op af underskrifter. Det er stadig sådan, at EU-kommissionen har intitiativretten i EU-systemet, og de eneste som kan fremsætte lovforslag. Når en underskriftsindsamling er afleveret, har kommissionen fire måneder til at overveje, om det skal udløse et initiativ. Hvis kommissionen vælger at overhøre forslaget, så skal det begrundes overfor den gruppe der står bag og parlamentet.

De europæiske værdier

Ifølge Maroš Šefčovič må de forslag som borgerne kommer med ikke stride mod de ”europæiske værdier”, hvis de skal have en chance hos kommissionen:
– Det er kommissionens opgave at beskytte de europæiske værdier. Vi vil ikke tage hensyn til dumme forslag, sagde han.
Det nytter heller ikke, at borgerne kommer med forslag, som kræver traktatændringer, slog han fast. (brink)