Island må ikke kræve at udenlandske firmaer skal betale løn under sygdom og forsikre deres ansatte for arbejdsskader, det er i strid med EU’s udstationeringsdirektiv, fastslår domstol
Det er i strid med EU-regler for det indre marked, når Island pålægger udenlandske virksomheder at betale løn under sygdom og at tegne arbejdskadeforsikring. Sådan lyder dommen fra EFTA-domstolen i Luxembourg.
Domstolen er lillebror til EU-domstolen og tager sig af fortolkningen af de EU-love, som de såkaldte EØS lande er forpligtet til at følge.
Det er EØS-landenes overvågningsorgan, ESA som har indbragt sagen mod Island for domstolen. ESA mener, at landet går langt ud over den ”hårde kerne” udstationeringsdirektivet, og kræver bedre forhold for udstationerede arbejdere end direktivet tillader.
Med dommen er der skåret endnu en bid af de mindsterettigheder, som udstationeringsdirektivet skulle sikre udstationerede arbejdere. Tidligere har EU-domstolen i en række domme fortolket udstationeringsdirektivet stadig snævrere.
Dommen slår fast, at Islandsk lov sikrer de udenlandske arbejdere for gode vilkår i forhold til direktivet – det er ulovligt i henhold til EU-retten. Det er både reglerne for løn under sygdom og kravet om, at der skal tegnes arbejdsskadeforsikring, for arbejdere som er i Island mere end to uger.
Overvågningsorganet ESA spiller samme rolle som ”lovens vogter”, som EU-kommissionen gør overfor EU-landene. Og ESA har i årevis stillet spørgsmålstegn ved de islandske regler uden at komme igennem med at få dem ændret. Derfor endte sagen ved domstolen.
Kun løn for arbejde
ESA har argumenteret for, at den mindstløn, som udstationeringsdirektivet taler om, kun kan gælde faktisk udført arbejde. Derfor kan løn under sygdom – hvor man jo ikke laver noget – ikke indgå, skriver netstedet EU & Arbejdsrätt.
Det giver domstolen ikke ESA medhold i. Problemet med den islandske lov er, at Island kræver at der udbetales den sammen løn under sygdom, som den almindelige løn. I stedet burde der være tale om en klart defineret minimumsordning, mener domstolen.
Støtte til Island
Under sagen har både og Norge og Finland støttet Island, som har argumenteret for en anden fortolkning af udstationeringsdirektivet.
Island mener, at det er værtslandets love og praksis som definerer, hvad der er mindsteløn. Direktivet bestemmer ikke, hvad mindstelønnen kan bestå af, kun hvor lav lønnen kan være, mener de. (brink)
