EU-kommissionen vil indføre særligt EU-pas som skal lette virksomhedernes adgang til andre EU-landes markeder. Men det er reelt en opfordring til mere social dumping, lyder det fra fagbevægelsen
I sidste uge præsenterede EU-kommissionen en storstilet køreplan for et ”modernisering” af det indre marked. Ambitionen er at udfolde ”frigøre det indre markeds fulde potentiale og gøre det til en affyringsrampe for Europas indsats for at opnå fremgang i den globale økonomi.”
Køreplanen lægger sig i forlængelse af kommissionens permanente ambition om at nedbryde skranker og forhindringer for den frie konkurrence over landegrænserne.
Blandt forslagene er et særligt EU-pas, som skal give virksomheder og lønmodtagere en direkte adgang til at levere tjenester og arbejde i hele Unionen. Men EU-kommissionen ser stort på problemet med social dumping med sådan et pas, mener de europæiske bygningsarbejderes generalsekretær Sam Hägglund.
Forslaget kommer samtidig med at fagbevægelsen afventer den ”mobilitetspakke”, som EU-kommissionen har annonceret senere på året, hvor spørgsmålet om EU reelt er klar til at gribe ind over for den omfattende sociale dumping, der foregår i lang række brancher.
Køreplanen lægger blandt andet op til, at det bliver lettere for virksomheder og lønmodtagere at arbejde og levere service og tjenester i andre lande. Med et særligt EU-pas for serviceydelser får firmaer og lønmodtagere direkte adgang til de andre landes markeder. Men den adgang møder modstand i den europæiske fagbevægelse, der frygter, at det særlige pas fører til nye pres på arbejdsmarkedernes regler og reelt er en opfordring til social dumping.
Kommissionen forestiller sig, at det er myndighederne i hjemlandet, som udsteder et særligt pas til dem, som vil levere tjenesteydelser i et andet land. Med passet blåstempler hjemlandet sin virksomhed og forsikrer, at det vil leve op til kravene i de lande, det arbejder i.
Men det er problematisk, mener generalsekretæren for de europæiske bygningsarbejderes sammenslutning, EFBWW, Sam Hägglund.
– Virksomheder og lønmodtagere, der vil levere service i andre lande, kender næppe forholdene dér, og det gør myndighederne nok heller ikke. De står imidlertid inde for, at de, der får det særlige pas, vil arbejde efter reglerne i de andre lande, siger Sam Hägglund til fagligt.eu.
Hvilke garantier
Kommissionen siger, at passet ikke må føre til, at regler for arbejdsmarkedet og den sociale beskyttelse bliver truet. Men det hedder samtidig, at passet udstedes af de nationale myndigheder, og at de skal hjælpe serviceudbyderne, så det står klart, at de opfylder betingelserne for at yde tjenesterne i et andet land. Dermed skulle der ikke være behov for, at virksomhederne skal levere yderligere dokumentation til myndighederne i de lande, de arbejder i. Dem har de jo allerede givet deres egne myndigheder.
Sam Hägglund forstår ikke, hvordan oprindelseslandet kan garantere, at virksomhederne lever op til reglerne i de 27 andre EU-lande.
– Hvor meget kender danskerne til forholdene i Sverige? Og hvordan er det så i Bulgarien? Kender myndighederne dér til forholdene i Danmark og kan garantere, at tjenesteudbyderen følger dem, spørger Sam Hägglund.
Ifølge ham, er det uklart, om medlemslandene for fremtiden kan afvise et firma, hvis det kan fremvise sit ”fripas”.
Også den Europæiske Faglige Sammenslutning er bekymret.
– EFS vil arbejde på, at køreplanen for det indre marked bliver ændret, så ikke mindst problemerne i byggesektoren bliver løst, før EU åbner yderligere for konkurrencen og den fri bevægelighed over grænser, siger Liina Carr vicegeneralsekretær i EFS.
Tillid er godt
Spørgsmålet er så, hvor meget lid modtagerlande vil have til et sådant fripas fra f.eks. Polen eller Litauen.
Når det gælder den anden vej rundt, har den danske beskæftigelsesminister, Neergaard Larsen nylig demonstreret, at hans tillid til andre EU-landes arbejdsformidlinger kan ligge på et meget lille sted.
Anledning Dagpengekommissionens oplysninger om, at antallet af EU-borgere, som tager deres dagpenge med mens de søger arbejde i et andet EU-land er steget til godt 500 sidste år. Det drejer sig om EU-borgere der har optjent dansk dagpengeret og bruger reglen om, at de kan tage deres dagpenge med til udlandet i op til tre mens de søger arbejde i et andet land. For at få dagpenge skal de tilmelde sig arbejdsformidlingen i det pågældende land og følge dets regler.
Men ”det er ikke hensigtsmæssigt, at man kan søge job i et andet land i tre måneder med dagpenge, og i den tid kan unddrage sig den danske rådighedskontrol,” siger Jørn Neergaard Larsen til Ugebrevet A4. (brink)
