EU-kommissionens udspil om en social dimension i euroland vil ikke stoppe den økonomiske bulldozer, som kører de faglige og sociale rettigheder over, advarer rådgiver fra den europæiske fagbevægelse
Når kommissionen i morgen kommer med en meddelelse om ”den sociale dimension i den monetære union”, så er det som at sætte det lette kavaleri ind mod finansdrengenes tunge bulldozere, vurderer Ronald Janssen, som er rådgiver for fagbevægelsen i Bruxelles.
Inkonvertible størrelser
 Ronald Janssen |
EU-kommissionens udspil om en social dimension har været efterlyst af fagbevægelsen meget længe, i morgen ser den dagens lys, men med det der allerede er kendt, vil kommissionens forslag ikke rokke ved den nedskæringskurs, som EU-kommissionen, EU’s Centralbank og finansverdenen forfølger, vurderer han.
– Indsatsen er høj. Det grundlæggende spørgsmål meddelelsen burde give svar på er, om den sociale dimension stadig har en plads i den europæiske monetære union, om den fælles valuta og det sociale Europa er eller kan blive kompatible, skriver Jansen i et indlæg på social-europe.eu.
Som svar på finanskrisen har eurolandene udviklet et system for økonomisk styring, som kan sammenligenes med en bulldozer som rydder sociale og faglige rettigheder ad vejen.
– Bag den sociale bulldozer rumsterer forestilling om, at løn og arbejdsvilkår må beskæres, fordi muligheden for devaluering af de nationale valutaer er forsvundet.
– Det betyder, at alt på arbejdsmarkedet der beskytter lønninger og arbejdernes kollektive forhandlingspositioner nu bliver betragtet som barrierer, der blokerer de højst nødvendige konkurrencemæssige lønjusteringer. Og dem der vover at stille spørgsmålstegn ved en politik, der betyder interne løndevalueringer i landene, får at vide, at den eneste måde at redde den fælles valuta på, er at have ultra-fleksible arbejdsmarkeder, som muliggør hurtige nedjusteringer af lønningerne, skriver han.
Denne buldozerstyring af økonomien er på overarbejde i mange eurolande, mener Janssen, og henviser til de såkaldte programlande, Grækenland, Portugal og Spanien, hvor aftalerne med EU og valutafonden betyder, at de faglige rettigheder begrænses.
-Men presset stiger også i Frankrig og Belgien. I mange af disse lande er systemer for tryghed i jobbet, kollektive forhandling og faglige rettigheder generelt blevet systematisk svækket, konstaterer han.
EU-kommissionen har aldrig direkte forholdt sig til, at de anbefalinger og krav den kommer med strider mod faglige rettigheder. Men i morgen kommer så dens bud på, hvordan man stadig vil kunne tale om en social dimension i euroland og EU, trods de angreb på faglige rettigheder, som Janssen henviser til.
Og den er ingen grund til at tro, at der bliver lagt op til en ændret kurs. Kommissær Andor har løftet en del af sløret for, hvad der er på vej.
– Meddelelsen i morgen bliver kogt ned til en slags ”copy and paste” øvelse af modellen fra reguleringen af den europæiske økonomiske styring. Meddelelsen om den sociale dimension starter med at lave en resultattavle for ”sociale indikatorer” for arbejdsløshed, usikre jobs, fattigdom mm., skriver han.
Lande hvor indikatorerne afviger nævneværdigt fra ”det normale” skal nærmere undersøges af EU-kommissionens embedsmænd. Alt sammen er kendt fra den økonomiske styring, især når det gælder de såkaldte makroøkonomiske ubalancer, her drejer det sig blot om ”sociale” ubalancer.
Tanken er, at forsyne embedsmændene i EU-kommissionens Generaldirektorat for finanser med supplerende oplysninger om sociale ubalancer i medlemslandene. Forventningen er så, at regnedrengene vil tage de sociale spørgsmål med sig i den videre politikudvikling når der skal laves ”programmer for lånerlande,” og der skal produceres landespecifikke anbefalinger.
Magten forbliver hos finanseliten
– Kort sagt, så forsøger meddelelsen om den sociale dimension at skabe en slags modvægt til hjørnestenen i den europæiske økonomiske styring ved at og indføje beskæftigelse og sociale spørgsmål i det europæiske semester. Men desværre er det overhovedet ikke noget dækkende svar på udfordringen. Uanset hvor interessante det kan være at analyserer de sociale problemer og tendenser i EU, så er kendsgerningen, at det forbliver en ren intellektuel øvelse, skriver Ronald Janssen.
Ingen nok så god analyse vil være tilstrækkelig til at ændre tankegangen hos finansministre og centralbankens folk, mener han.
– Selv om den sociale situation er katastrofal, selv hvis indikatorerne for fattigdom og ulighed ryger gennem taget, som de er sket i Grækenland. Så vil svarer fra finanseliten være, at det et beklageligt, men den nødvendige pris som lande må betale, hvis de vil være konkurrencedygtige og styrke deres muligheder for fremtidig vækst.
– Nøgleproblemet er, at magten helt ligger i finanseliten hænder. EU-kommissionens Generaldirektorat for finanser har ikke bare et batteri af indikatorer, de har også truslen om at iværksætte økonomiske sanktioner. Og hvad de er endnu mere vigtigt, så er det den Europæiske Centralbank som afgør, om et land skal skærmes mod finansmarkedets turbulens. Det er landene fuldstændig klar over, og de er klar til at følge marchordre fra Centralbanken, også selvom det betyder, at de må droppe sociale hensyn og grundlæggende faglige rettigheder. Så længe styrkeforholdet ikke ændres, så kan kommissionens Generaldirektorat for beskæftigelse udgive så mange gode analyser de vil, det vil ikke få megen opmærksomhed fra finansministrene eller centralbanken, konstaterer Ronald Janssen.
– For ikke så længe siden erklærede chefen for Centralbanken Mario Draghi, i Wall Street Journal at ”Det sociale Europa er forsvundet.” Meddelelsen fra kommissionen ser ikke ud til at have nogen ambition om fundamentalt at ændre ved det. Spørgsmålet om, hvordan den økonomiske bulldozer, som kører de faglige og sociale rettigheder over kan stoppes forbliver ubesvaret, slutter han. (brink)
