Alle der bliver arbejdsløse kan finde nyt job, hvis bare de prøver hårdt nok, og så er det i øvrigt op til virksomhederne at skabe nye arbejdspladser!
Sådan sagde den afgående EU-formand, den tjekkiske ministerpræsident Topolánek på et pressemøde i Prag efter det mislykkede EU-topmøde om beskæftigelsen i sidste uge.
Topmødet skulle oprindeligt have haft EU’s 27 statsledere som deltagere, men endte med kun at have deltagelse af EU-formanden selv og den svenske statsminister, som skal overtage formandskabet efter Tjekkiet.
Kommissionsformand Barroso forsikrede efter mødet, at der var kommet nye ideer på bordet, som bliver præsenteret for EU-toppen senere på året.
Det kunne dog ikke fjerne indtrykket at et topmøde som faldt fra hinanden. ”De sociale parter” dvs. den europæiske faglige sammenslutning, EFS og de europæiske arbejdsgivere nægtede at skrive under på de fælles konklusioner, som Topolánek fremlagde. I stedet præsenterer de deres egne forslag til krisebekæmpelse.
Formanden for EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg, Jan Andersson, S, kalder topmødet for en stor fiasko.
– Først kunne man ikke får alle regeringscheferne til at komme, så kunne man ikke få deltagerne til at skrive under på konklusionerne, siger han til fackligt.eu.
EU-kommissionen og ministrene fremlagde ingen konkrete forslag til at modgå jobkrisen, i stedet lagde de vægt på at EU-landene opretholdet sunde statsfinanser.
EU-kommissionen forudser at yderligere 8,5 million mister deres job i år og næste år. Der er pt. 20 millioner arbejdsløse i EU.
Et af ”topmødets” konklusioner handler om, at få fjernet forhindringer for arbejdskraftens fri bevægelighed mellem landene.
Det punkt fik den tjekkiske arbejdsminister til at beklage at Tyskland og Østrig begge har besluttet at fortsætte med restriktioner for arbejdskraft fra de 10 nye medlemslande.
– Det er kortsigtet, mener han. (brink)






