Sverige: Politisk aftale om at styrke fagforeningerne i kampen mod løntrykkeri.
Samtidig med at den svenske rigsdag afviste overgangsordninger for østarbejdere, så blev skabt flertal for at styrke de faglige rettigheder i Sverige. Det er svensk LO og Vestrepartiet som sammen har presset på for at give fagbevægelsen bedre redskaber til at forhindre misbrug og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.
Det er et flertal bestående af det socialdemokratiske regeringsparti, miljøpartiet og Venstrepartiet i Rigsdagen, som er enige om at give fagbevægelsen bedre redskaber til at bekæmpe udnyttelse af fremmed arbejdskraft, samtidig skal myndighederne skærpe overvågningen af virksomhederne.
Det er svensk LO, som lavet forslagene, som skal styrke fagbevægelsen.
– Venstrepartiet har hele tiden afvist overgangsordninger, men har samtidig peget på, at der, uanset udvidelse eller ej er store problemer med sort arbejde og underbetaling på det svenske arbejdsmarked. Og det handler både om svenskere og udlændinge, som lige er kommet til landet, siger Birger Østberg Venstrepartiet.
Aftalen indeholder bl.a.:
– Øget kontrol med vikarbureauer for at modvirke løndumping.
– Hovedentreprenører skal for fremtiden gøres ansvarlig for at der betales skatter og afgifter af hele entreprisen.
– Skærpet kontrol med virksomhedernes skattebetaling. Forslaget skal bekæmpe ”arme og ben” firmaer og sorte og grå virksomheder, som giver ublu konkurrence.
– De faglige organisationer skal have adgang til arbejdspladserne, også der hvor de ikke har nogen medlemmer.
– Fagforeningerne skal under visse omstændigheder have vetoret til at afvise at en underentreprenør kommer ind på en opgave.
– Det er gennem de skærpelser på arbejdsmarkedet, at vi kan modvirke løndumping og diskriminering af udenlandsk arbejdskraft. Det er længe siden, vi har haft et flertal i Rigsdagen med så radikale forslag til styrkelse af de faglige rettigheder, siger et af venstrepartiets Rigsdagsmedlemmer, Camilla Jansson. (brink)
29.04.04
Se også: Sverige opgiver forskelsbehandling af nye EU borgere
