– Først sætter man fagbevægelsen uden for indflydelse, bagefter tømmer man den for medlemmer, så har du det liberale paradis! Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen advarer nu mod regeringens skridtvise afmontering af den danske mode
 |
|
– Først sætter du fagbevægelsen uden for indflydelse, bagefter tømmer du den for medlemmer, og så har du det liberale paradis. Det kan meget vel være den strategiske tanke bag Claus Hjorts politik, selvom han ikke siger det åbent, siger Henning Jørgensen. |
Regeringen og ikke mindst Beskæftigelsesministeren elsker at sole sig i omverdenens beundring for den danske model med dens ”flexicurity”. Begrebet er blevet nøgleord i den europæiske debat om politikstrategi og arbejdsmarkedsreformer. Flexicurity forsøger at indfange den kombination af et mobilt arbejdsmarked, hvor det er let at fyre folk, men hvor der samtidig er social tryghed, hvis man mister jobbet, og indsatser for at få folk tilbage til arbejdsmarkedet.
EU systemet har i den grad taget begrebet til sig, at EU-ministerråd til december skal vedtage principper for EU-landenes politikførelse, som bygger på flexicurity.
– Men det er hykleri, når Claus Hjort rejser rundt i Europa og bryster sig af ”flexicurity” og den fantastiske danske model, og så hjemme arbejder på at undergrave den selvsamme model. Med de små skridts metode er han i fuld gang med at underminere netop det, som udlandet beundrer, siger Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet og tidligere direktør for Den Europæiske Fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI, i Bruxelles.
I en ny rapport for LO og FTF, ”Arbejdsmarkedspolitikkens fornyelse” påviser han, at den nuværende regering ikke blot har reformeret arbejdsmarkedspolitikken men indført et helt nyt regime, som gør op med 100 års tradition for samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og staten.
Regimeskift
I sin rapport påviser Henning Jørgensen, hvordan der under VK regeringen er sket et reelt regimeskift i arbejdsmarkedspolitikken, som symptomatisk er døbt om til beskæftigelsespolitik.
– Regeringen forstår kun arbejdsmarkedspolitikken som snæver beskæftigelsespolitik. For Claus Hjort handler det om, at kunne mætte arbejdsgivernes behov for arbejdskraft, derfor indskrænkes indsatsen til børsvirksomhed med arbejdskraften og til at lægge pres på de ledige. Hvis de ikke bøjer sig, så vanker der sanktioner. Så hans forståelse for behovet for en offentlig arbejdsmarkedspolitik begrænser sig til at levere arbejdskraft og få folk i arbejde. ”Det skal kunne betale sig at arbejde, og hurtigst muligt i job”, er slagordene for den politik, siger Henning Jørgensen.
Regeringen ser bort fra de andre elementer, som har været bærende for arbejdsmarkedspolitikken:
– Spørgsmål om ligestilling, retfærdighed og lige uddannelsesmuligheder er dømt ude. Beskæftigelsesministeren marginaliserer velfærdshensyn. Man er klar til at sende folk ud i et hvilket som helst job, uanset om de f.eks. er i gang med en uddannelse, siger han.
– Kontraktualiseringen har bredt sig så meget, at andre sociale hensyn er tilsidesat. ”Noget for noget” tankegangen er i dyb modstrid med socialpolitikken i et universelt velfærdssystem. Socialpolitik har netop altid handlet om, noget for ikke-noget. Det er regeringen i fuld gang med at rive tæppet væk under, og ledige lønmodtagerne betaler prisen, siger Henning Jørgensen.
– Claus Hjort har nok øje for de liberale elementer i den danske model. Han forstår det, som det faglige selvstyre, hvor parterne selv klarer ærterne uden statslig indblanding. Og han forstår til fulde det andet liberale element, som handler om arbejdsgivernes ret til at hyre og fyre, så arbejdsgiverne kan reagere prompte på enhver forandring, siger Henning Jørgensen.
Huller i sikkerhedsnettet
Regeringen har reelt forladt 90’ernes arbejdsmarkedspolitik til fordel for sin kontraktpolitik og snævre fokusering på tvang og økonomiske incitamenter, mener Henning Jørgensen.
Selvom regeringen endnu ikke har vovet at røre ved satserne på dagpengene, så ser han en begyndende afmontering af de universelle ydelser:
– Med starthjælp og kontanthjælpsloft begynder man at rokke ved grundlaget for dagpengene. Det har ikke ramt kernetropperne endnu, men man begynder at gnave sig ind på dem, siger han.
– Hvor man i 90’erne tog udgangspunkt i de lediges behov og lavede handlingsplaner, så handler det nu om kontaktforløb og snævre jobplaner. Forholdet er blevet asymmetrisk, de ledige skal blot makke ret. Man bruger fremrykket aktivering som et midddel til afskrækning, der skal få folk til at finde arbejde. Det er negativ motivation, og udtryk for et negativt menneskesyn, siger Henning Jørgensen.
Misbruger ministertitel
– Men der er noget helt galt i den politik. Der er ingen dokumentation for, at der er et omfattende motivationsproblem. Folk vil gerne arbejde, derfor misbruger Claus Hjort sin ministertitel, når han gang på gang går ud og mistænkeliggør de ledige.
– Tværtimod ved vi, at man ikke kan presse folk i job ved at true med fattigdomgørelse. I flere af rapporterne fra regeringens egen kulegravning af kontanthjælpen fra sidste år slås det fast, at ”økonomiske incitamenter” ikke virker som antaget. Mange kontanthjælpsmodtagere har andre problemer, der skal løses, før de er klar til et job, siger Henning Jørgensen. Han mener videre, at det er en politisk skandale, at der ikke er planlagt nogen opfølgning på den storstilede kulegravning af kontanthjælpen.
– Hvorfor endevende hele området, hvis man ikke vil følge op på konklusionerne, siger han.
Fagbevægelsen på sidesporet
1. januar overtog kommunerne ansvaret for Arbejdsformidlingen, samtidig blev parterne på arbejdsmarkedet kørt ud på et sidespor i arbejdsmarkedspolitikken. Hvor de hidtil har haft ansvaret for den regionale arbejdsmarkedspolitik i de regionale Arbejdsmarkedsråd, så er de nu reduceret til overvågere i stedet for beslutningstagere.
– Det er et brud på 100 års tradition for kooperativt samarbejde. Og det er faktisk et brud på EU’s principper for arbejdsmarkedspolitikken, som bygger på, at det den skal gennemføres i samarbejde med parterne. Det går regeringen stik imod her hjemme, siger Henning Jørgensen.
– Parterne har haft et kæmpe ansvar for, at flexicurity har virket. Der er mange mennesker, som i de regionale råd har arbejdet med at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. Det er de regionale og lokale aktører, som har skabt de resultater, der nu gør os til rollemodel. Men nu sætter man parterne ud på et sidespor – trods deres protester, siger han.
Farvel til a-kasserne
 |
Resultatet er, at arbejdsmarkedspolitikken er endt i en totalt uholdbar situation, mener Henning Jørgensen.
Der er i dag 14 forsøgscentre, som suverænt styres af kommunerne
– Samtidig er der 77 jobcentre, hvor der er delt ledelse mellem stat og kommune. Det betyder, at der er to regelsæt, to kulturer, to forskellige politiske systemer. Alt skal godkendes to forskellige steder; det kan kun brænde sammen.
– Men hvorfor ødelægge en succes, som hele Europa ser som rollemodel?
– Et kvalificeret gæt er, at der bag regeringens skridtvise forandringer gemmer sig en bevidst strategi. De 14 kommunale jobcentre skal vise sig som en succes, så man i 2010 kan lave et reelt enstrenget system baseret på en ren kommunalisering. Og hvad skal man derefter med to understøttelsessystemer i et enstrenget system? Jeg tror, man lægger op til en ydelsesreform, hvor der kun er en ydelse for ledige. Så har du afmonteret a-kasserne, og så har du langt hen ad vejen fjernet grundlaget for en stærk og indflydelsesrig fagbevægelse. Hvis a-kasse-systemet forsvinder, så er der basis for at folk drysser ud af fagbevægelsen, siger Henning Jørgensen.
– Og kommer vi under 50 procent fagligt organiserede, så har du nok afmonteret fagbevægelsens indflydelse i det danske samfund. Først sætter du fagbevægelsen uden for indflydelse, bagefter tømmer du den for medlemmer, og så har du det liberale paradis. Det kan meget vel være den strategiske tanke bag Claus Hjorts politik, selvom han ikke siger det åbent, siger han.
Socialdemokrater burde sige fra
Socialdemokraterne er med i forliget ”Flere i arbejde”, derfor mener Claus Hjort at kunne henvise til, at der er bred opbakning til hans politik.
– Men Socialdemokratiet burde sige fra. Forudsætningerne er bristede, ”Flere i arbejde” hviler på, at arbejdsmarkedspolitikken skulle styres regionalt af parterne, og på en behovsorienteret tilgang til de ledige. I stedet ser vi en næsten sovjetmarxistisk topstyring af jobcentrene og arbejdsmarkedsorganisationer, der er sat uden for indflydelse. Det er på tide, at nogen handler, siger Henning Jørgensen. (brink)