EU-præsident Tusk foreslår indeksering af børnecheck, vand på Venstres mølle
EU’s præsident, Donald Tusk har netop tilbudt den britiske premierminister, Cameron at landet kan skære i vandrende arbejdstageres børneydelse. Forslaget er et forsøg på at imødekomme en række britiske krav til en nye aftale med EU, som senere på året skal til folkeafstemning og afgøre om Storbritannien stadig skal være medlem af EU.
Cameron kræver bl.a., at lønmodtagere fra andre EU-lande skal vente fire år, inden de kan få del i de sociale ydelser i landet. Tusk udspil lægger op til en ”nødbremse”, som EU-lande kan få trukket i, hvis deres sociale system er udsat for et stort pres fra andre EU-borgere på deres sociale system. Tusk lægger dog op til, at det er medlemslandene i fælleskab, som har hånden på nødbremsen, det skal være enten efter enstemmighed eller kvalificeret flertal, hvis Storbritannien eller andre lande skal kunne stoppe de sociale ydelser til EU-borgere.
Men netop spørgsmålet om indeksering af børnechecken til børn der bor uden for landet, er en mærkesag for den danske regering. Statsministeren har stort set kun nævnt den, når han har talt om ”EU’s urimeligheder. Derfor er udspillet vand på regeringens mølle. Hvor den danske regerings svar på stigende EU-skepsis stort set handler om at stoppe den såkaldte velfærdsturisme og samtidig sikre virksomhedernes adgang til den udenlandske arbejdskraft. En manøvre som besværliggøres af EU’s ligebehandlingsprincip i forhold til sociale ydelser.
Det danske svar
I december var beskæftigelsesminister Neergaard Larsen i Bruxelles ”i jagt på allierede om velfærdsydelser”, som Berlingske beskrev det. Regeringen håber i kølvandet på en aftale med Storbritannien, at få lov til at skære i EU-borgeres børnecheck, hvis de bor i hjemlandet mens far eller mor arbejder i Danmark. Indekseringen skal skære børnechecken, så den matcher levefoden i hjemlandet.
Ministeren har også tidligere givet udtryk for betænkeligheder ved, at udenlandske arbejdere, som er medlem af en danske A-kasse kan tage deres dagpenge med til et andet EU-land i op til tre måneder, mens de søger arbejdet. En ret som alle dagpengemodtagere har, når visse betingelser er opfyldt. Ordningen er vel netop tænkt for at fremme en af EU’s grundpiller: Den fri bevægelighed for arbejdskraften. Men Neergaard Larsen er ikke tryg ved, at de udenlandske er uden for de danske Jobcentres strenge kontrol, når de søger arbejde i udlandet.
“Det drejer sig om at finde rimelige og retfærdige overgangsregler, så det også opfattes sådan af de lande, der opereres imellem. Det kan være med optjeningsprincipper, men det kan også være med overgangsforsinkelser og respekt af de krav, som stilles fra de enkelte landes side for udbetaling af bestemte ydelser, for eksempel den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvis vi taler om dagpenge. Altså at man har forpligtelser, som man skal være åben over for at håndtere, hvis man vil modtage sådanne ydelser,” forklarede ministeren til Berlingske i forbindelse med jagten på allierede i Bruxelles.
Seks promille
Børnecheckens økonomiske betydning står i omvendt forhold til, hvor meget den har fyldt i debatten om EU. Ifølge et notat fra Skatteministeriet, så drejet det sig om 0,6 procent af den samlede udgift til børnecheck, som sendes ud af landet. I 2013 drejede sig om 90 millioner kr., som blev sendt til børn i andre EU/EØS-lande.
I 2013 var der 4.680 fra EU/EØS området, som modtog børnechecks til deres børn i hjemlandet. Heraf kom de 2680 fra de såkaldte EU-10, dvs. de østeuropæiske medlemslande, som har stået i centrum for diskussionen om ”velfærdsturisme”. (brink)
