Kritisk rapport stiller spørgsmålstegn ved grundlaget for EU-kommissionens grønbog om arbejdsret
Der er god grund til at se på, hvorfor EU beskæftigelsespolitik (Lissabonstrategien) er endt i fiasko, men lad være med at gå ud fra at det skyldes, at arbejderne er for godt beskyttet af stive regler mod fyringer.
Sådan lyder den grundlæggende kritik af EUs forsøg på at få ”løst op” og reformeret det europæiske arbejdsmarked, som et udvalg i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i dag bliver præsenteret for.
Den kritiske rapport er rettet mod EU-kommissionens grønbog om arbejdsret. Arbejdsgruppen, under ledelse af et medlem af det franske fagforbund CGT, angriber Kommissionen for at have en alt for ensidig dagsorden om deregulering. Kommissionen ser kun de regler som skytter mod fyring som en barriere for mere fleksibilitet, og kommissærerne går ud fra som givet, at det handler om at fjerne beskyttelsen. Men kommissionen ser helt bort fra, at fyringsreglerne er helt fundamentale hjørnestene i beskyttelsen af arbejdstagerne, hedder det i rapporten.
Rapporten kritiserer også, at grønbogen fokuserer ensidigt på individuelle rettigheder, og helt ser bort fra den rolle som kollektive overenskomster spiller for arbejdernes stilling.
Flexicurity igen igen
| Se rapporten her | |
Grønbogen fra kommissionen er et debatoplæg som lægger op til en ”modernisering” arbejdsretten i EU-landene. Og med begrebet flexicurity og gentagne henvisning til den danske model, mener EU at have fundet en opskrift på at få nedbrudt de angiveligt stive arbejsretssystemer, som forhindrer mobilitet og tilpasning på arbejdsmarkederne rundt om i de europæiske lande.
Diskussionen om de ”stive” arbejdsmarkedsregler (som i denne sammenhæng kaldes arbejdsret) har bølget i årevis. Især er de franske og tyske arbejdere er blevet udråbt til at være overbeskyttede. Det er alt for svært for arbejdsgiverne i de to lande at komme af med folk, derfor ansætter de ikke nye, det er forklaringen på den store arbejdsløshed i de to lande. Det er forenklet sagt argumentet for at få brudt op i arbejdsretten.
EU’s svar er flexicurity: ”Let at fyre, let at hyre – kombineret med et ”generøst” dagpengesystem og effektiv hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet”. Og det er jo lige det vi har her i landet.
Og den danske regering soler sig i den store interesse, som den danske model har vakt i EU. Til gengæld er der faglig skepsis i mange lande. Mange steder frygter man, at begrebet dækker over en bestræbelse for at undergrave velerhvervede faglige rettigheder, som bl.a. sikrer mod fyringer.
Kort sagt går frygten på, at EU er mere optaget af fleksibilitet, mens sikkerheden (security) vil blive glemt. Den frygt afspejles i rapporten fra arbejdsgruppen.
Rapporten er et forslag til en udtalelse fra Det økonomiske og Sociale Udvalg om grønbogen. Udvalget indgår som en af mange høringsparter i EU systemet, og er sammensat af repræsentanter for ”græsrødder” fra alle EU lande. Fra Danmark sidder der bl.a. folk fra LO, FTF og arbejdsgiverne.
Mistillid til socialt Europa
Rapporten kritiserer EU-kommissionen for en alt for snæver opfattelse af problemerne med fleksibilitet. Og den advarer om, at det kan føre til at de borgerne mister tilliden og bliver mere og mere skeptiske over for det europæiske sociale projekt.
Når Kommissionen fremstiller det som en given ting, at den jobsikkerhed, som der er i dag skal svækkes, så ser de helt bort fra, at det netop er hjørnestenen i den tryghed, som det er lykkedes arbejdstagerne at opnå.
De afviser, at trygheden i ansættelsen skulle være i strid med EU’s beskæftigelsesstrategi og forhindrer arbejdsmarkedet i at tilpasse sig globaliseringen.
”Ethvert ræsonnement, ifølge hvilket den klassiske arbejdsret opfattes som en hæmsko for vækst og beskæftigelse, er en alt for snæver og tendentiøs anskuelse, idet arbejdsretten reduceres til blot og bart at være beskæftigelsesmarkedspolitisk instrument eller til en økonomisk variabel, som skal imødekomme markedets kortsigtede behov”, hedder det i rapporten.
Styrkede rettigheder
Arbejdsgruppen foreslår at gå den modsatte vej:
I lyset af det stigende pres på arbejdstagerne fra globaliseringen er der grund til på ny at hævde arbejdsrettens beskyttende og frigørende rolle, mener arbejdsgruppen.
Kommissionens oplæg gør meget ud af at påpege, at der de sidste 10 år er sket en opdeling af jobbene. Hvor en gruppe ”insiders” har rimelig beskyttelse, mens ”outsiderne” må hutle sig igennem på usikre vilkår i midlertidige ansættelser, vikarjob mv. Kommissionen så gerne, at outsiderne fik lidt bedre tryghed mens indsiderne fik beskåret deres.
Det afvises bestemt af arbejdsgruppen: ”Svaret ligger ikke i et ræsonnement, der stiller arbejdstagerne op imod hinanden som henholdsvis ‘insiders’ og ‘outsiders’ og som overlader dem hele ansvaret for at finde en løsning på arbejdsløsheden og på det manglende sammenfald mellem uddannelse og efterspørgsel efter kompetencer”, skriver de. (brink)