Onsdag d. 5. december lammer havnearbejderne i Italien skibstransporten i protest mod regeringens palner om at sløjfe aftale lønstigninger
Havnearbejderne i Italien protesterer mod Monti-regeringens planer om at fryse lønningerne, som led i regeringens nedskæringsplaner.
Regeringen vil ikke blot skrotte de lønstigninger, som er aftalt i de kollektive overenskomster, men gøre de med tilbagevirkende kraft, så arbejderne skal tilbagebetale de lønstigninger, de via overenskomsten har fået udbetalt i hele 2012.
Det er havnearbejderne i alle i tre faglige landsorganisationer, som står bag strejken. Hvis regeringen kommer igennem med indgrebet i de kollektive aftaler for havnearbejderne, frygter fagbevægelsen, at det baner vej for en underminering af overenskomsten for andre grupper i havnene. Overenskomsten dækker nemlig alle grupper der arbejder i de italienske havne.
Det Europæiske Transportarbejderforbund følger situationen tæt:
– Vi er klar til at støtte vores italienske medlemmer. Det, der sker i Italien, er en den del af en generel tendens til at annullere aftaler, som er indgået af parterne på arbejdsmarkedet efter kollektive forhandlinger. Det truer parterne rolle og autonomi, siger Livia Spera, ETF’s politiske sekretær i havnearbejdernes og fiskernes sekretariat.
(brink)






