EU’s barrierer for beskæftigelsespolitikken
Sidst i juni kan Beskæftigelsesministeren formentlig endelig sende en ændret bekendtgørelse på gaden om arbejdsmarkedsreformen ”flere i arbejde”. Ministeren har været nød til at ændre reglerne for løntilskud for at få EU kommissionens godkendelse af ordningen.
Kommissionen har ikke villet fravige EU’s regel om at ledige, der får løntilskud til at komme i arbejde, skal have 12 måneders arbejde. EU kravene har fået både LO og DA til at protestere, fordi de mener, at det stiller de ledige bedre end de fleste ansatte, og fordi kravet vil afholde mange virksomheder fra at bruge ordningen.
For at komme ud af kattepinen har Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen besluttet, at staten garanterer 12 måneders arbejde til dem, der ansættes med løntilskud i private virksomheder. Med statsgarantien sikres arbejdsgiveren sin sædvanlige ret til at fyre folk, når produktionen ”kræver” det.
Uanset at Beskæftigelsesministeriet har ført lange og besværlige forhandlinger med EU Kommissionen om løntilskuddene, så afviser ministeren, at EU reglerne udgør nogen barriere for beskæftigelsespolitikken. Intentionerne med reformen er bevaret, den eneste forskel er, at staten spænder et sikkerhedsnet ud, som sikrer de ledige 12 måneders arbejde, mener Claus Hjort.
Den udlægning er Ole Jensen, Fagligt ansvars temagruppe om beskæftigelse, ikke enig i.
– EU har sat klare barriere for statens muligheder for at lave jobstøtte. Der er klare begrænsninger i den politiske frihed til at vælge de løsninger, man ønsker, siger han.
EU skal sige god for reglerne for løntilskud, fordi der er tale om statsstøtte. Kommissionen udsendte i 2002 en meget detaljeret forordning, som opregner betingelserne for løntilskud. Hvis reglerne om løntilskud ikke lever 100 procent op til forordningen, så skal Kommissionen have forelagt loven til godkendelse. Det var det Beskæftigelsesministeriet forsøgte med ”flere i arbejde”, men Kommissionen fastholdt sit 12 måneders krav.
Ifølge Wouter Pieke fra Kommissionen fordi de grupper af ledige, som EU tillader løntilskud til, har brug for en længere periode med arbejde, hvis tilskuddet skal have en virkning. Hvis der er tale om en kortere periode, så er effekten af løntilskuddet mere tvivlsom, siger han og understreger, at forordningen har været diskuteret med medlemslandene, som var enige i kravet om 12 mdr. arbejde.
EU optaget af statsstøtte
– Det burde ikke komme som en overraskelse, at EU er optaget af spørgsmål om statstilskud, det har EU altid været. Forordningen kom i 2002 og ”flere i arbejde” blev forhandlet i 2003, derfor burde man have kendt til problemet, siger Ole Jensen.
– Målet med flere i arbejde var at gøre aktiviteterne mere målrettet, det skulle føre hurtigere til arbejde. Reformen indskrænkede redskaberne i arbejdsmarkedspolitikken, det blev mere direkte joborienteret med vægt på løntilskud og virksomhedspraktik. Men for at få godkendt, at folk er ude i virksomhedspraktik, så måtte man ændre måler for virksomhedspraktikken fra at være jobskabende til at være ”uddannelse”. Selvom det er svært at se uddannelseselementet i det. Vi kan fortsætte med virksomhedspraktik, men med et EU stempel der kalder det uddannelse, siger Ole Jensen.
– Når det gælder løntilskud, så kan det undrer, når Claus Hjort ikke ser nogen begrænsninger, for her blander EU sig. Oprindeligt var der tale om et maksimum på 12 måneder med løntilskud, det er nu blevet til et minimum, siger han.
– Forordningen er præget af de principper for beskæftigelsespolitik, som gælder i store EU lande som Frankrig og Tyskland. Intentionerne med ”flere i arbejde” er blevet ændret og tilpasset EU kravene. Ideen er vel at skabe forpligtende aftaler, som skal sikre folk varig beskæftigelse. Spørgsmålet er, om det bliver nemmere at nå, med de begrænsninger EU sætter, siger han.
Ligestil privat og offentlig løntilskud
Regeringen har været nød til at give de ledige en garanti for 12 måneders beskæftigelse, hvis de skal have løntilskud, men det gælder kun, hvis man kommer ud i en privat virksomhed. Løntilskud i den offentlige sektor er ikke statstilskud efter EU reglerne, derfor blander EU sig ikke i, hvordan det bruges.
– Alligevel kan det undre, at man politisk vælger ikke at give de ledige her samme ret. For den ledige er der et klart misforhold. Får du løntilskud i den private sektor, så har du minimum 12 måneders arbejde, mes du har max. 12 mdr. hos det offentlige. De to grupper burde have de samme rettigheder. Formålet er muligvis at presse folk ud i det private, men det er en mærkelig måde at nedgøre det offentlige arbejdsmarked på. Man kan sagtens lave lige så perspektivrige jobplaner i den offentlige sektor, siger Ole Jensen.
Uærligt spil?
EU forordningen forbyder direkte løntilskud til en række forskellige sektorer. Det gælder f.eks. skibsbygning, men der må heller ikke gives løntilskud til eksport.
– Så spørgsmålet er om ikke EU vil gribe ind, når de opdager, at det ikke er med i bekendtgørelsen. Der bliver spillet et kortspil, hvor man ikke kan sige, at der spilles helt ærligt. Det sætter grænser for den politiske frihed til at vælge de løsninger, man egentlig ønsker, siger Ole Jensen. (brink)
7.06.04
Læs også:
EU underkender ”flere i arbejde”
Løntilskudsordning i strid med EU regler.