Britiske vikarer underbetales stadig trods EU-direktiv, britisk LO klager til EU-kommissionen
TUC, britisk LO klagede i dag formelt til EU-kommissionen over den britiske regerings tolkning af EU’s vikardirektiv.
1200 kr. mindre om ugen end den fastansatte kollega, der laver nøjagtigt de samme. Det er hvad britiske vikarer kan opleve, når de arbejder for et vikarbureau. Det på trods af, at Storbritannien allerede i 2011 omsatte EU’s vikardirektiv til en lov, som i princippet sikrer vikarer udsendt fra et vikarbureau samme løn, som de faste.
Men op til hver sjette vikar i vikarbureauerne er ansat på kontrakter, som gør det muligt at omgå kravet om lige vilkår. Det har fået britisk LO til at indgive en klage til EU-kommissionen over regeringens mangelfulde implementering af vikardirektivet.
– Regeringens mangelfulde implementering af direktivet betyder, at titusinder af ansatte i vikarbureauer tjener mindre en de fastansatte. Den engelske vikarlov tillader et misbrug af den såkaldte svenske undtagelse fra direktivet, og gør det muligt rutinemæssigt at underbetale deres vikarer, konstaterer TUC.
Den svenske undtagelse
Mens loven skulle at vikarer efter 12 ugers arbejde har krav på samme løn som de fastansatte i det firma han arbejder, så åbner den svenske undtagelse op for, at de kan fortsætte med at underbetale vikarerne, når de blot de garanterer dem mindst 4 ugers løn i de perioder, hvor vikarbureauet ikke kan finde job til dem.
Kontrakten kendes fra Sverige, dog med et ganske andet indhold, her har vikarer krav på samme som de fastansatte og 90 procent af lønnen i de perioder, hvor vikarbureauet ikke kan udleje dem.
Men britiske arbejdere har ingen ret til lige løn, og vikarerne får kun halvdelen eller minimumsløn mellem to vikarjob. Bureauerne kan også skære ned på timetallet, så vikarer får helt ned til en times ”løn” om ugen, mens de venter på næste opgave.
TUC mener at have beviser for, at den type kontrakter bliver brugt regelmæssigt i call-centre, i fødevareindustrien, på transportområdet og i industrien. TUC forlanger nu, at de ”svenske” kontrakter forbydes og vil have kommissionen til at gribe ind.
TUC tog ellers godt imod vikardirektivet, da det blev indført i 2011 i Storbritannien:
– Reguleringen af vikararbejdet har forbedret vilkårene for mange vikarer, uden at det har kostet job. Men reguleringen bliver undergravet af et stigende antal arbejdsgivere, som ansætter folk på kontrakter, der udelukker dem fra lige løn. De fleste ville være rystet, hvis de skulle se deres kollega får mere for at lave det samme, men vikarer på de her kontrakter kan stadig behandles uretfærdigt, siger TUC’s generalsekretær, Frances O’Grady.
– Derfor vil vi have EU-kommissionen til at undersøge problemet og tage skridt til at forhindre udnyttelsen af vikararbejdere i UK, siger han.
De ”svenske” kontrakter er kun et enkelt eksempel på den nye og voksende type af jobs, som ikke skaber jobsikkerhed og som ofte er lavt betalt. Senest har der været debat om de ”nul-kontrakter”, det er kontrakter, hvor arbejderne ikke er sikret noget mindste timetal men kan tilkaldes efter virksomhedens behov. Regeringen vurderer, at omkring 250.000 arbejder på nul-kontrakter mens andre kilder vurderer, at så mange som en million arbejder på de vilkår. (brink)






