Mens politikerne fortsat diskuterer, indkalder fagbevægelsen til ny to-dages generalstrejke fra i morgen
Skal Grækenland gå kontrolleret bankerot? Skal den græske gæld nedkrives til det halve eller mere? Skal krisen bruges til attraktatændringer i EU’s, så Unionen kan få en slagkraftig Euro-regering? Spørgsmålene står i kø, for weekendens topmøde.
Imens lægger de to græske landsorganisationer op til nye protester fra i morgen onsdag har de varslet to dages generalstejke i protest mod de nedskæringer og angrebene på de faglige rettigheder, som den såkaldte trojka har dikteret.
Trojkaen, bestående af EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond er i øjeblikket de reelle økonomiske magthavere i landet, det er dem, der dikterer betingelserne for, at Grækenland kan få udbetalt de lån, som allerede er aftalt, og som er forudsætningen for at landet kan betale af på sin gæld og betale lønninger til de offentligt ansatte.
Faglige rettigheder forsvinder
Imens politikerne taler og trojkaen udsteder sine dekreter, så betaler den græske befolkning og fagbevægelse prisen. Konesekvenserne tegnes op i en rapport, som den græske landsorganisation, GSEE har sendt til sine europæiske søsterorganisationer.
– Arbejdstagernes rettigheder og lønninger er endt i en bundløs grøft, dikteret af trojkaen, skriver GSEE’s generalsekretær.
Indgrebene er et brud på ILO’s konventioner om fagbevægelsens fri forhandlingsret: Brancheoverenskomster er ikke mere forpligtigende, de bliver erstattet af lokalaftaler, som ligger under de gældende overenskomster. Der lægges og begrænsninger på retten til at forhandle løn.
Overenskomst ud af spil
I sidste uge indrømmede den græske regering, at trojkaen har forlangt, at den nationale overenskomst, som er en slags hovedaftale, som også indeholder lønsatser, skal sættes ud af spillet.
Aftalen regulerer mindstelønnen og en række andre minimumsvilkår.
EU-kommissionens mand i trojkaen har forklaret til græske medier, at mindstelønnen er ”en barriere” for at få folk i arbejde.
Kravet er blevet modtaget med chok og raseri af fagbevægelsen. Selv arbejdsgiverne afviser, at den græske mindsteløn skulle være et problem for konkurrenceevnen. Angrebet på mindstelønnen bliver fulgt op med angreb i den private sektor på brancheaftalerne som erstattes med individuelle aftaler.
Lønnen i de offentligt ejede selskaber er faldet med 35 procent siden 2009.
Medicin værre end sygdom
Trojkaens ”medicin” er værre end sygdommen, chokbehandlingen har ingen effekt, mener den græske fagbevægelse. Tværtimod forstærker trojkaens diktater den økonomiske krise, uden at euroen i øvrigt stabiliseres.
Den officielle græske ledighed er på 18 procent, men reelt er den højere. Ledigheden er fordoblet de sidste tre år. Næste år vil ledigheden stige til en million. Ungdomsarbejdsløsheden har rundet 43 procent. (brink)
Kilde LO.no
