Et klart nej til traktatændringer blev til et ja fra landets statsminister, men hvad mener regeringen egentlig selv om planerne om øget økonomisk magt til EU? Er den klar til i givet fald at underkaste sig EU-diktater, spørger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
Før sidste uges topmøde afviste statsminister Lars Løkke klart det tysk-franske krav om traktatændringer. Men da han kom ud fra mødet, var et nej forvandlet til et ja. Det giver grund til bekymring, mener Ole Jensen, FMU.
– Forløbet efterlader ingen plads til at diskuterer, hvordan en solidarisk løsning kunne se ud. Der er intet i vejen for, at landene på mellemstatslig basis kunne aftale en løsning, som bygger på solidaritet. Det kræver ingen traktatændring, men det er som om ethvert alternativ til den fransk tyske løsning ikke kan komme på tale. Vi mangler en mere dybtgående diskussion af, hvad det her handler om. Hvad lægger man egentlig op til fra dansk side. Det er en vel pragmatisk tilgang bare at ændre holdning, fordi den franske tyske akse satte trumf på, siger han.
Det havde klædt Danmark, hvis Løkkes afvisning af traktatændringen var blevet fulgt op af en diskussion af alternativer, mener Ole Jensen.
– Hvad er det for tungtvejende grunde, som nu får Løkke til at acceptere den tyske løsning. Og hvad mente han selv var løsningen inden? Spørgsmålet er om Danmark overhovedet har tænkt sig at blande sig i, hvilken løsning der skal findes. Nu ligger bolden hos EU præsidenten og han går efter en løsning, som kræver traktatændringer, siger han.
Gangbro henover folkeafstemning
Topmødets forløb giver anledning til bekymring, mener Ole Jensen.
– Når Løkke kunne forvandle et dansk nej til et ja på en aften, så kan man godt blive bekymrer over, hvad det kommer til at ske til december, når sømmene skal slås i. Kommer den såkaldte ”passerelle” så i sving, siger han.
”Passerelle” er et fransk ord for en gangbro, det kaldes de bestemmelser i Lissabontraktaten, som giver et topmøde mulighed for f.eks. enstemmigt at ændre traktaten.
– Det betyder at det bliver en ren politisk afgørelse, om man skal have en folkeafstemning. Statsministeren kan bare sige ja, det er bekymrende. Det giver manøvremuligheder uden om det demokratiske niveau. Vi kan frygte at spørgsmålet om forholdet til grundloven helt fjernes. I stedet overlades det til juristerne at afgøre om der formelt sker en overdragelse af magt, siger Ole Jensen.
– Logisk set så burde de ændringer, som der nu lægges op til fører til en folkeafstemning. Hvis det går galt i Danmark. Vil vi så acceptere den form for indblanding og sanktioner, som EU nu lægger op til. Selvom billedet er utydeligt nu, så spiller sanktioner af enten økonomisk eller politisk art en hovedrolle, men er det rigtigt at man kan rette noget som helst op med sanktioner, spørger han.
Der er gang i et skred i forhold til vores undtagelse for euroen, mener Ole Jensen.
– Vi er kun med i forkontoret af euroen, EU kan ikke i dag pålægge os sanktioner. Men regeringen ønsker ikke forbeholdet opretholdt, og de agerer, som om vi var fuldt medlem, siger han. (brink)
