Lissabontraktaten rager folket, fastslår Højesteret som giver 35 borgere ret til at føre sag mod statsministeren for grundlovsbrud
Højesteret afgjorde tirsdag enstemmiget, at borgerne har en ”retslig interesse” i at få prøvet om det var grundlovsbrud, da folketinget godkendte Lissabontraktaten uden folkeafstemning.
Det har regeringen ellers bestridt, men efter 2 ½ tovtrækkeri skar Højeseret igennem. Det betyder at sagen om grundlovsbrud nu kan føres ved Landsretten.
Landsretten har tidligere afvist sagen, men Højseseret slår fast at Lissabon-traktaten har en “generel og indgribende betydning”, derfor har sagsøgerne en “væsentlig interesse” i at få deres påstand prøvet, som det hedder i dommen.
– Politisk set er det et nederlag af dimensioner for regering og folketing, siger professor Ole Krarup til Politiken. Han har, sammen med advokat Karen Dyekjær, ført sagen for de 35 borgere, som har anlagt sagen.
– Det er statsministeren, der er sagsøgt på regeringens vegne, og det er den samlede regering og for den sags skyld det samlede folketing og de 90 medlemmer, der stemte for Lissabontraktaten, der er blevet underkendt, siger han.
Sagsøgerne mener, at den suverænitetsafgivelse, som Lissabontraktaten fører med sig, ikke kan godkendes uden folkeafstemning i Danmark.
– Der sker en skærpelse af suverænitetsafgivelse på alle områder, fordi EU’s beslutningsproces bliver sådan, at der ikke er nogen dansk vetoret, og det er det afgørende punkt. Det lagde Højesteret afgørende vægt på, siger Ole Krarup.
Nu får landsretten lejlighed til at afgøre, hvorvidt betingelserne i grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse har været opfyldt.
– Afgivelse betyder, at de kompetencer, der tilkommer danske myndigheder kan overføres til internationale organer herunder EU. Men det er kun under forudsætning af, at det sker med fem-sjettedeles flertal eller godkendes ved folkeafstemning, siger Ole Krarup.
Demokratisk indflydelse svækket
Talsmand for Fagbevægelsen mod Unionen, Ole Jensen er med i gruppen, som har sagsøgt statsministeren. Han glæder sig over, at Højesteret har taget ansvaret for grundloven på sig.
– Højesteret har påtaget sig rollen som en slags domstol for grundloven. Det er glædeligt, det har vi ikke tradition for og det har vi savnet, siget han.
– Nu kan vi få prøvet, om den omfattende afgivelse af magt til EU kan ske uden en folkeafstemning. Det er første gang, at vi ikke i Danmark har haft mulighed for at tage stilling til en traktatændring ved en folkeafstemning. Det er sket samtidig med at Lissabontraktaten medfører at masser af beslutninger rykker længere væk. Med henvisning til Lissabontraktaten vedtog man f.eks. sidste topmøde at ændre EU-samarbejdet og oprette en krisefond. Det kan man nu lave om på med en simpel procedure, siger Ole Jensen.
– Lissabontraktaten åbner for ændringer og overførsel af magt til EU. Beslutningerne kommer endnu længere væk fra befolkningen, det gælder også på arbejdsmarkedet. Det er utrygt for befolkningen og et demokratisk problem, siger han. (brink)
