Men selv når papirerne er i orden underbetales de udenlandske kolleger
![]() |
| – Men i bund og grund handler det om politisk bevidsthed, hvis vi ikke formår at overbevise folk om, at vi skal stå sammen på en arbejdsplads, så udvikler vi heller ikke den politiske bevidsthed, som kan føre til et regeringsskifte, siger Chr. Juhl |
Hver fjerde østeuropæere er blevet ansat hos arbejdsgivere, som står uden for det organiserede arbejdsmarked. De har hverken overenskomst eller kontakt med fagbevægelse og arbejdsgiverforeninger. Dermed er der ingen, der har mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiverne overholder de ansættelseskontrakter, som tilladelserne er baseret på. Det viser en kortlægning som Ugebrevet A4 har lavet af de arbejdstilladelser, som er givet siden EU blev udvidet i 2004.
Ifølge 3F betyder det, at østarbejderne ofte bliver udnyttet, underbetalt og snydt for rettigheder som pensionsindbetalinger, overarbejdspenge og lønstigninger.
Den situation genkender de hos 3F i Silkeborg.
– Det er det vi ser, når vi opsøger de virksomheder, hvor der er givet arbejdstilladelser til udenlandsk arbejdskraft, siger formanden for 3F i Silkeborg, Chr. Juhl.
Arbejdet for at sikre de udenlandske kolleger de samme vilkår er fuld af dilemmaer, mener han.
– For dem er det et guldæg, de tjener måske tre gange så meget som derhjemme eller mere. De har meget svært ved at forstå, hvorfor vi skal blande os i det. Og der skal meget til, før de stiller krav, siger han.
Men der er problemer, også der, hvor fagforeningen har en overenskomst:
– Selv der, hvor der er en overenskomst vil der være forskel. Vi ser eksempler, hvor ”de gamle” får 150 kr. i timen, mens østarbejderen får noget der ligner mindstelønnen på omkring 105 kr. Det er svært at gøre noget ved – også arbejdsretligt, fordi det ligger inden for mindstelønnen. Det er ikke a-typisk, at vi ser det, siger han.
Mere faglig aktivitet
| Se også: | |
| Ugebrevet A4 | |
– Hvis vi skal leve med de regler, som gælder nu, så er der brug for flere penge til opsøgende arbejde i fagforeningerne. Og vi skal inspirere medlemmerne til selv at gøre noget ved det, siger Chr. Juhl.
– Der er ikke nogen enkel strategi. Det handler om sejt arbejde, vi skal have gang i mere faglig aktivitet, vi skal diskutere globalisering og udflytning med vore tillidsfolk, siger han.
Han mener dog, at fagforeningerne efterhånden har udviklet gode redskaber i forhold til østudvidelsen:
– De største og mest reelle østeuropæiske virksomheder har vi fået overenskomst med. De ringer på forhånd og fortæller, hvis de sender folk herop, og de sørger for at betale kontingentet for dem. Det er de små mestre og bønderne, som volder problemer. Men det har altid været et sejt bøvl at organisere hos landmændene, siger han.
Ud på pladserne
Selvom et forbud mod eksklusivaftaler vil besværliggøre det faglige arbejde, så ændrer det ikke ved den grundlæggende opgave, mener Chr. Juhl.
– Det bliver ikke lettere uden eksklusiv aftaler. Vi har brugt den til at tvinge udenlandsk arbejdskraft i fagforening. Nu må vi tage en runde mere på arbejdspladserne, det er tilstedeværelsen på arbejdspladsen, der gør forskellen. I afdelingen vil vi diskutere med tillidsfolkene, hvordan vi kan styrke dem. Mange steder klarer de jo det meste, der er mange lokale ordninger, hvor det bliver tydeligt, hvilke fordel der er ved medlemskabet. Og så handler det om at diskuterer solidaritet, så må folk jo finde ud af, om de kan klare at stå uden for, siger han.
Eksklusiv aftaler er to ting
For 3F i Silkeborg spiller eksklusivbestemmelserne først og fremmest en rolle på de mindre virksomheder.
– På de små landbrug og gartnerier har eksklusivaftalerne været gode. Men på de store arbejdspladser er det bare normen, at her er du i fagforening. Det står ikke i overenskomsten, sådan er det bare, og traditioner og normer laver man ikke om med en lov, siger Chr. Juhl.
– Men i bund og grund handler det om politisk bevidsthed, hvis vi ikke formår at overbevise folk om, at vi skal stå sammen på en arbejdsplads, så udvikler vi heller ikke den politiske bevidsthed, som kan føre til et regeringsskifte, siger Chr. Juhl. (brink)
18.01.06

