For tilhængerne af forfatningstraktaten gælder det om at flyve så lavt som muligt og undgå enhver debat om den ny traktat, men det er en arrogant magtdemonstration udover alle grænser, de er fuldstændig lige glade med, at befolkningen vil høres, mener Enhedslistens medlem af Europaudvalget, Rune Lund.
![]() |
| – Der er tale om store ændringer, og det bør man selvfølgelig spørge danskerne om i en folkeafstemning og ikke prøve at fifle uden om. Det er et kæmpe demokratisk problem, at man ikke gider diskutere reformtraktaten med borgerne, siger Rune Lund |
– Siden Holland og Frankrig stemte nej til EU-forfatningen har hele øvelsen gået ud på at redde så meget som muligt af den og få det vedtaget. Derfor undgår man enhver debat om den såkaldte reformtraktat, og derfor forsøger man at undgå en folkeafstemning, siger han.
– Den såkaldte tænkepause og ”borgernes dagsorden” i Danmark var et røgslør og en skindebat. Hverken ja-partierne herhjemme eller regeringerne i de andre EU lande har været interesseret i en debat om Europas fremtid. De har været interesseret i et bestemt resultat, nemlig at redde så meget så muligt af forfatningen. Derfor er der også kun rent kosmetiske ændringer: Flaget er væk og ordet forfatning er strøget, men som formanden for forfatningskonventet, Giscard d’Estaing har sagt det, så det ren tryllekunst og ordmagi, siger Rune Lund.
Blandt de fjernede ting var 9 punkter, som juristerne i Justitsministeriet mente formelt ville kræve en folkeafstemning i Danmark.
– Men det de 9 punkter var helt ubetydelige ting som f.eks. rumsamarbejde. Merkel sagde at Fogh ville have punkterne væk, og Fogh siger at det var noget Merkel selv fandt på. Det er fuldstændig ligesom historien om at Irakerne bad Danmark rejse, siger han.
Juristeri
Når de 9 punkter er så afgørende for regeringen, så skyldes det – ifølge Rune Lund – rent juristeri som skal bane vejen for en vedtagelse af reformtraktaten uden folkeafstemning.
– Det er juristernes meget snævre fortolkning af suverænitetsafgivelse. Men når man ændrer stemmevægtene i ministerrådet så vores stemme bliver formindsket, og når man går over til flertalsafgørelser som den almindelig procedure, så er det ikke suverænitetsafgivelse i juristernes øjne. Det er fuldstændig grotesk og har intet med virkeligheden at gøre, siger han.
– Reformtraktaten betyder suverænitetsafgivelse, og grundlæggende er indholdet det samme som i forfatningen. Derfor har den tidligere franske præsident jo ret, når han siger, at dem der har lovet en afstemning om forfatningen må hoste op med en politisk forklaring på, at de nu aflyser folkeafstemning, siger Rune Lund.
Demokratisk problem
– Der er tale om store ændringer, og det bør man selvfølgelig spørge danskerne om i en folkeafstemning og ikke prøve at fifle uden om. Det er et kæmpe demokratisk problem, at man ikke gider diskutere reformtraktaten med borgerne. Al debat om den er problematisk, fordi debatten kan føre til krav om folkeafstemning, og regeringen vil for alt i verden undgå den afstemning. Både fordi den risikerer at tabe, men også fordi en afstemning i Danmark vil lægge yderligere pres på kravet om en folkeafstemning i Storbritannien, siger han.
Hastig behandling
Foreløbig har regeringen ikke gjort de store anstrengelser for at gøre reformtraktaten tilgængelig for danskerne. På Folketingets EU-oplysning ligger den tekst man er enige om – engelsk. Indtil nu er kun forordet, den såkaldte præambel oversat resten findes kun på engelsk og fransk.
I det politiske system har der været et enkelt uformelt morgenkaffe-møde i Udenrigsministeriet, hvor partierne og udenrigsministeren har drøftet traktaten.
Den politiske debat om reformtraktaten sker den 11. oktober i Folketingssalen.
– Folketingets debat sker en uge før det EU-topmøde, hvor det er planen at klappe teksten helt af, så den kan underskrives til december. Og vupti, så har vi en ny traktat. Det er en ren magtpolitik, de vil have deres vilje, uanset at et flertal af befolkningerne i EU vil høres, siger Rune Lund. (brink)

