Faglig konference: Trods forskelligt syn på EU’s rolle var der enighed om, at en styrket fagbevægelse er uomgængelig for at matche udfordringerne fra EU og EF-domstolen
– Hvis EF-domstolen dømmer mod fagbevægelsen, så vi ikke har blokade og strejkeret, så vil jeg tage min positive holdning til EU op til overvejelse. Til gengæld kunne I så overveje Jeres syn på EU, hvis domstolen giver fagbevægelsen medhold! Sådan lød tilbuddet fra Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af EU-parlamentet til en overvejende meget EU kritiske forsamling, som deltog i den faglige konference om EU og fagbevægelsen som en række københavnske fagforeninger holdt i denne uge.
– Bare fordi EF-domstolen ikke forbyder strejker og blokader, så vil vi da ikke begynde at gå ind for EU, lød det prompte fra Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU.
De to EU parlamentarikere deltog i paneldebatten sammen med 3F næstformand Steen Andersen og Christian Juhl, formand for 3F Silkeborg.
Domstolen i centrum
Inden debatten havde konsulent i FOA Jens Jørgen Nielsen ridset EU’s udvikling op, og peget på nogle af de dilemmaer, som EU stiller fagbevægelsen overfor.
Han gennemgik en række verserende sager ved EF-domstolen, som handler om fagbevægelsens kronjuveler: Retten til at strejke og blokerer for at opnå aftaler. Det er de såkaldte Vaxholm- og Vikingsager der var i centrum, i begge sager er det fagbevægelsens grundlæggende våben, retten til at blokerer og strejke for at opnå overenskomst som er ”under anklage” for at være i strid med den EU retten.
Begge sager ventes afgjort inden for det kommende år, og fagbevægelsen især i norden holder vejret. Hvis Domstolen dømmer blokade- og strejkevåbnet ude, hvad så med den nordiske model?
I Svensk LO har man gjort det klart, at en dom mod fagbevægelsen må give anledning til genovervejelse af medlemskabet af EU.
Jens Jørgen Nielsen beskrev de sidste 10 års udvikling som en nyliberal offensiv, hvor deregulering og krav om nedskæringer og fleksibilitet har været i centrum for EU’s udvikling.
– Når man ridser det op, så bliver folk let pessimistiske, og det ser ikke nemt ud. Men det er værd at huske, at vi også har nogle gode sejre. Det er værd at lære af havnearbejderne, som kunne mobiliserer 100.000 mod havnedirektivet. Når der kommer en ”direktiv-offensiv” som vi har set, så må der komme en reaktion. Når markedskræfterne buldrer derudad, så er der nød til at ske noget, sagde han.
– Der er ingen vej uden om at styrke og ruste fagbevægelsen mod den offensiv, og vi må have fagbevægelsen i Østeuropa med. Selvom det ikke ser entydigt godt ud, sagde Jens Jørgen Nielsen.
Han advarede også mod det juridificeringen af politikken.
– Når en sag ender ved domstolen, bliver den trukket ud af den politiske debat. Det er meget lidt demokratisk, at man tager et problem og gør det til et spørgsmål om jura, sagde han.
EU kommet for at blive
|
Se mere: |
|
Ole Christensen mente, at EU er kommet for at blive.
– Derfor handler det om, hvad vi skal bruge EU til. Jeg arbejder hver dag for at forbedre lønmodtagernes forhold i parlamentets social og arbejdsmarkedsudvalg. Det sker i et fortrinligt samarbejde med både venstrefløjen og den konservative gruppe i parlamentet. Mange af de konservative har rod i den kristelige fagbevægelse, som er noget andet end vores hjemlige kristelige, sagde han, med henvisning til at mange af parlamentets beslutninger f.eks. om servicedirektivet er kompromisser mellem socialdemokraterne og de konservative.
– Det er ikke EU der truer den danske model, det gør regeringen og Dansk Folkeparti. Når de skærer i velfærden, så svækker de i virkeligheden vores konkurrencekraft, sagde han og forsikrede, at vores system med kollektive aftaler har støtte i parlamentet.
Ole Christensen er også bekymret over Vaxholmsagen. Men mente ikke, at den nødvendigvis berører den danske model.
– Det er jeg næsten sikker på, men den svenske lov er anderledes end vores, så svenskerne kan godt risikerer at tabe, sagde han.
Nyt fagligt beredskab
Christian Juhl opfordrede til at genopruste fagbevægelsen.
– Vi er ved at få afmonteret nogle rettigheder. Det største problem lige nu er, at EU blander sig på arbejdsmarkedet. Så længe EU ikke anerkender retten til kollektive overenskomster og strejkeretten, så får vi de her sager. Domstolen siger jo, at overenskomster og strejker kan være en hindring for et frit marked, sagde han.
– Vi er presset fra tre sider: EU-lovgivning, underbetalte østarbejdere og EU-love som skal skrives ind i overenskomsterne. Det er hele vejen rundt, vi mærker det pres. Derfor er vi nød til at spørge, kan vi fastholde de faglige rettigheder i EU, hvis ikke hvad fanden gør vi så, sagde han.
Fagbevægelsen bør svare igen med et øget beredskab, mente han.
– Vi skal bruge alle de kampformer vi har. Vi skal få kollegerne til at forstå, at EU ikke skal antaste vores rettigheder. Vi skal udbrede diskussionen om Vaxholmsagen, og måske skulle vi have en fælles nordisk aktionsdag, hvis dommen går os imod, sagde Christian Juhl.
Brug for minimumsregler
Steen Andersen pegede på, at udvidelsen af EU har givet mange udfordringer.
– Det er et voksende problem med illegal arbejdskraft. Der er behov for minimumsregler for at undgå social dumping. Når vores modpart er multinationale selskaber, så er det ikke nok med nationale love, sagde han.
Han gav 3F bud på, hvad fagbevægelsen skal gøre:
– Vi vil hellere have en europæisk aftaleregulering end en lovgivning, og vi vil have EU-regler på grænseoverskridende problemer, sagde han.
Og selvom der endnu ikke er udsigt til det, så kan man ikke udelukke, at de europæiske selskaber vil indgå overenskomster med deres tillidsfolk, mente Steen Andersen.
– Jeg håber ikke, at det kommer som en tyv om natten, derfor er vi nød til at diskutere et konfliktløsningssystem på europæisk niveau. EF-domstolen duer ikke. Der må forhandles en frivillig aftale, en europæisk hovedaftale, der indeholder principper for indgåelse af aftaler om, hvordan vi sikrer overholdelse, fortolkning og brud på aftaler, sagde han og understregede at det ikke skal erstatte men supplere den danske model.
Rul unionen tilbage
Søren Søndergaard advarede mod at tro at unionsopbygningen er gået i stå i EU.
– Den fortsætter på fuld kraft trods diskussionerne om forfatningen, sagde han og opregnede en række aktuelle arbejdsmarkedssager.
Bl.a. en såkaldt Grønbog om arbejdsrettigheder, som er en forløber for kommende direktiver.
– Det handler om flexsecurity, det skal være lettere at fyre, der skal være mere konkurrence. Kommissionen vil forsvare jobene – men ikke nødvendigvis dem der har dem. Der er en række målsætninger, som gør rettighederne individuelle frem for kollektive, sagde han.
– Arbejdstidsdirektivet kommer på dagsordenen igen. Her har vi en sag, hvor domstolen for en gang skyld har dømt til fordel for lønmodtagerne. Direktivet er for godt, derfor skal det laves om, sagde Søren Søndergaard.
Han nævnte desuden liberalisering af postvæsenet og gennemførelsen af Servicedirektivet inden 2010.
– Det direktiv betyder, at fagbevægelsen kommer til at stå svagt overfor arbejdsgiverne. Så der er mange ting i gang, der forringer. Når det er sådan, så skyldes det at formålet med EU er de fire friheder, sagde han.
– Det er helt grundlæggende at fagbevægelsen bliver styrket. Det er ikke østaftalen men fagbevægelsens flotte arbejde mod underbetaling af østarbejderne, der har været med til at dæmme op for misbruget af østarbejdere. Men der er brug for at tage alvorligt fat på mindstelønningerne, hvis man skal dæmme op for underbetalingen af de udenlandske kolleger. Og så er der brug for at styrke fagbevægelsens internationale samarbejde, hvis løndumping skal bekæmpes effektivt, det klarer vi ikke i EU-Parlamentet, sagde han.
Søren Søndergaard lagde ikke skjul på, at Folkebevægelsen mod EU arbejder på at løsrive Danmark og andre lande fra EU.
– Vi siger der er brug for et andet europæisk samarbejde end EU, der er brug for at rulle unionen tilbage, sagde han. (brink)