EU’s anbefalinger handler mere om økonomi end om arbejdsløse.
EU kommissionen har for første gang vedtaget nogle overordnede retningslinier for den økonomiske politik og for beskæftigelsen. Målet er ifølge formand Prodi, at styrke den økonomiske integration i EU. Integrationen skal ifølge Prodi være ”det andet ben i den monetære union.”
En del af pakken fra Kommissionen er en nogle mere resultatorienterede mål for landenes beskæftigelsespolitik. Ambitionen er at opstille så konkrete mål for landenes politik, at det bliver muligt at overvåge, om de lever op til de fælles EU mål.
Helt overordnet vil EU gerne skabe fuld beskæftigelse, kvalitet og produktivitet i arbejdet samt et rummeligt arbejdsmarked.
For at nå til det har Kommissionen lavet sine egne 10 bud, som skal forstås som de aktionsområder, hvor landene skal sætte ind. (Se de 10 bud i deres helhed her)
De 10 bud er meget overordnede hensigtserklæringer, der rækker fra at begrænse sort arbejde fremme aktiv aldring som er EU’s måde at sige at folk skal arbejde længere. Men også de gammelt kendte travere om, at det skal kunne betale sig at arbejde, i klartekst: Beskær dagpengene.
Resultater i fokus
De 10 bud er skrevet med bred pensel, men Kommissionen har besluttet, at de skal udbygges med meget detaljerede mål for landenes politik overfor arbejdsløsheden. Derfor opstiller den 15 meget præcise mål, hvor der er sat procenter og årstal på. Ved at sætte tal på, mener Kommissionen, at det bliver lettere at vurdere hvilke fremskridt der sker, og samtidig bliver det lettere at overvåge landenes indsats.
Her et par eksempler på målene:
individuel jobsøgningsplan for alle ledige, inden de har været ledige i fire måneder, i 2005.
praktik eller uddannelse til alle ledige, inden de har været ledige i tolv måneder (inden de har været ledige i seks måneder, når det drejer sig om unge mennesker og sårbare mennesker), i 2005.
30 % af de langtidsledige i praktik eller uddannelse i 2010.
nedbringelse af arbejdsulykkerne med 15 % og nedbringelse i højrisikosektorerne med 25 % i 2010.
den effektive gennemsnitsalder, hvor folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hæves fra 60 til 65 år i EU i 2010.
børnepasningsfaciliteter til rådighed for 33 % af de 0-3-årige og 90 % af børnene fra 3 år til den skolepligtige alder i den enkelte medlemsstat i 2010. (Se alle målene her)
57 pegefingre
Samtidig med de nye retningslinier har Kommissionen uddelt 57 hævede pegefingre i form af henstillinger til landene. Kommissionen ser henstillingerne som en ”individuel vejledning i gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjerne og sætter dermed den enkelte medlemsstats alvorligste og mest påtrængende problemer i fokus.”.
Over halvdelen af landene får, som de foregående år, henstillinger vedrørende aktiv aldring og arbejdskraftudbud, ligestilling, livslang uddannelse og forebyggelse af arbejdsløshed og aktivering, herunder udvikling og modernisering af arbejdsformidlingerne.
Danmark får tre pegefingre i denne omgang (Se dem her i Kommissionens egen formulering)
Danmark skal fortsat forsøge at holde de ældre på arbejdsmarkedet, og indvandrerne skal integreres bedre, her peger Kommissionen på ”balancen mellem økonomiske incitamenter og forebyggelse af social udstødelse.” De to punkter kan vel sammenfattes til: Efterløn og startpakke. Endelig vil Kommissionen stadig have marginalskatten ned, så det kan betale sig at arbejde!
Talsmand for FMU, Ole Jensen har svært ved at få øje på hensynet til de ledige i Kommissionens retningslinjer og pegefingre:
– De 10 bud tager mere hensyn til finanserne end til de ledige. Det er makro-økonomiske overvejelser om befolkningsudvikling og samfundsøkonomiske hensyn. Krydret med det sædvanlige forslag om at åbne gabet endnu mere mellem understøttelse og løn, siger han.
– Det er ikke det, der er behov for, men overvejelser om, hvordan man styrker beskæftigelsen. Det er ren matematik, man kan ikke genkende virkeligheden i Kommissionens procenter, siger han.
– Det er meget svært at se, hvordan Kommissionen skal kunne give gode råd om de konkrete arbejdsløshedsproblemer, sådan som vi har dem i f.eks. bestemte områder af landet. Det er da meget sødt, at der skal skaffes flere børnehavepladser i de fleste EU-lande. Men det viser, hvor svært det er at komme med bud på løsninger, når EU landenes arbejdsmarkeder er så forskellige som de er, siger Ole Jensen.