Alle mand af dæk: Sidste mulighed for at stoppe havnedirektivet. Sådan lyder appellen fra Den Internationale Transportarbejder Føderation til sine sine medlemsorganisationer.
Den 19 september spilles ”finalen” mellem arbejdere og De Palacio (EU- ommissionens næstformand). ”Kampen” vil finde sted i Europaparlamenter, og spillerne på banen vil være medlemmer af EU parlamentet. I denne unikke kamp kan og bør I spille en vigtig rolle. Og hvis I ikke tidligere har deltaget i turneringen (desværre er der nogle af Jer der ikke har, men som nu har mulighed for det), vil jeg gerne gennemgå nogle af spillereglerne, skriver sekretæren for Havnearbejdersektionen i ITF Kees Marges.
Når det er sidste udkald skyldes det, at det direktivforslag, som parlamentet tager stilling til, enten kan forkastes eller vedtages, der er ingen mulighed for at stille ændringsforslag.
Konsekvenserne for havnearbejdernes arbejdsvilkår er ødelæggende, hvis det bliver vedtaget, derfor gennemgår Marges reglerne for kampen og opfordrer de faglige organisationer til at støtte alle initiativer og aktioner imod havnedirektivet. (Se hele brevet her)
Vil udsætte kampen
Direktivet er sat til afstemning i parlamentets samling i næste uge, men i går besluttede EDD-gruppen (Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa) som JuniBevægelsen er en del af, at arbejde for en udskydelse af afstemningen havnedirektivet.
– For at sikre flest mulige nej-stemmer arbejder vi derfor for en udsættelse af afstemningen til næste samling i Strasbourg d.15.-18. december, siger Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen.
Begrundelsen for at få udsat afstemningen er, at de tyske socialdemokrater, som er imod direktivet ikke er til stede på afstemningsdagen. De er til partikongres hjemme i Tyskland.
Den endelige beslutning om hvorvidt afstemningen udskydes, tages i dag 13. november kl.15, hvor formændene fra de forskellige grupper i Parlamentet mødes for at fastlægge den endelige dagsorden for mødet i næste uge. (brink)
13 november 2003
