Markedsfundamentalismen har taget over og den demokratiske beslutningsproces er blevet illusorisk. Men markedet har ramt muren med finanskrisen, så det er tid at overveje, hvordan vi bidrager til et demokratisk nybrud både lokalt og globalt, lød opfordringen fra Bjørn Nørgaard på FMU’s konference, ”Smelter demokratiet?”
– De fleste vil have et stærkt velfærdssamfund, alligevel er der flertal bag en regering, som gennemfører det, de fleste er uenige i. Hvorfor hylen stemmer de på dem, hvad er det der gør, at folk stemmer på noget de ikke vil have, spurgte Bjørn Nørgaard i sit oplæg.
– Regeringen ved hvad den vil, og den gør det målrettet. En som Lars Løkke er helt kold i røven, han bruger ethvert kneb, for at svække den offentlige sektor og styrke markedsgørelsen. Det er den dybe dybe tragedie, vi er vidne til. Lige nu får vi et samfund ingen vil have. Og hvor fanden er oppositionen henne, spurgte han.
– Det er det vi er nød til at se i øjnene, og det rækker helt ind i det, vi i gamle dage kaldte, arbejderklassen. Jeg snakker ikke om ”goe gamle dage”, men da jeg voksede op i kolonihaven, da var der tid til hinanden og der udfoldede sig et folkeligt demokrati. Min far var formand for kolonihaven og tillidsmand, man gik til møder i lejerforening, idrætsforeninger osv. Man havde ikke tv, biler og computere eller skulle rejse jorden rundt 27 gange og på skiferie. Man havde ikke alt det lort, som vi almindelige mennesker fylder vores liv med i dag, men som er med til, at flertallet stemmer, som de gør, sagde Bjørn Nørgaard.
Når det folkelige demokrati har det skidt, det skyldes først og fremmest offensiven fra markedsfundamentalisterne, som siden Reagan og Thatcher har sat dagsordenen og dereguleret og privatiseret samfundet, mente han.
– Det politiske system er sat ud af spil i forhold til finanssektoren. Samfundet bliver set som en erhvervsvirksomhed og ledet efter de begreber. De demokratiske beslutningsprocesser er blevet mere og mere illusoriske, markedet er uden for demokratisk kontrol, sagde han.
Markedet har ramt muren
Den krise som accelererer lige nu, tolker Bjørn Nørgaard, som de liberale markedsfundamentalisters Berlinmur.
– De to store utopier, socialismen og markedsfundamentalisterne liberalisme har begge ramt muren nu. I 1989 var det socialismen, i 2008 var det utopien om kapitalismen og liberalismen, som ramte muren. Men samtidig består det globale marked, som et vilkår for os. Så i stedet for at drømme, er vi nød til at udvikle forestillinger og brugbare alternativer ud fra kendsgerningerne, sagde han.
Det efterlader os i en kompliceret situation uden lette løsninger. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at de demokratiske institutioner og prioriteringer bliver en væsentlig del af fremtiden, mente han.
– Markedsfundamentalisterne har fået prissat alt, så vi har fået en slags markedsdemokrati. Man glemmer bare den lille detalje, at i det folkelige demokrati stemmer man pr. hoved og ikke pr. høved. Det er en væsentlig forskel på de to slags demokratier, sagde Bjørn Nørgaard.
Derfor ligger en del af løsningen i at få afklaret, hvordan arbejdsdelingen mellem markedet og fællesskabet skal være, mente han.
– Fællesskabet må sætte rammerne for markedet. Der er svagheder ved begge løsninger: Det statslige er præget af en vis ensretning, bureaukrati og en vis dovenskab i systemet. Markedet reagerer kortsigtet og grådigt, men også med ensretning. Så for meget stat kan give for meget ”Sovjet”, som låser den enkelte, mens for meget marked fører til mafiøse halvkriminelle samfund, sagde Bjørn Nørgaard.
Farvel til krigsøkonomien
– Vi levet i en krigsøkonomi i det senkapitalistiske samfund. I Irak er det bogstaveligt, der bliver slået mennesker ihjel. Men markedet handler også om at slå konkurrenter ihjel. Det er pengene, som er katalysator for nye produkter. Det foregår som et aggressivt modarbejde, som fører til lukkethed, sagde han.
– Så hvordan udvikler vi nye idéer? Der er brug for en slags fredsøkonomi. Kunst kunne også være kapital, hvor den enkeltes gode idéer og skabende kraft skal udvikles. I stedet for aggressivt modarbejde er der brug for et kreativt samarbejde, hvor idéer kan udvikles positivt, sagde Bjørn Nørgaard. Et af de projekter han er involveret i hedder netop ”World peace economy”, som han sammen med en kollega rejser verden rundt med..
Europa har faktisk haft en situation, hvor man på forskningsområdet har haft en fri udveksling af idéer.
– Men regeringen er i fuld gang med at fonds-finansiere Københavns Universitet, og det vil føre til lukkethed og afvikling af den fri forskning. Så tag ikke fejl – regeringen arbejder stadig på at indføre minimalstaten, sagde han.
Demokrati også et globalt spørgsmål
Bjørn Nørgaard mener, at der er nogle demokratiske traditioner i Europa, som det gælder om at holde fast i – men ikke kun ”nord for Dannevirke”. Selvom demokratiet, som vi kender det er udviklet inden for nationalstaten, så må den også få et europæisk og globalt udtryk, mener han.
– Den europæiske tradition for demokrati har udviklet nogle roller, som det gælder om at få med over i det globale. Vi har et marked og nogle folkevalgte, hvor aktørerne har begrænset horisont. Og så har vi haft nogle institutioner, som var uafhængige af både marked og politikere. Universiteter, hospitaler og andre steder, hvor politikerne har lagt nogle rammer, men hvor fagfolk har styret. Fordelen ved dem er en vis stabilitet og plads til langsigtet tænkning, i modsætning til i erhvervslivet, hvor direktøren højst kan tænke et år frem, og blandt folkevalgte, som højst kan se fire år frem, sagde han.
Modspil i EU
– Det meste kritik af EU er berettiget, alt for længe har de markedsfundamentalistiske kræfter fået lov at husere i EU-kommissionen og i parlamentet, deres lobbyister dominerer dagsordenen i EU. Men det er her modspillet må komme, sagde Bjørn Nørgaard.
– Det kan godt være, at vi går rundt med et billede af Europa, som verdens centrum. Men den opfattelse findes kun i Europa. Europa er kun en spiller blandt andre stærke og voldsomme kræfter som f.eks. Kina. Beslutningsprocessen i Kina er effektiv – men ikke særlig sympatisk. Hvis værdier som en vis lighed og uddannelse til alle og andre europæiske idéer skal have en vis indflydelse i verden, så er det via EU, sagde han.
Bjørn Nørgaard mener, at der måske er der noget at lære af Obamas valgkampagne, hvor det lykkedes at mobiliserer tværs over USA med brug af nye medier.
– Måske er der mulighed for en demokratisk offensiv i EU, så der kan komme et modspil til den globale finanskapital. Måske kan Obama være en model for at få udbredt en demokratisk og folkelig diskussion og få gjort noget ved det demokratiske underskud i EU, sagde han.?
– Det kan gå begge veje, jeg ser ikke kun EU, som det er i dag. Det er vores ansvar, hvad vej det skal gå, vi er en del af det og må gøre vores indflydelse gældende. Jeg siger ikke at det lykkes, men måske er der veje uden om kapitalmagten til at skabe en demokratisk offentlighed i EU, sagde Bjørn Nørgaard. (brink)
