Overgangsordningerne for østeuropæerne er dybt problematisk, mener lektor Anette Borchorst.
Af Hans Brinkmann
– Det er for sent at lukke af nu! EU’s regler for fri bevægelse for arbejdstagere kan man ikke ændre, der er kun overgangsordningerne at forhandle om, siger lektor Anette Borchorst Ålborg Universitet. Hun undrer sig lidt over, at diskussionen om de sociale ydelser kommer nu i forbindelse med EU udvidelsen.
– Indtil nu har alle danske regeringer afvist, at europæiseringen kan føre til et pres på de sociale udgifter, fordi man kan tage ydelserne med sig ud af landet. Det er først nu i forbindelse med udvidelsen, at der er lukket op for diskussionen., siger hun. Men der er for så vidt ikke sket så meget nyt siden 2000, hvor debatten blev afvist.
En embedsmandsgruppe på tværs af ministerierne har især peget på tre områder, hvor der er risiko for misbrug, hvis mobiliteten øges efter udvidelsen. Det gælder kontanthjælp, børnepasningsorlov og dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption. Indtil nu er der kun ca. 500 mennesker, der har benyttet sig af de muligheder, som EU reglerne åbner for at tage ydelser med ud af Danmark.
På baggrund af arbejdsgruppens rapport har et stort flertal i Folketinget vedtaget overgangsregler for borgerne fra de nye EU lande i Østeuropa. I op til syv år kan de udelukkes fra at modtage en række sociale ydelser i Danmark, ydelser som alle andre EU borgere ellers har ret til.
Anette Borchorst mener ikke at overgangsreglerne er rimelige:
– Det er dybt problematisk, de mennesker der er her, må man sørge for at sikre ordentligt. Har man sagt A, må man også sige B, og Danmark har været primus motor for udvidelsen. Så er det ikke rimelige slå bremserne i nu. Det er ikke særlig flatterende, at vi ikke er klar til at tage konsekvenserne af de skridt, vi har taget i EU, siger Anette Borchorst.
Sammen med Peter Abrahamson har hun netop bidraget til bogen ”13 udfordringer til den danske velfærdsstat”, med et kapitel om ”Den danske velfærdsstats europæiske udfordringer”.
Anette Borchorst har længe peget på, at EU’s regler for fri bevægelighed og EU domstolens praksis påvirker det sociale system i Danmark.
– Det har været tale om en gradvis udvikling vandrende arbejdstageres rettigheder, og den udvikling vil fortsætte. Det nye er, at politikerne er begyndt at tale om det, de har ellers i mange år benægtet, at EU spillede en rolle for, hvordan vi indretter velfærdsstaten, siger hun.
Begrænset tilstrømning
– Der kommer et pres på det sociale system. Men der er ingen grund til panik på grund af udvidelsen. Jeg tror ikke tilstrømningen fra Østeuropa bliver særlig stor. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke blot er et spørgsmål om hvor mange arbejdstagere, der flytter sig. En enkelt borger, der klager til EF-domstolen, er nok til at ændre hele systemet, hvis Domstolen giver klagerne ret, siger Anette Borchorst.
Hun henviser til efterlønssagen som det klassiske eksempel på, hvordan EU’s regler har ført til tilpasning af de sociale ordninger:
– Nyrup vidste udmærket, at efterlønnen var populær, så når den blev ændret på en nat, så hang det sammen med, at Kommissionen var på vej med en retssag mod Danmark om efterlønnen, siger hun.
Baggrunden var, at tre tyske borgere havde klaget over, at de ikke kunne få adgang til efterlønnen. Det udløst en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark fra Kommissionen, som er første skridt mod en sag ved Domstolen. Regeringen valgte i al hast og uden forudgående politisk debat at indføre et kontingent for efterlønsordningen, som betyder, at den ikke er til rådighed for borgere, der ikke har betalt til den.
Åbne grænser påvirker
– Påvirkningen er der, når man åbner grænserne. De universelle ydelser er baseret på et system, hvor ydelserne er bundet til et relativt lukket system, og det styrkes af den demokratiske legitimitet i det nationale demokrati. Men logikken i hele det europæiske projekt bygger på idéen om bevægelighed, det skal sikre at mennesker kan flytte rundt i EU uden at miste rettigheder, siger Anette Borchorst.
– Omfanget af sociale rettigheder er vokset hele tiden. Reglerne om ”eksportabilitet” af ydelser er blevet udstrakt til flere og flere og ydelser, og det omfatter flere og flere personer. I starten var det kun de vandrende arbejdstagere, nu omfatter det familiemedlemmer og studerende. Og den trend vil fortsætte, det er Kommissionens strategi at sikre sociale rettigheder for borgerne, uanset hvilket EU land de bor i.
– Det rejser nogle dilemmaer i forhold til vores velfærdsmodel. Den er ikke truet men udfordret. De universielle ordninger, som især har karakteriseret den danske velfærdsmodel, er under pres, siger
Anette Borchorst.
Demokratiet flytter i retten
I årenes løb har EF domstolen afgjort mere end 400 sager, som handlede om borgernes ret til forskellige ydelser i andre lande. Det er udtryk for at Domstolen og Kommissionen forsøger at blive nærværende for den enkelte borger, samtidig med at man ønsker at øge mobiliteten.
– Der er meget lidt opmærksomhed om domstolens afgørelser i Danmark. Og det på trods af, at afgørelserne, også når dette gælder sager fra andre medlemslande, ofte har principiel betydning og dermed får stor rækkevidde. Når Kommissionen satser så stærkt på at EU giver borgerne rettigheder, så er en af konsekvenserne, at der sker en retsliggørelse af socialpolitikken, siger Anette Borchorst.
Og den udvikling har både positive og negative sider:
– På plussiden tæller, at individuelle borgeres rettigheder sikres, men det har også den konsekvens, der ikke er ubetinget positiv, at der sker en forskydning fra det politiske til det juridiske. Det sætter den demokratiske kontrol ud af kraft. Til den negative side hører også en udvikling mod amerikanske tilstande, hvor konflikter om fordelingspolitik behandles ved domstolene frem for fx. via politiske løsninger. Der sker et skred, så diskussionen om velfærd flyttes fra den politiske og demokratisk proces til en retslig. Det er ikke fremmende for den demokratiske samtale, at den foregår i retssalen, siger hun.