Det vakte ramaskrig, da Kommissæren for det indre marked, Charlie McCreevy på en charmetur til Stockholm kaldte den svenske model for en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed. Med dagens dom ved EF-domstolen ser det ud til, at han har trukket det længste strå
 |
| – Problemet handler om de svenske kollektive aftaler og den manglende lov om mindstelønninger i Sverige, sagde Kommissæren for det indre marked Charlie McCreevy tilbage i 2005, nu giver EF-domstolen ham ret |
– Kommissionen mener, at de kollektive aftaler i Sverige er en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed. Problemet handler om de svenske kollektive aftaler og den manglende lov om mindstelønninger i Sverige, sådan sagde Kommissæren for det indre marked Charlie McCreevy, til Sveriges Radio tilbage i oktober 2005.
Udtalelsen faldt under et besøg i Stockholm, hvor Charlie McCreevy for første gang løftede sløret for, hvordan EU Kommissionen vil forholde sig til den såkaldte Vaxholm sag.
Udtalelsen rejste storm i svensk fagbevægelse, hvor svensk LO tidligere har været ude med en melding om, at hvis Vaxholmsagen går fagbevægelsen imod, så er det selve det svenske EU-medlemskab, der er i spil.
Men dagens dom ser ud til at være i tråd med den linie McCreevys lagde op til.
I dommen konstaterer EF-domstolen, at der ikke findes en gennemskuelig mindsteløn i det svenske system. Derfor kan en blokade ikke begrundes med ”tvingende almene hensyn”, domstolen mener, at det svenske system er kendetegnet ved: ”At der ikke findes bestemmelser af nogen som helst art, der er tilstrækkeligt præcise og tilgængelige til, at det ikke i praksis gøres umuligt eller urimeligt vanskeligt for en sådan virksomhed at få klarhed over, hvilke forpligtelser den skal overholde med hensyn til mindstelønnen.”
Nøjagtigt det problem, som Kommissæren pegede på tilbage i 2005. Danmark og Sverige er blandt de kun få lande i EU, som ikke har en alment gældende mindsteløn, som enten er lov- eller aftalebestemt. Derfor betyder dagens dom et nyt pres for at opgive den danske model, og i stedet indføre lovbestemte mindstelønninger, som det kendes i de fleste EU lande.
EF-Domstolen lægger med sin dom op til, at udstationerede arbejdere må vænne sig til at nøjes med de knapt udmålte rettigheder, som udstationeringsdirektivet har afmålt. Det betyder i realiteten, at udstationerede arbejdere fra andre EU-lande skal behandles ringere end danske arbejdere. (brink)