Hullet i gulvet vokser

EU-arbejdsministre fortsat uenige om vikararbejde og regler for arbejdstiden, 23 lande overtræder det eksisterende direktiv for højeste arbejdstid

Siden 2001 har EU-kommissionen haft planer om et direktiv, som skal sikre ligestilling mellem vikarer og fastansatte. Og siden 2004 har EU’s arbejdsministre forsøgt at reviderer det eksisterende arbejdstidsdirektiv.

I går, d. 5. december forsøgte det portugisiske formandskab så uden held at løse begge spørgsmål ved at ryste poserne sammen. De to direktiver har længe været forhindret af to forskellige blokerende mindretal blandt medlemslandene.

Formandskabet forsøgte ved en politisk studehandel at få begge direktiver igennem, men det lykkedes ikke i denne omgang. EU-Kommissionen forsøger at true en enighed igennem: Hvis landene ikke snart bliver enige om et direktiv, som de måske vil overholde, så vil Kommissionen trække nogle af landene for EF-Domstolen, fordi de overtræder det gældende direktiv.

Arbejdstidsdirektivet er fra 1993 og udløbsdatoen er for længst overskredet. Allerede i 2004 præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til revision, men selvom direktivet har været på arbejdsministrenes bord fem gange, er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed.

I mellemtiden overtræder stort set alle landene reglerne. Det skyldes blandt andet at EF-Domstolen har slået fast, at f.eks. de såkaldte rådighedsvagter (f.eks. på hospitaler) er fuld arbejdstid, uanset om de ansatte kun er i beredskab.

Forhandlingerne er tidligere strandet på både definitionen af arbejdstid og muligheden for at fraskrive sig beskyttelsen i direktivet.

Det eksisterende direktiv åbner for, at landene kan tillade, at den enkelte arbejdstager kan fraskrive sig direktivets arbejdstid. Den mulighed bliver brugt i stor stil i Storbritannien, og har ført til at måske op til en million arbejder langt mere end de tilladte 48 timer.

Medlemslandene kan heller ikke blive enige om, hvordan en lønmodtager ser ud: Er det den enkelte lønmodtagers arbejdstid det handler om, eller er det det enkelte ansættelsesforhold? Hvis direktivet ikke følger hovedet men jobbet, så er der frit slag for at løsarbejdere kan arbejde, så længe de kan stå på benene.

Arbejdstidsdirektivet er begrundet i EU’s ønske om at sikre et minimums-gulv for sikkerhed og arbejdsmiljø for arbejdstagerne.

Strandede forhandlinger endt i direktivforslag

Forslaget om et vikardirektiv har været i spil siden 2001, hvor de europæiske parter på arbejdsmarkedet opgav at blive enige om en aftale på EU plan.

Kommissionen mente de to parter var enige om nok til at EU kunne lave et direktiv på området. Forslaget skal sikre, at folk der ansættes gennem vikarbureauer sikres mindst de samme vilkår, som de fastansatte der laver det samme.

Den danske regering har hidtil været imod, fordi direktivet griber ind de danske overenskomster. Men ifølge flere medier, var beskæftigelsesministeren klar til at æde direktivet mod at få løst arbejdstidsproblemet.

Selvom det portugisiske formandskab efter mødet forsikrede, at der var gjort store fremskridt, så forventes det ikke at der sker mere, før Slovenerne overtager formandskabet for EU. (brink)