Det kunne ligne et bunkebryllup. Samme dag som EF-domstolen offentliggjorde udtalelsen i Vaxholm-sagen kom forslag til dom i sagen om det finske rederi Viking Line. Også denne sag handler om fagbevægelsens muligheder for at bekæmpe social dumping contra den fri bevægelighed.
Her handler det om den finske sømandsforbunds forsøg på at forhindre Viking Line i at udflage en færge til Estland. Færgen sejler mellem den finske og estiske hovedstad. Med udflagningen ville Viking frigøre sig fra den finske overenskomst og i stedet sejle med en billig estisk overenskomst.
Det finske sømandsforbund varslede strejke mod udflagningen, konfliktvarslet blev temmelig overraskende indstævnet for retten i London. Begrundelsen for at behandle sagen i London var, at det internationale transportarbejderforbund, ITF har adresse her. ITF støttede aktionen, derfor var det pludselig en sag for britiske domstole.
Det lykkedes rederiet at overbevise den britiske dommer om, at konfliktvarslet var i strid med EU-retten, og hun nedlagde forbud mod strejker og andre faglige kampskridt mod udflagningen og forbød ITF at iværksætte støtteaktioner af nogen art til det finske forbund.
I dommen henvises der direkte til, at de faglige kampskridt er ulovlige efter EU retten.
Dommen betød i første omgang, at de finske søfolk måtte sidde på hænderne, den britiske dommer gjorde det klart, at hvis sømandsforbundet ikke fulgte dommen, så ville der blive tale om erstatningsansvar for rederiets tab og i sidste instans fængsel.
Det lykkedes ITF og det finske forbund at få en appeldomstol til at ophæve det umiddelvare forbud mod konflikten, men samtidig besluttede domstolen at spørge sig for ved EF-domstolen, ganske som den svenske Arbejdsret havde gjort i Vaxholmsagen.
En sag for domstolen
 |
|
I både Viking- og Vaxholmsagen går generaladvokaterne ud fra, at det er EF-Domstolen, som i sidste ende afgør, hvor langt konfliktretten rækker overfor EU’s fri bevægelighed |
Som sin kollega slår også Generaladvokaten i Viking-sagen først fast, at spørgsmålet om konfliktret er en sag for EF-domstolen. Domstolen har aldrig accepteret at konfliktret og kollektive kampskridt falder uden for reglerne om den frie bevægelighed i EU, siger Generaladvokaten. Som samtidig slår fast at reglerne for fri bevægelighed er ”horisontale”, det betyder, at reglerne om fri bevægelighed skal respekteres ikke bare af medlemsstaterne, men EU-loven gælder også enhver virksomhed, forening og enkeltperson.
”EU-traktatens regler finder direkte anvendelse på enhver privat handling, der effektivt vil hindre andre i at udøve deres ret til fri bevægelighed”, konkluderer Generaladvokaten.
Generaladvokaten når også i Viking-sagen frem til, at både konfliktret og retten til frit at etablere virksomhed i et andet medlemsland er ”grundlæggende rettigheder”, der skal afvejes overfor hinanden. Her kommer EU-begrebet proportionalitet til at spille hovedrollen. Det er i sidste ende et spørgsmål om der er proportionalitet mellem målet og midlerne – og det må i første omgang være op til den ”foreliggende ret” at vurdere. Generaladvokaten henviser i Viking-sagen til, at det er retten i London, som må tage stilling til, om sømandsforbundet konfliktvarsel har den rette afvejning mellem de to grundrettigheder.
Selvom han overlader det til retten i London at vurderer, så giver han dog sine bud på, hvad EF-domstolen vil acceptere. På den ene side er det i orden, at konflikte for at forhindre en virksomhed i at flytte for at trykke lønnen. Det er et forsvar for de ansattes lønninger, som er lovligt. Til gengæld er det ikke lovligt at forsøge at forhindre en virksomhed, som er flyttet, i at levere tjenesteydelser til det gamle hjemland, det er et brud på etableringsfriheden, mener han.
I udtalelsen fra Generaladvokaten er desuden nogle svært fortolkelige overvejelser om lovligheden af sympatikonflikter. Det er der på den ene side plads for, at fagforeninger koordinerer en konflikt, dog skal de deltagende fagforeninger tilslutte sig det ”frivilligt”. Og ikke mindst, så må en konflikt ikke have til formål at ”opdele” arbejdsmarkedet:
Generaladvokaten finder, at ”en tværnational koordinering af kollektive kampskridt mellem de nationale fagforeninger vil være i strid med EU’s regler om fri bevægelighed, hvis de har til virkning at opdele arbejdsmarkedet og forhindre ansættelse af arbejdstagere fra visse medlemsstater for at beskytte arbejdspladser for arbejdstagere i andre medlemsstater.”
Europas billige udkanter
|
Se også: |
|
Selvom udtalelsen anerkender sømændenes ret til at konflikte – på visse betingelser, så vækker den bekymring i Sømændenes Forbund.
– De giver os lov til at slås for den laveste fællesnævner, mens arbejdsgiverne får lov at gå efter højeste profit. Det er svært at se nogen sejr i det her, siger Søren Sørensen, Sømændenes Forbund.
– Generaladvokaten giver os lov til at koordinere en indsats, men vi må ikke koordinere til fordel for den højeste fællesnævner. Vi må ikke lavet en samlet kamp for at sikre det højeste niveau, det vil være konkurrenceforvridende. Men vi kan godt, hvis ellers den nationale ret tillader det, tage kampskridt for at forhindre, at en virksomhed flytter af økonomiske årsager, siger han.
– Det betyder at vi godt må slås for at forhindre, at DFDS flytter til Stettin, men hvis de er flyttet, så må vi ikke slås for danske lønninger bagefter. Det vil begrænse den fri bevægelighed. Udtalelsen modsvarer min værste frygt, jeg kan ikke få øje på nogen som helst sejr. I stedet for cementerer den, at danske virksomheder kan flytte til de billigste udkanter af Europa og få arbejdet gjort til halv pris og så sende varen retur.
– Man har ellers sagt, at det i EU handlede om det modsatte, at vi skal gå efter den højeste fællesnævner. Selvom man overlader det til Arbejdsretten at afgøre om en konflikt er lovlig, så stækker en udtalelse, som den her, vores vinger, hvis det bliver det endelige resultat. Men det er svært at forudse, hvor afgørelsen lander, spørgsmålet er, hvor domstolen vil lægge vægten, siger Søren Sørensen.
Den endelige dom ventes til efteråret. (brink)