Lønnen falder til fordel for profitten, det skader efterspørgslen og trækker krisen ud, advarer FN’s arbejdsorganisation, ILO
I seksten industrilande er arbejdstagernes andel af bruttonationalproduktet de sidste tredve årfaldet fra 75 procent af bruttonationalproduktet til 65 procent lige før krisen brød ud, og tendensener forstærket under krisen, konstaterer ILO i sin rapport ”Global Wage Report 2012/13″. Det skader den økonomiske udvikling og er med til at holde den indenlandske efterspørgsel nede og forøge den private gæld, mener ILO.
Faldet i arbejdernes andel er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed i forhold til ekstrem lønninger på direktionsgangene og i finansverdenen, det skader husholdningernes forbrug og skaber mangel på efterspørgsel, hedder det i rapporten. Manglen på indenlandsk efterspørgsel bliver i nogle lande kompenseret ved at øge nettoeksporten. Men alle lande kan ikke have overskud på handelsbalancen, minder ILO om.
Tværtimod, så kan den ofte gentagne anbefaling til kriselande om at skære i lønudgifterne fører til et ræs mod bunden, hvis den gennemføres i mange lande samtidig. Og det er netop det der sker, reallønnen i de udviklede lande faldt sidste år med en halv procent.
Rapporten afslører, at produktiviteten vokser hurtigere end reallønnen i de udviklede lande. Med andre ord mindskes arbejdernes andel af produktionen hvert år. ILO’s index over udviklingen i produktivitet og lønudvikling viser, at gabet er voksende. Med et indeks på 10 i 1999, så er produktiviteten vokset til 114 i 2011, mens lønudviklingen kun har været 106.
Opgiv den simple sparepolitik
ILO anbefaler politikerne at opgive ”det forsimplede synspunkt: At lande kan skære sig ud af krisen.” I stedet skal der skabes overensstemmelse mellem lønudvikling og udviklingen af produktiviteten. De peger på, at lande med store handelsoverskud har plads til at stimulerer hjemmemarkedet ved at hæve lønnen.
– Politikerne skal passe på ikke at fremme et ræs mod bunden i skyldner lande eller i hele eurozonen. Nedskæringspolitik, som påtvinges udefra og gennemføres uden om arbejdsmarkedets parter ødelægger de fagretslige systemer, skriver ILO. ILO har tidligere i år skarpt kritiseret, at de faglige rettigheder bliver tilsidesat i de krav EU og Valutafonden har stillet som betingelse for de græske kriselån. (brink)
