EU’s eget ”Agentur for grundlæggende rettigheder” kræver omfattende indgreb imod grov udnyttelse af migrantarbejdere i EU
For første gang har EU’s eget system i form af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) lavet en stor undersøgelse af de vilkår, som migrantarbejdere bydes i medlemslandene. Og det haster med indgreb og en nultolerancepolitik over for de grove former for udnyttelse af migrantarbejdere, mener FRA.
Rapporten har fundet grove eksempler på udnyttelse både af arbejdere som krydser grænser internt i EU og arbejdere fra tredjelande.
Det sker på trods af, at EU har lovgivning, der forbyder ”visse former” for grov udnyttelse af arbejderne, hedder det i rapporten. Men på trods af lovgivningen, så er straffen for selv det groveste misbrug i nogle EU-lande begrænset til under to års fængsel. En straf som ikke afspejler den grove krænkelse af de menneskelige rettigheder, som misbruget udgør, konstaterer FRA.
– Udnyttelse af arbejdstagere, der som følge af deres økonomiske og sociale situation har været tvunget til at acceptere dårlige arbejdsforhold, kan ikke accepteres, siger FRA’s fungerende direktør Constantinos Manolopoulos.
– Vi taler her om et endemisk problem, som vi omgående skal løse. EU’s medlemsstater skal yde en større indsats for at fremme nultolerance over for grove former for udnyttelse af arbejdskraft, og de skal træffe foranstaltninger for at overvåge situationen mere effektivt og indføre sanktioner mod lovovertrædere, siger han i forbindelse med rapportens offentliggørelse.
Rapporten er baseret på feltundersøgelser i 21 medlemslande (Danmark er ikke med) og er baseret på interviews med 616 eksperter, som omfatter både myndigheder og arbejdsmarkedets parter.
Underminere arbejdsvilkår
Ifølge rapporten er strafbar udnyttelse af arbejdskraft udbredt inden for en række industrier, herunder landbrug, byggeri og anlæg, hotel og catering, husligt arbejde og produktion. Og lovovertræderne risikerer kun sjældent at blive retsforfulgt eller pålagt at betale erstatning til ofrene. Denne situation skader ikke kun ofrene, men underminerer også arbejdsvilkårene generelt, konstaterer FAR.
Selvom arbejderne er spredt over forskellige geografiske områder og erhvervssektorer, deler på mange måder fælles vilkår, som en lav løn, ned til 1 euro eller mindre i timen. De har lange arbejdsdage på 12 timer eller mere seks til syv dage om ugen. Det er mennesker, der bliver indkvarteret under kummerlige vilkår uden ret til ferie eller til at holde fri, hvis de er syge, hedder det sammenfattende.
Rapporten nævner en lang række eksempler på grov udnyttelse af migrantarbejderne: Fra rumænske kartoffelarbejdere i Ungarn, afrikanske kvinder der udnyttes som au pairs i Frankrig, portugisiske anlægsarbejdere i Holland, nordkoreanske ufaglærte på et polsk værft, til frugtplukkere fra Bangladesh og Pakistan, som arbejder i det sydlige Grækenland.
Når arbejdsgiverne i så stor udstrækning slipper afsted med at undgå straf, hænger det sammen med ofrenes frygt for at miste jobbet, hvis de står frem, mange har heller ikke mulighed for det, konstaterer, EU’s Agentur for Grundlæggende
Brug for massiv indsats
Agenturet foreslår en kraftig optrapning af bekæmpelsen af den groveste udnyttelse af arbejdskraften i Unionen:
• EU’s medlemsstater skal indføre en omfattende og effektiv ordning for arbejdspladsinspektioner, og ordningen skal tilføres de nødvendige ressourcer.
• For at tilfælde af grov udnyttelse af arbejdskraft kan undersøges mere effektivt skal der etableres et tæt samarbejde mellem politi, anklagemyndigheden og tilsynsmyndighederne, f.eks. arbejdstilsynet, støttetjenester og arbejdsgiversammenslutninger, også i grænseoverskridende sammenhænge. Der er brug for at landene indfører ”en omfattende og effektiv ordning for arbejdspladsinspektioner, og ordningen skal tilføres de nødvendige ressourcer. For at kunne opklare grove sager
• For at tilfælde af grov udnyttelse af arbejdskraft kan undersøges mere effektivt skal der etableres et tæt samarbejde mellem politi, anklagemyndigheden og tilsynsmyndighederne, f.eks. arbejdstilsynet, støttetjenester og arbejdsgiversammenslutninger, også i grænseoverskridende sammenhænge.
• Ofrenes klageadgang skal styrkes, f.eks. gennem en øget indsats for at gøre ofrene opmærksomme på deres rettigheder både før og efter deres indrejse i det EU-land, hvor de arbejder.
• De nationale myndigheder skal skabe tillid og tryghed og tilbyde den nødvendige beskyttelse, således at udnyttede arbejdstagere tilskyndes til at indberette deres erfaringer, og arbejdstilsynet og politiet skal samarbejde tættere med henblik på at sikre, at de opdager ethvert tilfælde af grov udnyttelse af arbejdskraft.
• Både de private virksomheder og de nationale myndigheder opfordres til at sikre, at de ikke understøtter udnyttelse af arbejdskraft ved at indgå kontrakter eller underentrepriser med virksomheder, som udnytter arbejdstagere.
• Forbrugerne skal oplyses om risikoen for, at et produkt eller en tjeneste er fremstillet ved grov udnyttelse af arbejdskraft, f.eks. ved at certificere og mærke produkter fra virksomheder, som respekterer arbejdstagernes rettigheder.
Agenturet har kun beføjelse til at yde evidensbaseret rådgivning til EU og de nationale beslutningstagere, og spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at gå så gennemgribende til værks for at sikre migrantarbejdernes grundlæggende rettigheder. Og det på trods af at de, ifølge rapporten, er garanteret i EU-lovgivningen. (brink)
