Under slagordet smart vækst, har EU-Kommissionen præsenterer sin 2020 plan. Men det er en tandløs og tåget strategi uden sociale mål, lød dommen på faglig konference om afløseren for Lissabonstrategien
– Sociale spørgsmål er stort set fraværende i EU-kommissionens nye økonomiske strategi, konkluderede generaldirektøren for det Europæiske fagforeningsinstitut. Philippe Pochet, på konferencen, som den svenske fagbevægelses Bruxelleskontor stod bag sammen med forskningsprogrammet SALTSA.
Sammen med en række andre eksperter gav han på konference et meget pessimistisk billede af EU2020 planen, som afløser Lissabonstrategien. Den gamle plan skulle have gjort EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi, men ingen af målene fra Lissabon er nået.
Parolen for den nye plan er ”smart, holdbar og inkluderende vækst”. Men hvad er egentlig ”smart vækst”, ingen er vel for dum vækst, spurgte Philippe Pochet.
Lars Magnusson, professor ved Uppsala universitet påpegede, at de sociale mål i EU2020 er at øge beskæftigelsesgraden, at færre skal springe fra uddannelserne og at mindske fattigdommen. De samme mål var en del af Lissabonstrategien.
– Men både arbejdsløsheden og fattigdommen er tværtimod øget de sidste 10 år, også når man ser bort fra virkningen af finanskrisen, sagde han.
Hvad skal EU leve af?
Lederen af forskningsinstituttet påpegede, at det allerede inden krisen var svært for mange veluddannede at finde jobs, som svarede til deres uddannelse.
– Men at skabe en halv million nye job bare her i Belgien er umuligt, det ved selv kommissionen. I bedste fald kan EU nå op på samme beskæftigelse som før krisen. Kommissionen må også spørge sig selv, hvad for job en slags job Europa har brug for og vil have, sagde Philippe Pochet.
SF’s medlem af Europaparlamentet, Emilie Turunen spurgte, hvad EU skal leve af om 10 år.
– Hverken det eller klimaspørgsmålet bliver for alvor taget op i strategien. For at få svar på det er der brug for en dialog, den er helt fraværende i dag. Kommissionen præsenterer ingen værktøjer til at nå målene, som de stiller op i EU2020, sagde hun.
Hun efterlyste både et budget for planen og en placering af ansvaret for at den bliver virkeliggjort.
– Om 10 år er både kommissionen og de siddende regeringer væk, og ingen kan gøres ansvarlig for, om strategien er blevet fulgt, sagde Emilie Turunen.
Philippe Pochet var skeptisk over for den dominerende rolle, som finansministrene har i planen.
– Andre opfattelser bliver tilsidesat, det gælder både politikere og andre aktører. Ikke mindst fagbevægelsen og ikke-statslige organisationer får ringe indflydelse, sagde han.
Generalsekretæren for den Europæiske bygnings- og træarbejderføderation, Sam Hägglund pointerede, at der førhen var social krav på EU’s dagsorden, men at det var slut nu
– Og det på trods af, at kommissionens formand, Barroso inden sit genvalg lovede det. I stedet er uligheden mellem de europæiske arbejdere blevet institutionaliseret gennem Laval- og Vikingdommene, sagde Sam Hägglund.
– Nu kan vi arbejdstagere kun forhandle om minimumskrav, og det mener jeg overhovedet ikke man kan kalde at forhandle, sagde han.
Oplægsholderne var enige om, at EU’s 2020 strategi er åndløs.
– Vi må have større ambitioner. Vi kan undgå katastrofer, men så heller ikke mere, sagde Emilie Turunen. (brink)
Kilde eufackligt.se
