EU regler har holdt arbejdsmiljøet på status quo
Arbejdsmiljøet var lige så godt hjulpet af regler og lovgivning i 1986 som 11 år senere i 1997. Myndighedernes var i perioden mest optaget af at ”oversætte” en lind strøm af EU direktiver til dansk lovgivning og danske regler.
Især de såkaldte minimumsdirektiver blev bogstaveligt talt indført, uden at der blev lagt noget ekstra beskyttelse eller forebyggelse af de ansatte oven i minimumskravene fra EU.
Når EU først rigtig blander sig i arbejdsmiljøspørgsmål fra midt i 80’erne, så hænger det sammen med, at det er i den periode, hvor det indre marked i EU skal foldes ud. Lige vilkår på markedet krævede også, at landene ikke kunne dumpe arbejdsmiljøet. Der skulle være et fælles gulv i EU, og det betød, at Danmark i de 11 år blev stående på gulvet så at sige.
Men det kan man ikke nødvendigvis klandre EU for, en stor del af EU lovgivning om arbejdsmiljøet var direktiver, som fastsatte minimumsregler for beskyttelse af arbejdstagerne. Men direktiverne forhindrede ikke, at de enkelte lande kunne sætte en højere standard. Når det ikke skete i Danmark, så skyldtes det et kompromis mellem parterne på arbejdsmarkedet. Dansk Arbejdsgiverforening afstod fra at sætte pris på, hvad et EU direktiv ville koste virksomhederne, til gengæld gik LO med til, at niveauet skulle følge direktivets bogstav.
Det fremgår af rapporten ”Danmark i en skruestik? – EU og Arbejdsmiljø i Danmark”, som lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, Christian Koch lavede for Fagbevægelsen Mod Unionen og Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere i 1998.
I rapporten gennemgår Christian Koch udviklingen i arbejdsmiljøet og EU’s rolle for arbejdsmiljøet. Rapporten konstaterer, at situationen var bogstaveligt talt ens efter 11 års EU indsats for arbejdsmiljøet. Men man kan ikke konkludere, at EU er skurken i spillet, de danske politikere og aktører når det gælder arbejdsmiljø kunne have handlet anderledes.
Rapporten peger dog på, at EU systemet i sig selv kun meget vanskeligt kan hamle op med den dynamiske udvikling, som arbejdsmiljøet gennemgår. Arbejdsvilkårene er bestemt af en hurtig teknologisk udvikling, hvor der hele tiden kommer nyt materiel, nye materialer, og der udvikles nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Det betyder, at EU standarder ofte er forældet, næsten før de er vedtaget. EU har vist sig at være et yderst langsommeligt system, som ikke formår at spille op mod den dynamik, som der er i udviklingen på arbejdsmiljøområdet.
Det har taget mere end 10 år, inden direktiverne om arbejdsmiljø er nået gennem EU møllen og sat i værk i medlemslandene.
Global udfordring
Her fire år efter holder rapportens hovedpointe stadig. Mens arbejdsmiljøet udvikler sig dynamisk med nye problemer, så er lovgivning og forebyggelse stadig på 1986 niveau. Men det handler ikke om at genskabe den model for arbejdsmiljøet, som vi havde inden EU kom på banen, mener Christian Koch.
– Det var en national model, og det gav en række fordele. Men de ting der skaber arbejdsmiljøet: Maskiner, materialer, stoffer osv. er domineret af globaliseringen. Så en ren dansk håndtering af reguleringen ville have været vanskelig, hvis ikke umulig. Det betyder ikke, at EU reguleringen er lyksaligheden selv, men Danmark ville være kommet ud i et voldsomt pres, hvis vi alene skulle have udelukket maskiner og stoffer fra det danske marked. Det ville have været et slagsmål, som vi ville have tabt gang på gang, siger han.
– Fra 86 til 98 har EU konsolideret en fuldt udbygget arbejdsmiljø regulering. EU har sat sit store fodaftryk på den danske lovgivning. Det er en stærk institution, som ikke er sådan at fjerne. Det er mere sandsynligt, at det bliver EU’s regulering, som bliver udgangspunktet for resten af verdens regulering.
I dag foregår omkring 60 procent af verdenshandelen internt i EU.
– Der er to måder at ordne det her på, enten forhandler man eller, også lader man markedet tale. Det er det samme som når F.L. Smidt bygger cementfabrikker i andre lande, de tager deres standarder med. Det samme gør amerikanerne, når de kommer til Danmark, og det er ikke nødvendigvis dårligere, end det vi kender. Der er en dynamik på spil, når det gælder arbejdsmiljøet, som har meget lidt med det nationale niveau at gøre, siger Christian Koch.
Han mener, at fagbevægelsen skal forsøge at lave aftaler om arbejdsmiljøet med de store koncerner.
– Med en borgerlig regering og et EU system, der hele tiden halter bagefter, så mener jeg, at der er visse muligheder her. Fagbevægelsen har ikke brugt mulighederne for at lave aftaler med de internationale koncerner og de store arbejdsgiverorganisationer godt nok. De muligheder kunne udnyttes bedre, siger Christian Koch.
”Bremsende dynamik”
Han understreger, at EU i sig selv ikke er et monster, men et meget komplekst system, med mange aktører.
– Det er en politisk suppe, hvor Danmark også selv er med til at sætte dagsordenen. Med EU som en overbygning har vi fået et todelt system omkring arbejdsmiljøet, og EU vil fortsat have en ”bremsende dynamik”. Den bliver forstærket med østudvidelsen, EU-systemet vil være koncentreret om at bringe de nye lande op på de gamle landes niveau.
– Der er ingen tvivl om, at landene i øst har brug for et bedre arbejdsmiljø, det er fint nok. Men der er ikke meget formål for os i, at man sovser rundt i regler for maskinstandarder i Polen, mens nye arbejdsmiljøproblemer tårner sig op på de danske virksomheder. Vi ser f.eks. nye problemer med udbrændthed i de nye kontorsektorer.
– Østudvidelsen kan komme til at spærre for en spydspidstænkning, hvor nogle lande går forrest og udvikler svar på de nye arbejdsmiljøproblemer. Det er svært at se, hvordan EU kan få kul på den udvikling, siger han.
– Vores behov for at få gjort noget ved ensidigt gentaget arbejde og det psykiske arbejdsmiljø matcher ikke EU reglerne. Men begge problemer kan dog delvis løses med håndhævelse, det handler om at BST og Arbejdstilsynet bliver bedre til at vejlede virksomhederne.
I dag er spørgsmålet om håndhævelse og dermed bemanding af Arbejdstilsynet holdt uden for EU. Det er en lokal politisk afgørelse, hvor den nuværende regering lige har skåret hårdt.
– Der er grund til en vis bekymring her. For hvis man vil harmonisere håndhævelsen af arbejdsmiljøet i EU, så kan man frygte, at vi bliver stående på det niveau, vi kender i dag. Det betyder i praksis selvhåndhævelse, virksomhederne kontrollerer sig selv. Arbejdstilsynet regulerer kun toppen af isbjerget. Hvis AT skulle være på omgangshøjde med problemerne, så skulle tilsynet udvides drastisk. En harmonisering kunne blive en barriere, som legitimerede de gældende niveau, siger Christian Koch.
Mangler dynamik
Når han foreslår at fagbevægelsen skal forsøge at lave aftaler med de internationale koncerner om arbejdsmiljøet, så er det for at få skabt dynamik på arbejdsmiljø fronten.
– Med den borgerlige regering ser du højrefløjens skepsis over for at forbinde produktivitet og arbejdsmiljø. Samtidig er dynamikken i EU systemet en saga blot. Det var en enorm opgave at sætte arbejdsmarkedet på dagsordenen i det indre marked, den dynamik er svær at få øje på i dag, siger Christian Koch.
Han medgiver at LO forsøger at skabe en dynamik på området:
– Der var lagt op til at det danske EU formandskab skulle bruges, LO lagde op til at der skulle ske noget. De har snakket meget og nået lidt. Der har været en udmærket konference om arbejdsulykker, men der er ikke sket meget substantielt. Det er klart at ny dynamik i arbejdsmiljøet får man ikke med en borgerlig EU formand, der kæmper med udvidelsen.
Rapporten kan bestilles på AAA hjemmeside: Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere