EU parlamentet støtter ikke fagbevægelsens krav om ændring af udstationeringsdirektivet og en social protokol, som sikrer konfliktrettens forrang
Efter en tur gennem kompromismøllen, var det en noget mere forsigtig udtalelse Europarlamentet kom med i sin betænkning ”Om truslen mod kollektive aftaler i EU” som blev vedtaget med stort flertal i sidste uge.
Betænkningen omtaler ikke Den Europæiske Faglige sammenslutnings krav om en social protokol, som skal fastslå, at faglige rettigheder har forrang for det indre markeds regler. Samtidig kræver parlamentarikerne heller ikke en ændring af EU’s udstationeringsdirektiv, men stiller sig tilfreds med, at kommissionen vil ”evaluerer” direktivet.
Betænkningen er blevet til på baggrund af den stribe af domme fra EF-domstolen, som ifølge fagbevægelsen betyder social dumping og en slags apartheid, som forbyder fagbevægelsen og medlemslandene at kræve lige vilkår for udstationerede arbejdere. Og betænkningen medgiver, at dommene har skabt usikkerhed.
– Eftersom disse domme har bevist, at den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig til at skabe en balance mellem friheden til at udveksle tjenesteydelser og arbejdstagernes rettigheder, er vi nødt til straks at træffe foranstaltninger, der skal sikre, at de nødvendige ændringer af den europæiske lovgivning finder sted for at modvirke den potentielt skadelige sociale, økonomiske og politiske indvirkning, som EF-Domstolens domme kan have, hedder det i betænkningen.
Parlamentet hentiller derfor til, at følgende forslag ”overvejes”, som det hedder:
Evaluering af udstationeringsdirektivet.
Sammenfatning af de sociale bestemmelser i Montidirektivet og i servicedirektivet i en social klausul i primærretten eller i en interinstitutionel aftale (aftale mellem EU’s forskellige magtcentre)..
Bekæmpelse af skuffeselskaber, som oprettes for at omgå værtslandets bestemmelser, navnlig med hensyn til lønninger og arbejdsvilkår.
Skyd ikke på domstolen
Venstre medlem af parlamenter Anne E. Jensen afviste, at der er brug for at ændre udstationeringsdirektivet.
– Skyd ikke på Domstolen og skyd ikke på direktivet om udstationering. Det er medlemslandene, der skal gøre en bedre indsats, sagde hun under debatten.
Venstrefløjen (GUE/NGL) havde stillet en række ændringsforslag, som støttede op om EFS krav. Men de blev alle afvist (se ændringsforslag og de danske MEP’eres stemmeafgivning her).
Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU mente, at selvom der var gode takter i betænkningen, så slår den netop ikke fast, at domstolen skal holde sig fra at dømme om strejkeretten.
– Det er jo netop problemer, at spørgsmålet om man har ret til at strejke i forskellige medlemslande i dag bliver afgjort af EF-domstolen. Det er derfor, vi skal have lavet traktaten om, sagde han.
Søren Søndergaard ville også gerne have set et klart krav om ændring af udstationeringsdirektivet.
Men det afviste beskæftigelseskommissær Spidla på mødet, han mente ikke der var behov for at ændre direktivet men nok for at se på behovet for at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen. Det er kommissionen, som suverænt afgør, om de vil åbne for en revision af direktivet, parlamentets betænkning er kun et politisk signal til EU-kommissionen. (brink)
