– Selvom Laval-loven så faktisk gjaldt, så er det noget makværk og et utroligt knæfald i forhold til sloganet om at, ”vi selv knækker nødderne” Loven er blændværk, vi knækker ikke nødderne selv. Derfor er der ingen vej uden om en EU-løsning, som garanterer konfliktretten, mener Hanne Løkke Jespersen, forbundssekretær i Prosa
– Jeg forstår ikke, at man kan stikke sig selv blår i øjnene og tro man har løst problemet med Laval-loven. Der er jo ingen overenskomster, som dækker et helt område, sådan som loven taler om. Derfor kommer det tilbage i nakken, loven løser ikke de problemer, EF-domstolen har skabt for overenskomsterne, siger Hanne Løkke Jespersen.
Prosa organiserer IT-medarbejdere, et område hvor der arbejder mange udenlandske kolleger til dårlige lønninger.
– Vi har hele tiden haft problemer med underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Indtil nu har vi haft muligheden for at konflikte for at sikre overenskomsten. Men med EF-dommen og den danske lov, så mister vi muligheden for at konflikte for at sikre lige vilkår, siger hun.
Hanne Løkke Jespersen kan ikke forstå, at de store forbund nu mener, at EF-domstolens angreb er afværget med Laval-loven.
Loven opstiller vilkårene for, hvornår fagbevægelsen kan iværksætte konflikt mod udenlandske virksomheder, som udstationerer arbejdskraft i Danmark.
Ingen national løsning
Med loven forsøger Danmark at leve op til EF-domstolens krav til, hvad man kan stille af krav til vilkårene for udstationerede arbejdere.
– Nu forsøger vi med en national løsning, som vi får tilbage i nakken på et tidspunkt. Den hjælper ikke, EF-domstolens dom over Luxembourg skærer det ud i pap, siger Hanne Løkke Jespersen.
Luxembourg har fået underkendt en hel stribe af love, som stiller krav til udenlandske virksomheder, som arbejder i landet. Luxembourg pålagde – kort sagt – alle virksomheder at følge de lokale overenskomster og regler, hvis de ville arbejde i landet.
– Luxembourg forsøgte at dække sig ind med en national lovgivning. Men EF-domstolen siger, at det må de ikke. Det skal være så let at lave konkurrence udefra, at de lokale spilleregler ikke gælder, og de regler der skal overholdes, dem skal hjemlandet kontrollere, siger hun.
– EF-domstolens logik er, at det er en begrænsning af den frie bevægelighed, hvis en udenlandsk arbejdsgiver skal sætte sig ind i detaljerne i, hvordan det lokale arbejdsmarked fungerer, siger hun.
Laval-loven begrænser mulighederne
Den danske løsning giver alvorlige problemer – også for Prosa, mener Hanne Løkke Jespersen.
– Selvom Laval-loven så faktisk gjaldt, så er det noget makværk og et utroligt knæfald i forhold til sloganet om at, ”vi selv knækker nødderne”. Loven taler om, at det er de største overenskomster, som dækker hele arbejdsmarkedet, som er udgangspunkt. Men de største er også de dårligste, det er jo lokalt, vi får de gode overenskomster igennem, siger hun.
– Vi har nogle fantastisk gode overenskomster, men loven forhindrer, at vi kan lave spydspidser og sikre at nogen går foran. For udenlandske arbejdere er det kun standard-overenskomsten, der kommer på tale. Vi har nogle ringe overenskomster på IT-området, hvis de skal gælde for udenlandsk arbejdskraft, så er det en katastrofe, siger Hanne Løkke Jespersen.
Hele idéen om, at udlændinge kun skal være dækket af de landsdækkende overenskomster, bryder grundlæggende med den måde kampen for rettigheder har formet sig, mener hun.
– I kampen for bedre vilkår har vi altid haft spydspidser, som har slået hul igennem. Det har banet vejen, for at flere kom med efterhånden. Sådan har det været de sidste 100 år, det er sådan vi har udviklet vores rettigheder. Nu gælder det ikke, hvis man kommer udefra. Men sådan en differentiering af overenskomsten er helt absurd. Når der er en overenskomst, så må den gælde alle, siger Hanne Løkke Jespersen.
Konfliktret deponeret
Det er ikke kun et problem for Prosa, som er et af de små forbund:
– Det rammer alle overenskomster. På minimalløns-området, har man en meget lav landsoverenskomst. Til gengæld har man ret til at forhandle og vel at mærke også konflikte lokalt for bedre løn. Det er absurd, at vi ikke kan bruge den ret i forhold til udenlandske arbejdere, de må nøjes med laveste fællesnævner. Det her rammer store områder inden for 3F og metal, siger hun.
Endelig stiller hun spørgsmål ved, om der overhovedet er nogen danske overenskomster, som lever op til EF-domstolens krav om, at overenskomsterne skal dække alle.
– På IT-området er måske halvdelen slet ikke ok-dækket, så hvordan stiller det os reelt i forhold til EU-retten? De store forbund skyder sig selv i foden, de regner måske med, at fordi de har de største overenskomster, så er det dem der gælder. Men selv de dækker ikke det hele, så det er et spørgsmål om EF-domstolen vil godtage det i sidste ende, siger Hanne Løkke Jespersen.
EU-løsning
– Så det er at stikke blår i øjnene på folk, når man påstår, at vi nu har løst problemet. Nej, vi knækker ikke længere nødderne selv. Derfor er der ingen vej uden om en løsning på EU-plan. Konflikretten skal sikres, og arbejdet skal foregå på lige vilkår. De aftaler, der er indgået, skal respekteres også af udenlandske virksomheder, siger hun. (brink)
