De færreste europæere har opdaget, at drejebogen til Europas fremtid er ved at blive skrevet.
EU-konventet er snart færdig med udkastet til den nye EU-traktat, men det sker uden blevet til uden den store folkelige deltagelse, der ellers var lagt op til. I den såkaldt Laaken erklæring, hvor beslutningen om et konvent blev vedtaget, lagde man op til at konventet skulle bringe EU tættere på borgerne. Debatten om Europas fremtid skulle være folkelig, sagde regeringscheferne.
Tidligere er EU-traktater blevet til bag lukkede døre. Denne gang skulle det være anderledes. Derfor nedsatte EU’s stats- og regeringschefer et konvent med repræsentanter fra EU-landenes parlamenter. Konventet skal udarbejde en ny traktat eller forfatning for EU. Det er første gang i EU’s historie, at det sker.
Konventet har nu arbejdet i over 1 år og skal i juni være færdig med et forslag til en ny grundlov for EU. Selvom konventet har arbejdet for ”åbne døre”, så er der meget langt til at man kan påstå, at der har været folkelig debat i EU landene om den nye forfatning.
Ingen klangbund
– Vi tager alle de møder og debatter, vi kan, men vi må nok erkende, at der ikke rigtig er klangbund i det, konstaterer Poul Schlüter overfor dagbladet Politiken. Han er suppleant for regeringens repræsentant Henning Christophersen i Konventets ledelse.
Junibevægelsens Jens Peter Bonde, der repræsenterer Europa-Parlamentet i Konventet, mener, at politikerne i Danmark ikke tør tage debatten, fordi de er bange for den.
– Det er svært tilgængeligt stof, men det er et spørgsmål om at gå til det på den rigtige måde, siger han.
Henrik Dam Kristensen (S), der er den ene af Folketingets to repræsentanter i Konventet, mener, at Konventet er et stort fremskridt i retning af mere demokrati i EU.
– Processen er helt åben. Møderne i konventet er åbne. Alle papirer og referater ligger fremme og på nettet, siger han.
Sidste fase
Arbejdet er nu i sin sidste fase, uden at debatten overhovedet er gået i gang i Danmark. Det bekymrer dog ikke Henning Christophersen fra Konventets ledelse:
– Der er ikke så meget folkelig debat endnu….Debatten kommer vel også først nu. Den forudsætter, at folk har en vis viden om, hvor det bærer hen, og det er faktisk først nu, at man kan få det, siger han til Politiken.
Heller ikke i de øvrige EU lande har EU’s fremtid fået befolkningen op af stolene. I en meningsmåling i Storbritannien sagde over 80 procent af vælgerne for nylig, at de intet – eller kun lidt – har hørt om konventet.