Presset fransk regering starter kampagne mod social dumping og omgåelse af udstationeringsdirektivet
Mens protesterne vokser mod nedskæringer og pensionsreform, lancerer den socialistiske regering nu en kampagne mod social dumping.
Tre ud af fire franskmænd forventer en ”social eksplosion” inden for de næste måneder, viser en opinionsmåling i avisen, Le Monde. Bl.a. har lastbilchaufførerne blokeret motorvejene flere gange i protest mod en såkaldt øko-skat på tung trafik.
Kampagnen skal bl.a. forsøge at tage luften ud af højrepartiet den Nationale Front, som står til at blive det største parti ved valget til EU-parlamentet om seks måneder, skriver EurActiv.com.
Regeringen vil med sin nye plan bekæmpe det misbrug af udstationeringsdirektivet, som også er en den af dagligdagen i Frankrig.
– Både i Frankrig og andre europæiske lande bliver EU’s udstationeringsdirektiv i stigende grad omgået. Sofistikeret svindel florerer over hele Frankrig i byggesektoren og i mange andre sektorer, hedder det i en regeringsrapport.
Konklusionen er, at den det er social dumping og unfair konkurrence når europæiske selskaber, som opererer i Frankrig, bryder udstationeringsdirektivet.
Den franske socialminister, Michel Sapin har allerede peget på nogle af de områder, hvor regeringen vil sætte ind både nationalt og på EU-plan.
I Frankrig skal der lovgives om en slags kædeansvar, hvor hovedentreprenører og ”outsourceres” ansvar for underentreprenørerne styrkes. Arbejdsinspektørernes kontrol skal øges i de berørte sektorer, og parterne på arbejdsmarkedet skal inddrages.
Samtidig vil Frankrig forsøge at få udstationeringsdirektivet skærpet, så det beskytter udstationerede bedre. Ifølge EurActiv bliver sagen behandlet på et møde for beskæftigelses- og socialministrene i næste uge. Ministrenes forhandlinger om et såkaldt håndhævelsesdirektiv er i forvejen endt i et dødvande, fordi EU-kommissionens forslag til direktiv lægger op til, at medlemslandene kun må bruge de værktøjer mod misbrug, som bliver foreskrevet direkte i direktivet. En tilgang til håndhævelse, som den danske beskæftigelsesminister tidligere har kaldt ”tosset.”
Europæisk mindsteløn?
Udover et skærpet udstationeringsdirektiv vil den franske regering have udviklet et samarbejde mellem medlemslandene, et samarbejde som først skal til at bygges op, mener den.
Endelig har den franske regering grebet den netop indgåede aftale om en lovfæstet mindsteløn i Tyskland. Den mener, at det tyske eksempel skal udbredes til alle EU-lande.
– Introduktionen af en mindsteløn i hvert enkelt medlemsland ville være en måde at bekæmpe unfair social konkurrence, forsikrer den franske regering ifølge EurActiv.
Kravet om at EU-landene hver skal have en mindsteløn er rejst af flere af de franske fagforeninger.
Bl.a. oplever de franske slagteriarbejdere – på linje med deres danske kolleger – at de lave tyske lønninger koster arbejdspladser. Fagforeningen har beregnet, at lønudgiften inklusiv sociale bidrag for vikaransat i Tyskland er 7 euro i timen, mens den i Frankrig er 20 euro. Meldingen er den samme fra de franske bygningsarbejdere, men også i landbruget er der store problemer med underbetalte østarbejdere.
Først tysk mindsteløn om fire år
Men den franske regering kan næppe regne med at hælde sit hoved til indførelsen af en tysk mindsteløn. Regeringsaftalen mellem Merkel og socialdemokraterne skal først til urafstemning blandt de socialdemokratiske partimedlemmer. Selvom den godkendes, så kan der gå lang tid før mindstelønnen indføres i praksis.
Det fremgår af aftalen, at virksomhederne kan vente indtil 2017 med rent faktisk at hæve lønnen til den aftalte mindsteløn på 8,5 euro, svarende til 63, 4 kroner. Og spørgsmålet er, hvor meget 63 kr. i timen overhovedet er værd om fire år. (brink)
